Oprindeligt indsendt af Sheed
Se indlæg
- Jeg synes sagtens man kan have et job, hvor man er markant uenig om grundlæggende ting med sin leder, tier om det og stadig går på arbejde og gør sit bedste, uden at det på nogen måde gør en til et usympatisk person. Det er hverdag for mange mennesker og føler mig overbevist om, at det også gælder en del assistenttrænere i Superligaen. Det er stadig et eftertragtet job og Søren Krogh kunne ikke nødvendigvis forvente at få det samme et andet sted hvis han stoppede i OB.
- Hvis det var sådan han havde det kunne han endda have fortalt om det i ansættelsesprocessen og ledelsens hold kunne have været: "Godt du har har meninger og kommer med input, vi håber du bruger det til at give Alm modspil i dagligdagen".
Men selvfølgelig kan han ikke fritages fra ansvar for perioden under Alm. Det var han også med i. Men jeg vil altid lægge det største ansvar ved cheftræneren. Han sætter holdet på dagen og jeg tror, som sagt, at man kan finde mange assistenter, der er uenige med cheftrænerne om meget, hvis man snakker med dem når det ikke kan ramme dem.
Når alt det er sagt så er jeg helt på linje med dig ift. at jeg ikke håber han fortsætter. Når OB rykker ned er det også fordi alle i kæden har dumpet deres opgaver. Den øverste ledelse har. BW har i dén grad. Og Krogh har også haft rigelig mulighed for at redde OB. Det burde næsten per automatik resultere i fyring at rykke ned med OB.
Jeg er vild med Sørens energi, men med mine mandagstrænerbriller har han lavet for store fejldispositioner. Hele skiftet i spilsystem/bagkæde var en fejl fra starten. Især fordi han stadig gjorde en del ud af at fortælle, at han egentlig helst ville spille et andet system. De gik for meget i panik efter nedelaget til Hvidovre i efteråret. Vi vandt en vildt heldig sejr over Randers som vi burde have tabt klart og fik uafgjort imod et FCN-hold på 80% (der spillede en af de svageste kampe i sæsonen). Bagkæden så mere usikker ud med 5 mand. Især Helander og Slotsager synes jeg havde problemer.
Men man valgte at gå med det alligevel. Og det lignede jo faktisk, at man havde fundet nogle gode offensive mønstre i de første fem kampe, omend defensiven stadig sejlede. I første kamp i nedrykningsspillet imod Vejle falder korthuset så helt sammen. Der synes jeg det burde have været tydeligt for enhver, at der skulle ændres noget markant taktisk for at forløse noget som helst. Især på hjemmebane. De næste tre hjemmekampe (Viborg, Hvidovre og Lyngby) synes jeg reelt man opgiver på forhånd ved ikke rigtigt at gøre noget. Især når der egentlig var blevet bygget flere gode ting på hhv. Rami og Köhlers individuelle spil. Synes man havde en oplagt central akse i de tre til en 4-3-3. Men ikke engang får han prøvet det. Tænker næsten kun stædighed kan være årsagen. For mig er det en af de mest åbenlyse taktiske fejldispositioner jeg kan huske at have set fra en OB-træner (igen set med mine ikke-P-træner-briller).
Istedet virker hans forhold til flere af spillerne til at kuldsejle. Måske af samme årsag. Så han reelt ikke længere har den mulighed. Det er klart mest spillerne det taler imod, men det falder i den grad også tilbage på ham som træner. Jeg føler det sådan: havde Krogh været hurtigere til at ændre det som nærmest alle andre kunne se var nødvendigt, var vi ikke ikke rykket ned. Desværre. Ikke at alt så havde været fryd og gammen.
Leave a comment: