Oprindeligt indsendt af lasselsh
Se indlæg
Så efterlader det jo OB - som jeg er sikker på, helst ville beholde Luca for evigt - med to valg.
1. Tjene penge på Luca
2. Lade Luca gå gratis
Begge valg kommer med nogle fordele og nogle ulemper.
Tjener vi penge på Luca, kan vi finansiere den drift og den klub vi godt kan lide, købe erstatningsspillere, hyre akademitrænere og opgradere fodboldbaner. Til gengæld kommer vi til at mangle en fed spiller og en målscorer.
Lader vi Luca gå gratis, så har vi Luca to hele sæsoner til at begejstre og score mål, inden han tager videre ud i fodboldverdenen kvit og frit, og kan risikere at forstærke FCK, FCM eller måske tage til udlandet. Måske stopper han med at præstere i løbet af de to år, og så er vi alle sammen ligeglade med hans skifte eller ærgerlige over døgnfluen.
Jeg bryder mig ikke sønderligt om moderne fodbold, men det er nu engang spillereglerne alle andre - inklusive vores egne spillere - indordner sig under, og så er det op til os at præstere på det specifikke skakbræt. Bryder jeg så sagen ned i moderne fodbolds afskyelige rationale, så er et salg af Luca Kjerrumgaard tæt på en nødvendighed for en klub i vores position. Havde vi været en fast top-6 klub, så havde sagen været anderledes. Måske kunne vi få en forlængelse ud af Luca, men det nægter jeg at tro på er muligt inden for, hvad der er realistisk.
Comment