Oprindeligt indsendt af mågen
Se indlæg
Gjorde Spelmann sine medspillere bedre i det første 1½ år i OB? Spillede vi gudebold med ham på holdet? Nej og nej, i min verden, men det var ved gud ikke hans skyld. For det første spillede han på et hold der aldrig rigtigt virkede til at have nogen retning under Troels Bech, og på den centrale midtbane blev han parret med middelmådige makkere som Schoop, COB, Vadocz, Ari, Azer, som ikke gjorde Spelmann bedre og vice versa. Spelmann var åbenlyst fejlcastet til den rolle, han primært var sat til at udfylde under TB, og det falder i min verden tilbage på TB og JH.
Han viste sidste forår, hvad han kan, når han får nogle mere frie tøjler, og kan være en pestilens for modstanderen med hans løbepensum og arbejdsiver. Han er og bliver aldrig en spiller der hører til fast i maskinrummet på midten. Han skal have lov til at tage sine udflugter, og så kan han gøre meget ondt på et forsvar, som han bl.a. viste sidste forår og med 8 kasser i Horsens bronzesæson.
Vil han så kunne passe ind i det nye OB-projekt under Kent? Det er jeg ikke sikker på, for skal man have det maksimale ud af Spelmann, skal han have lov til at være uortodoks og gøre nogle til tider irrationelle ting. Det er jeg ikke sikker på, at man vil give en spiller med hans niveau lov til. Når det så er sagt, vil jeg heller ikke udelukke det, særligt ikke i den nuværende situation, hvor vi er sløjt besat på kanterne, særligt hvis Falk smutter i det her vindue. Jeg kunne godt forestille mig, at han kunne være brugbar i en rolle som kantspiller. I AaB brugte Kent folk som Thomsen, Søren Frederiksen og Wichmann på kanten, og de er bestemt ikke prototyperne på kantspillere. I vores nyere historie indgik spillere som Johansson og HHA også i perioder i idealopstillingen som kantspillere, selvom at jeg absolut heller ikke vil betegne dem som arketyperne på en kant, så jeg vil ikke udelukke, at Spelmann kunne bruges i sådan en rolle.
Alene Spelmanns personlighed, vildskab og arbejdsiver, gør at jeg i hvert fald ikke vil tilladde mig at brokke mig over, at han skulle vende tilbage. Typer som ham skader aldrig at have i truppen. Om han så vil kunne fungere spillemæssigt, vil jeg i så fald være spændt på at se, hvorvidt man vil kunne løse.
Comment