Oprindeligt indsendt af makitabel
Se indlæg
Havde sådan set tænkt mig at poste om undersøgelsen, eventuelt i en ny tråd, da den er ret interessant. Der har været en del at læse/se om den i færøske medier og fjernsyn. Undersøgelsen er forestået af færøske Magni Mohr, med fortid hos bl.a. Juventus og Chelsea, og ikke mindst det danske landshold. Undersøgelsen fævner om næsten 500 spillere fra PL, og kortfattet er konklusion at fodbolden har ændret sig markant. Den "gamle" klassiske lange type, der kunne løbe solen sort, er passé i moderne fodbold. Det er fortrinvis aerobe tætbyggede sprintertyper, som dominerer i moderne fodbold. Her tænkes på områderne, hvor højintensiteten er størst, primært midtbanen, men også wings og wingbacks. Konklusionen er at der foretages højintense aktioner i op til to minutters varighed, efterfulgt af hvileperioder på min. 5 min. Kravene til afbenyttelse af udskiftninger på holdet er også tæt forbundet til de spillere, der i højest grad er indebefattet af denne spilcyklus. Magni Mohr påviste med en række eksempler, at det netop er perioder i anden halvleg, hvor fysikken hos dem, der er hårdest medtaget af denne spilcyklus, begår afgørende fejl, der afgør kampe.
Det, som jeg har bemærket i PL og England generelt er, at kombinationerne med op til flere sammenhængende førstegangsafleveringer for at spille sig ud af pres, typisk foregår centralt på banen. Derimod får et hold som Barcelona typiskt god tid på bolden i sin bagerste kæde centralt på banen, fordi modstanderen generelt står lavt på egen banehalvdel. Til gengæld skærpes kravet så til Barcelona på den sidste tredjedel af banen, hvis man skal gøre sig forhåbninger om at spille sig igennem et tætpakket forsvar. Det gøres med op til flere førstegangsafleveringer, som resulterer i at en barcaspiller bliver fri til afslutning i et tætbefolket område. Man kan vel nærmest konkludere, at højintensiteten bare foregår på forskellige steder på banen her. Hvorom alt står, så uddyber Magni Mohr, at man bør tilrettelægge træningen, så at den tilgodeser de nye krav til spillerne. Undersøgelsen er vel også interessant i forhold til den måde som Kent Nielsen gerne vil spille på, hvor både wingbacks og fløje skal være meget bevægelige.
Det, som jeg har bemærket i PL og England generelt er, at kombinationerne med op til flere sammenhængende førstegangsafleveringer for at spille sig ud af pres, typisk foregår centralt på banen. Derimod får et hold som Barcelona typiskt god tid på bolden i sin bagerste kæde centralt på banen, fordi modstanderen generelt står lavt på egen banehalvdel. Til gengæld skærpes kravet så til Barcelona på den sidste tredjedel af banen, hvis man skal gøre sig forhåbninger om at spille sig igennem et tætpakket forsvar. Det gøres med op til flere førstegangsafleveringer, som resulterer i at en barcaspiller bliver fri til afslutning i et tætbefolket område. Man kan vel nærmest konkludere, at højintensiteten bare foregår på forskellige steder på banen her. Hvorom alt står, så uddyber Magni Mohr, at man bør tilrettelægge træningen, så at den tilgodeser de nye krav til spillerne. Undersøgelsen er vel også interessant i forhold til den måde som Kent Nielsen gerne vil spille på, hvor både wingbacks og fløje skal være meget bevægelige.
Comment