Oprindeligt indsendt af Christian89
Se indlæg
Jeg mener selv, at jeg forstår ordet "akkumuleret", og også hvad ordet betyder.
Jeg kan godt i dag, nærmest anekdotisk i samtaler med andre OB-kendere og interesserede, ærgre mig over forskellige ting i OB's fortid. Én af de ærgrelser er da helt sikkert, at FCK fik så meget ud af en spiller vi hentede til Europa og brugte penge på, men Bolaños-sagen fylder ikke noget i mit forhold til OB i dag - fordi der jo er løbet så meget vand gennem Ådalen, at ingen af de spillere, trænere, fysioterapeuter, læger, akademispillere eller bolddrenge var i OB, da vi hentede og smed Cristian Bolaños ud med badevandet, og det ejerskab (der givet, stadig sidder på ejerskabet) havde jo ikke noget med købet, brugen, syltningen og salget af selvsamme Costaricanske spiller - det var Kim Brink og Lars Olsen. Selvsamme Lars Olsen og Kim Brink, der gav os tre sølvmedaljer, et utal af flotte europa-kampe og en følelse af storhed på Fyn, selvom det endte skrækkeligt, så nød jeg da rejsen - også retrospektivt.
Men hvis du akkumulerer på den måde du beskriver, hvor langt tilbage går din akkumulerede skuffelse så? Skal man have sølvårene med i den akkumulerede hele, og vil det så ikke også påvirke det samlede billede i en positiv retning? Skal vi akkumulere længere tilbage fra? Guld i 77' 82' og 89', pokalmestre i 83' 91' 93' 02' 07'? Hvordan påvirker det så det samlede billede? Eller akkumulerer vi kun fra OSE's tid (2006)? Hvilket også har resulteret i en bronze, tre sølv og en pokaltitel.
Jeg ved da godt, at det ligger noget tid siden, og tingene er svære lige nu. Men jeg forstår udmærket, hvad ordet "akkumuleret" betyder, og det eneste jeg har er "akkumuleret" stolthed over at følge OB i tykt og tyndt - og det har jeg gjort så længe, jeg kan huske. Jeg kommer ikke til at svine alt og alle til, fordi tingene er svære lige nu og har været det i en årrække - for bagefter at gemme mig bag, hvor skuffet jeg har været i lang tid. Jeg har afgrundsdyb respekt for at folks passion kommer til udtryk på forskellige måder, og vi er hver især fan på forskellige måder. Jeg sparker til mine møbler og kaster med min fjernbetjening, når vi taber en kamp. Jeg kan sidde længe og stirre tomt ud for mig mens stadion tømmes efter en dårlig præstation, fordi det rammer mig hårdt, når OB sejler.
Nogle gange føler jeg sgu, at alle de her gode fynske bøgetræer Richard Møller Nielsen talte om, smider om sig med blade, bare et svin kigger forkert på stammen. Personligt tror jeg ikke, at den mentalitet du selv ønsker dig tilbage til, noget mere Richard Møller, Allan Hansen og Lars Høgh opnås gennem konstant kritik, og ved at lade "alle starte i minus", fordi man er sur og skuffet. Vi opnår kun storhed igen ved at stå sammen, kæmpe sammen og ved at støtte drengene i tykt og tyndt - til den bitre ende.
Men d' er jo bare min må'e at vurdere tingene på, det kan man jo ikke gøre noget v'
Angående Mucolli. Det kan kun tiden vise os, jeg tror ikke på Fredericia som langtidsholdbare oprykkerkandidater, selvom de da er startet i fuld firspring. Jeg ville da synes, de ville være en kærkommen gæst i Superligaen. Mucolli skal jeg elske at se modbevise mig, og blive den nye "Bolaños", det kunne jeg godt unde ham, han virker som en sympatisk type. Lad os se.
Leave a comment: