Oprindeligt indsendt af Entusiastens
Se indlæg
Spillestil:
Hvilke principper holdet arbejder ud fra f.eks.:
-hvordan og hvornår presser man.
-hvor højt ligger preslinjen.
-hvordan agerer man i omstillinger.
-hvordan er boldomgangen (direkte, afventende, "tika-taka")
-hvornår går man fra opbygningsspil til afslutningsspil.
-hvad gør holdet i balance/ubalance, når vi har bolden og de har bolden
-osv.
Formationen er mere bare en af mange ting, der gør, at man bedst kan spille efter sin spillestil. I mange klubber er der en stærk sammenhæng mellem spillestil og formation f.eks. Barcelona 4-3-3 og deres "tika-taka", men det er også en sandhed med modifikationer, for der er satme forskel på formationen 4-3-3 alt afhængig af om det er Messi eller Zlatan på toppen, om det er Ronaldinho eller Pedro kanten. Men selve deres spillestil med det korte tålmodige pasningsspil i trekanter og med bandespil og spil på 3.-mand ændres der "aldrig" på.
Hvis man lidt hierakisk skulle stille det op, så ville det nok ud som følger (dette er MEGET fortegnet):
Spilfilosofi -> spillestil -> taktik (holdet) -> taktik (individuelt) -> formation -> herunder kommer så nogle ting som standardsituationer, relationer mellem spillere (f.eks. højre back og højre kant), banens beskaffenhed, plan b, er det cup kamp ude eller hjemme
ikke at de sidste punkter ikke kan have indflydelse på de foregående, men ideen om at man ikke kan fastholde en spillestil, hvis man ændrer formation er for mig at se helt galt afmarcheret.
Jeg ved godt, at det kan virke som et lidt surt opstød og lidt pedantisk, men det er sgu lidt min kæphest :-) håber, det er ok med min galde :-)
Comment