Oprindeligt indsendt af Christian89
Se indlæg
Okay? Jamen jeg tager dig da gerne gennem, hvordan jeg opfatter forskellene fra maj 2024 til maj 2025.
1. Jeg opfatter truppens tilstand i foråret 2024 som værende under alt kritik. Jeg har aldrig oplevet et sammenbrud som det, og flere spillere og stabsmedlemmer har været ude og sige, at der var noget rivravruskende galt. Konkret har vi alle sammen kunne læse om "spillere, der ikke ville være her" og grupper der gik og "pissede i hjørnerne". Spillere som Sven Köhler, Rami Al-Hajj, Charly Nouck og Aske Adelgaard virker decideret til at have meldt ud, at de ikke gider mere - og deres præstation var derefter. Søren Krogh melder ud efter en kamp noget i stil med "spillerne gør ikke, hvad jeg beder dem om på banen" og han virker tydeligt frustreret over, hvad det er, der foregår. Kan vi så tilskrive det til Søren Krogh, var Søren Krogh en del af den syge kultur, eller en del af kuren? Hvis han var blevet fyret ved nedrykningen, så havde jeg sagt, at han var en del af det. Nu - Maj 2025, har vi vundet NBL. Vi har ikke spillet prangende, men selv når vi har været allerværst, og spillet har skrantet allermest, har vi fået point. Spillerne virker harmoniske og glade sammen, spillerne virker både til træning og kamp glade for Søren Krogh. Der er en anden stemning i truppen. Det vil jeg kalde et stort fremskridt.
2. Klubben der i maj 2024 rykkede ned havde en DMW af en sportsdirektør, der satte sig på trænerbænken ved siden af Søren Krogh, og det virkede til hele topledelsen var i absolut vildrede. Der var ingen sikre hænder på rattet, kun riven og flåen i håndtager med potentielle løsninger. Vi havde kort forinden fyret Steffen Nielsen i en penibel sag, og vi var ikke rigtig klub noget at skrive hjem om. Vi havde hentet lidt i øst og vest, indtil vinteren 23/24, og så havde vi genudlejet mange af de værste beslutninger igen. Sådan gik hverdagen sin kaotiske gang i den klub, der rykkede ned. Maj 2025 virker klubben udefra set - stabil. Vi har handlet ind i begrænset omfang, vi har ikke lavet nogle store skift i ledelse eller stab henover året. Troels Bech virker til at have fået nøglerne, og han rykker klubben små stabile skridt ad gangen. Vi har som klub holdt fast i vores tilskuerstøtte i første division, hvilket også er en kæmpe cadeaus til fans og klub. Jeg vil mene, at OB som klub er et meget bedre sted i maj 2025 end i 2024. Det kalder jeg også et stort fremskridt.
3. Vi kan debattere om trup og mandskab ikke lidt hører under samme kategori, men de træninger jeg har set, og de gange jeg har observeret interaktion mellem stab, spillere og ledelse vurderer jeg faktisk, at tingene virker bedre i dag end for et år siden. Sejre og oprykning har naturligvis meget at skulle have sagt, det har vi så skaffet og det hjælper alt sammen.
Overordnet set er OB vel i maj 2025 et meget, meget bedre sted end vi var i maj 2024 - på næsten alle måder. Men det er så bare min (gratis) vurdering af situationen.
Du skal være velkommen til at fremlægge, hvorfor du synes, vi IKKE er et bedre sted, eller hvorfor der ingen fremgang har været at spore?
Comment