Og så var der lige Djiby Fall også... var det 39 mill?
Anyway, meget enig. En del af det vil selvfølgelig også afhænge af en god videresalgs... 37 mill + 10/15 % i videresalgs... SÆLG!!!
Djiby røg ifølge transfermarkt for 4,7 millioner euro, eller 35,5 millioner kroner. Så renser vi for inflation ender han på 46 millioner kroner sådan ca.
Det er skarpt set, det er klubbens andenstørste salg nogensinde. :D Så ville det sende Kjerrumgaard op i et leje omkring Per Pedersen og Djiby Fall - og det er vel mere end helt inden for skiven
Djiby røg ifølge transfermarkt for 4,7 millioner euro, eller 35,5 millioner kroner. Så renser vi for inflation ender han på 46 millioner kroner sådan ca.
Det er skarpt set, det er klubbens andenstørste salg nogensinde. :D Så ville det sende Kjerrumgaard op i et leje omkring Per Pedersen og Djiby Fall - og det er vel mere end helt inden for skiven
Godt set af ham/agenten at skifte til en god klub i Bulgarien og udvikle sig. Han har stået rigtigt godt i de kampe jeg har set, hvilket jo også gjorde at han kom på årets hold
Jeg elsker Luca Kjerrumgaard, en god fynsk goal-getter, men vi skal også være realistiske og anerkende alle de aber-dabeis, der altså også er omkring Luca.
1. Han har fortrinsvist præsteret i NBL, og det var ikke alle kampe, han spillede godt, han blev til tider pakket helt ned af B-forsvarsspillere. Han brændte ikke ligefrem ligaen af spillemæssigt, selvom alle i Danmark anerkender hans enorme målinstinkt - og den slags er også penge værd.
2. Han er 22 år, så selvom han stadig kan klassificeres som en ung spiller, så er der to-tre sæsoner til han er etableret og skal have fundet noget nær sit topniveau. Han har dog bevist han kan tage syvmileskridt på kort tid, men min forudsigelse er, at han kommer til at stagnere udviklingsmæssigt i OB, hvis vi ikke sælger.
3. Mens Lucas fysik, hovedstød og timing er internationalt niveau, men hans fart og teknik lader meget tilbage at ønske. Hans teknik har forbedret sig markant, men der er et stykke til kattepoten.
Jeg ville elske at beholde Luca, hvis han forlænger sin kontrakt i samme ombæring, men at beholde ham uden forlængelse er en enorm monetær risiko, hvor vi kan ende med håret i postkassen. Det er jo ikke Fifa, hvor alle spillere udvikler sig nærmest eksponentielt uanset, hvad du gør. Var jeg sportsdirektør, så gik jeg efter et beløb mellem 5 og 8 millioner euro, og så fik vi - udover pengene - en succeshistorie ud af Luca.
Jeg er enig i nogle af dine pointer, men ikke helheden.
Er selvfølgelig enig i, at hans timing i feltet og afslutninger er hans største styrker. Internationalt niveau, som du siger. Han har mangler i andre dele af spillet, men jeg synes han er blevet god til at kende sine begrænsninger så det i mindre grad bliver udstillet. De fleste tophold vil nok gå efter en spiller, der i højere grad har hele pakken. Men for mange midt- og bundklubber er det rigeligt med en angriber, der er bedst til det nok vigtigste for en angriber: at score mål (og som i øvrigt er ganske god i presspillet). Det er også klubber, der sagtens kan betale 8-10 mio. € for en potentiel topscorer.
Det er sjældent OB-spillere jeg tror kan gøre sig flere niveauer over OB. Luca er en.
Grundlæggende mener jeg vi fans fokuserer for meget på salg af spillere. Luca er en af de fedeste spillere, der har været i OB de sidste mange år. Jeg vil se ham score et par kasser imod FCK eller på Brøndby Stadion. Det er for mig en større skandale hvis han skifter inden han har haft chancen for det, end at han skulle skifte på fri transfer. Jeg vil se Luca i Superligaen (sådan rigtig for alvor).
Det er så rigtigt det er et sats. Man kan stå om et år og det kan være gået galt på flere måder så han ikke længere er så attraktiv. Men det er også den slags chancer man skal turde tage som klub. Hvis vi ikke SKAL bruge pengene nu, er det oplagt at tænke: succes for ham og klubben i et år vil i hvert fald ikke sænke hans værdi.
Og så skal vi da i hvert fald forsøge at forlænge kontrakten.
Men det kan selvfølgelig spille ind hvordan Zorniger ser det. Hvis han foretrækker to løbemaskiner i front, så Luca måske ikke vil være fast mand, er det oplagt at sælge nu. Indtil videre er signalerne fra klubben (skift til nr. 9 og kampe med anførerbind): Luca er vigtig for os og der skal nok en del til at ændre på det.
Comment