Oprindeligt indsendt af mhbp
Se indlæg
Opgaven med at få indarbejdet en tydelig stil blev da givetvis ikke nemmere af at sælge Manneh og miste Bonde, men på ingen måde umulig. I mine øjne burde en god træner stadig kunne bygge på hos de unge spillere og få dem til at trække i en fælles retning. Så man så en eller anden form for udvikling over de her kampe. Han har trods alt haft dem alle i et helt år.
Han har gjort det svært for sig selv ved skifte for meget rundt så snart der opstod lidt problemer. Vi har skiftet system mange gange. System er ikke = spillestil, men det har nok forvirret mere end det har gavnet. At kunne skifte mellem 4-3-3 og 4-4-2 med diamant kan være en god fleksibilitet at have på sigt (endda skifte i kampene), men det er nok nemmere at bygge på når man har styr på plan A. Det var et kæmpe rødt flag da han i vinterpausen snakkede om, at "vi havde set lidt mere dynamiske ud i 4-4-2 så det var nok det vi ville fokusere på". Det valg burde han/de have lagt sig fast på i sommers og turde holde ved det.
Personligt tror jeg ikke meget på, at det betyder så meget hvor dominerende eller Superligaklar vi har set ud her i foråret. Meget vil ændre sig inden næste sæson. Men det havde været rart hvis det var meget tydeligere, at spillerne forstår hvordan vi gerne vil spille og hvilke kompetencer vi savner mest på de forskellige positioner (det er klart visse mangler er meget tydelige).
Og så vil jeg stadig holde fast i, at den kvalitet man potentielt kan hente ind til sommer er så markant meget bedre end de to tidligere vinduer, at det nærmest giver mening at udskyde så mange "transferlektier" til den tid som muligt - så længe man lykkes med at rykke op. Men det er klart Bech og co. også har sat sig selv under pres. Især på midtbanen er der akut mangel på kvalitet. Det nytter ikke noget, at vi kommer i gang med sæsonen før der er forstærkninger på plads der.
Leave a comment: