Annoncering

Collapse
No announcement yet.

Identitetsprojektet: Midtvejsstatus

Collapse
X
 
  • Filter
  • Tid
  • Show
Clear All
new posts

    #61
    Oprindeligt indsendt af SU1978 Se indlæg
    Synes det er helt vildt når nogen påstår, at teksten er fuldstændig ufarlig. Bare som eksempel, står vi nu med en klub i bedste danske række som afviser udenlandske ejerskaber, der kommer ind og vil investere til succes på bekostning af klubbens historie og værdier. Der er mig bekendt ingen anden klub i dk der gør dette, tværtimod går trenden den modsatte vej. Med denne tekst, kan OB f.eks. aldrig blive til et fcn f.eks. OB ville aldrig kunne gøre som Brøndby og Silkeborg har gjort.
    Men det afviser "vi" vel kun indtil NT får et godt nok tilbud, uanset hvad vi andre synes om det.

    Edit: og det gælder vel i øvrigt for hele teksten? Den gælder jo kun til en bedre mulighed byder sig og er på ingen måde bindende
    Last edited by Jelnegaard47; 01-07-2025, 17:53.

    Comment

      #62

      I det der er lagt ud på OB.DK nævnes der en “ny visuel identitet​“. Kan du løfte mere af sløret for det?

      Comment

        #63
        Oprindeligt indsendt af Jelnegaard47 Se indlæg

        Men det afviser "vi" vel kun indtil NT får et godt nok tilbud, uanset hvad vi andre synes om det.

        Edit: og det gælder vel i øvrigt for hele teksten? Den gælder jo kun til en bedre mulighed byder sig og er på ingen måde bindende
        Ja og Mette Frederiksen kan pege på Morten Messerschmidt som statsminister efter et valg, uden at det er ulovligt. Jeg tænker ikke, at det er særligt sandsynligt det sker.

        Så ja, man kan da godt beslutte sig for, at Niels Thorborg er en løgner og dybest set er ligeglad med identiteten, og nedgøre alt hvad han og klubben gør. Det er ikke et synspunkt jeg er enig i. Jeg tror bestemt at Thorborg mener sin opbakning til projektet og dets resultater.

        Comment

          #64
          Oprindeligt indsendt af OleKBH Se indlæg

          I det der er lagt ud på OB.DK nævnes der en “ny visuel identitet​“. Kan du løfte mere af sløret for det?
          Det kan være Tonny fra akademiet har fået gennemført at spille uden trøjer på ... man kan jo kende en OB-spiller uden trøjen på

          Believe OB

          œ sæsoner der bare skal overstås findes ikke

          Ligegyldige kampe eksisterer ikke

          Comment

            #65
            Oprindeligt indsendt af OleKBH Se indlæg

            I det der er lagt ud på OB.DK nævnes der en “ny visuel identitet​“. Kan du løfte mere af sløret for det?
            Den nye visuelle identitet er bl.a. det nye grafiske udtryk du kan se når OB kommunikerer på ob.dk og på sociale medier. Det vil også påvirke udsmykningen på stadion fremover osv.

            I drøftelserne omkring den visuelle identitet - jeg har blot været med til een - har der bl.a. været drøftet et ønske om at finde balancen mellem ærgerrighed (at have en offensiv stil med udsyn, storbymoderne, ramme det unge segment) og nærhed (at have den fynske lune med, fortælle historier om alle odenseanere, koblingen til Odense når der offentliggøres spillere osv.)

            Den visuelle identitet er lavet i samarbejde med https://www.fuhrstudio.com, som vel er den skarpeste Odensebaserede designer lige nu.

            Comment

              #66
              Oprindeligt indsendt af SU1978 Se indlæg

              Ja og Mette Frederiksen kan pege på Morten Messerschmidt som statsminister efter et valg, uden at det er ulovligt. Jeg tænker ikke, at det er særligt sandsynligt det sker.

              Så ja, man kan da godt beslutte sig for, at Niels Thorborg er en løgner og dybest set er ligeglad med identiteten, og nedgøre alt hvad han og klubben gør. Det er ikke et synspunkt jeg er enig i. Jeg tror bestemt at Thorborg mener sin opbakning til projektet og dets resultater.
              Det tror jeg også på at Thorborg mener. Min pointe var og er - og den kom ikke frem, det medgiver jeg - at identitetsteksten i mine øjne ikke er ret meget værd. Det er de handlinger - som eksempelvis afslag af udenlandske investorer, investeringer i akademiet frem for trænerens tyske venner osv. - projektet fører til, der er noget værd.

              Jeg glæder mig til at se hvilken betydning "identitetsrådet" får. Jeg glæder mig over, at vi lige nu går i retning af en mere fysisk spillestil. Jeg glæder mig over, at klubben med dette projekt og mange andre ting viser, at de gerne vil være en åben klub. Men ordene er for mig ligegyldige, hvis de ikke bakkes op af handling, og derfor er selve teksten ligegyldig.

              Jeg synes det er et fremragende projekt I har begået, og jeg håber virkelig at klubben nu holder fast i den retning de selv har været med til at udstikke.

              Comment

                #67
                Oprindeligt indsendt af B(ob) Se indlæg

                Den nye visuelle identitet er bl.a. det nye grafiske udtryk du kan se når OB kommunikerer på ob.dk og på sociale medier. Det vil også påvirke udsmykningen på stadion fremover osv.

                I drøftelserne omkring den visuelle identitet - jeg har blot været med til een - har der bl.a. været drøftet et ønske om at finde balancen mellem ærgerrighed (at have en offensiv stil med udsyn, storbymoderne, ramme det unge segment) og nærhed (at have den fynske lune med, fortælle historier om alle odenseanere, koblingen til Odense når der offentliggøres spillere osv.)

                Den visuelle identitet er lavet i samarbejde med https://www.fuhrstudio.com, som vel er den skarpeste Odensebaserede designer lige nu.
                Tak for svaret.

                Comment

                  #68
                  Oprindeligt indsendt af Online Se indlæg

                  Jeg er ikke negativ, men nysgerrig/spørgende !

                  Siden projektet startede har jeg mange gange spurgt om opdateringer på det. Svarene har hver gang været - "de kommer senere" - og det har føltes som I var stolte af at være optaget i en loge ! (jeg sætter det på spidsen, men ved du ved, hvad jeg mener).

                  Nu er der en kort tekst om identitet, som alle vel ikke kan være uenige i. Det der undrer mig er bare, at det der er blevet præket det sidste års tid, at strategi er ikke lige med identitet og nu siger I at resultatet af jeres arbejde er ansættelsen af AZ... for mig hænger det ikke sammen, hvis I har konkluderet noget på workshops og samtidigt forsvaret SK og hans stil herinde. Ved godt at man måske ikke vil sige alt, men transparent har processen bestemt ikke været for vi andre

                  Hvad blev resultatet af spørgeskemaundersøgelsen ? (hvor mange respondenter? hvad har den resulteret i?)

                  Jeg er bestemt optimist, men tillader mig også at være kritisk og ikke en lemming
                  Altså opdateringer udover det midtvejsskriv, der desuden er navnet på tråden her, eller de 10!!! SFÅ-udsendelser, der intensivt dækker det identitetsarbejde, der har været gjort, fra alle tænkelige vinkler. Har du manglet opdateringer, har du enten et behov for at være oplyst udover det rimelige, eller ikke fulgt ordentligt med. Jeg har selv følt at processen om identitetsarbejde har været ekstremt transparent.

                  Jeg har kun læst teksten én gang, men som jeg læste den, kan man da sagtens være uenig, men det er nok ikke så sandsynligt, at man er det. Den siger heller ikke, at vi skal være noget, andre ikke er, den siger bare, vi skal blandt andet kunne kendes på de her værdier.

                  Alexander Zornigers ansættelse er jo ikke en til en afløber af følgegruppemøderne, strategien laves stadig af klubben - uden bred faninvolvering - men står Troels Bech, Enrico Augostinus og Jack Jørgensens citater i SFÅ til troende, så skeler man meget kraftigt til elementer af identitetspapiret, i udarbejdelsen af en strategi. Hvilket jo gør sammenhængskraften stærkere, at man arbejder for en stribet tråd gennem alt hvad man gør i klubben. Fra Johnnys hoppen og syngen oppe på RMN-tribunen til Thorborgs handlemønster i bestyrelseslokalet. Det fornemmer jeg da også, at de er meget åbne omkring, at det konkrete arbejde med implementeringen starter nu med eksempler som: Åbent møde på stadion, træningslejr i Nyborg i stedet for Oman, Ny visuel strategi, grillaften i Nyborg (hvis jeg forstod TB korrekt) etc.

                  Jeg deler din optimisme, og kritik er sundt, jeg føler bare den er malplaceret her på forkant, da jeg virkelig føler klubben har gjort sit ypperste for at efterleve nærhed og sammenhængskraft.

                  Comment

                    #69
                    Man kunne evt høre den sidste identitets udsendelse hvor mange ting bliver godt forklaret

                    https://obstemmer.dk

                    Comment

                      #70
                      Oprindeligt indsendt af Online Se indlæg

                      Jeg er ikke negativ, men nysgerrig/spørgende !

                      Siden projektet startede har jeg mange gange spurgt om opdateringer på det. Svarene har hver gang været - "de kommer senere" - og det har føltes som I var stolte af at være optaget i en loge ! (jeg sætter det på spidsen, men ved du ved, hvad jeg mener).

                      Nu er der en kort tekst om identitet, som alle vel ikke kan være uenige i. Det der undrer mig er bare, at det der er blevet præket det sidste års tid, at strategi er ikke lige med identitet og nu siger I at resultatet af jeres arbejde er ansættelsen af AZ... for mig hænger det ikke sammen, hvis I har konkluderet noget på workshops og samtidigt forsvaret SK og hans stil herinde. Ved godt at man måske ikke vil sige alt, men transparent har processen bestemt ikke været for vi andre

                      Hvad blev resultatet af spørgeskemaundersøgelsen ? (hvor mange respondenter? hvad har den resulteret i?)

                      Jeg er bestemt optimist, men tillader mig også at være kritisk og ikke en lemming
                      For mig er din tone også vigtig her. Du starter dit svar med at sige at du er nysgerrig/spørgende (udråbstegn) og slutter af med at sige, at du ikke vil være en "lemming". I den kontekst kan jeg kun sige, at ingen tvinger dig til at være "en lemming". Os der har arbejdet på projektet ønsker kun to ting: Tålmodighed og åbne sind. Ved at opfordre dig til begge ting, er ikke at opfordre dig til at blive en lemming.

                      Omvendt så er vi alle fans af det samme hold, og vi ønsker alle de samme ting: En klub at være stolt af og succes. Det fordrer også, at du i dette tilfælde giver længere snor til personer, der måske ikke har gjort det bedste stykke arbejde for at gøre sig fortjent til tillid.

                      Så tillad mig at (alligevel) at opfordre dig til at blive en lemming sammen med os, der vil give det her projekt og de øverste ledere, der alle har deltaget bramfrit i det her projekt. Og så rasle med sablen hvis det viser sig at intet af det som deltagerne, herunder undertegnede, har arbejdet på rent faktisk bliver fulgt op på/lykkes.

                      For når en person skriver, at han ikke vil være en lemming, så har denne ligesom lagt tonen for, hvor vedkommende befinder sig. Og det er IKKE ubetinget på den tålmodige og chancegivende side. Trust me. Den har jeg selv brændt nallerne på.

                      MvH ChrisOB
                      1 nederlag de sidste 14 kampe. (8-5-1 - målscore: 23-9) 0 i de sidste 9 (6-3-0 - målscore: 16-6). 0 kampe siden sidst vi vandt en kamp efter været kommet bagud 0-1. Casper Nielsen - gør hvad han vil.

                      Comment

                        #71
                        Oprindeligt indsendt af ChrisOB Se indlæg

                        For mig er din tone også vigtig her. Du starter dit svar med at sige at du er nysgerrig/spørgende (udråbstegn) og slutter af med at sige, at du ikke vil være en "lemming". I den kontekst kan jeg kun sige, at ingen tvinger dig til at være "en lemming". Os der har arbejdet på projektet ønsker kun to ting: Tålmodighed og åbne sind. Ved at opfordre dig til begge ting, er ikke at opfordre dig til at blive en lemming.

                        Omvendt så er vi alle fans af det samme hold, og vi ønsker alle de samme ting: En klub at være stolt af og succes. Det fordrer også, at du i dette tilfælde giver længere snor til personer, der måske ikke har gjort det bedste stykke arbejde for at gøre sig fortjent til tillid.

                        Så tillad mig at (alligevel) at opfordre dig til at blive en lemming sammen med os, der vil give det her projekt og de øverste ledere, der alle har deltaget bramfrit i det her projekt. Og så rasle med sablen hvis det viser sig at intet af det som deltagerne, herunder undertegnede, har arbejdet på rent faktisk bliver fulgt op på/lykkes.

                        For når en person skriver, at han ikke vil være en lemming, så har denne ligesom lagt tonen for, hvor vedkommende befinder sig. Og det er IKKE ubetinget på den tålmodige og chancegivende side. Trust me. Den har jeg selv brændt nallerne på.

                        MvH ChrisOB
                        Jeps, det har du jo også... så jeg tager din opfordring til mig

                        Ovenstående indlæg er bare min lidt mere "gammeldags" indstilling, hvor jeg havde forventet lidt information på hjemmesiden såsom agendaer, deltagere, referater af diskussioner/beslutninger o.lign. Så kunne andre havde sendt spørgsmål/kommentarer/ideer inden møderne/workshops skulle holdes. Syntes det føltes noget lukket, når man nu talte om transparens

                        Comment

                          #72
                          Oprindeligt indsendt af Online Se indlæg
                          Sikkert fint arbejde på 9 måneder og svært at være uenig i Identitetsteksten.

                          Jeg havde dog forventet meget mere om konkrete handlinger end en tekst som en lokalpolitiker op til det kommende valg kunne havde fået AI-genereret...

                          Kan teksten bestå en simpel bullshit-test: "Kan man være enig i det modsatte ?"

                          Ved det er hårdt sagt, men forstår ikke, hvad et lille års arbejde rykker ved udover at en del af klubbens kritiske røster er blevet meget stille

                          Hvordan vil vi i de kommende måneder/år se en forandring i identiteten ?
                          [1 af 2]

                          Det er helt fair at mene. Vi har haft meget fokus på i dialogen med OB, at der blev beskrevet nogle klare handlinger, og jeg synes vi er kommet et stykke af vejen.

                          Indlægget her kan blive lidt langt, men jeg håber det kan give lidt opklaring.

                          Handlingsresultater
                          Hvis nogen havde fortalt mig for 1 år siden, at vi i juli 2025 ville stå med:
                          - En strategi på vej, der har taget kraftigt farve af identitetsprojektet (jeg har set præsentationen af den)
                          - En spillestil, som tager afsæt i de snakke vi har haft om OB's spillestilsmæssige identitet - og som OB-fællesskabet bredt har tilkendegivet, at de ser OB's identitet være (jeg er med på det delvist er tanker Troels allerede havde, da han blev ansat - men de er blevet nuanceret og bekræftet af fællesskabet).
                          - En visuel identitet og en ny kommunikationsstrategi, der har taget farve af projektet (og en stor del af det allerede omsat i eksisterende kommunikation, hvor man vil kunne se ordene fra teksten gå igen, hvor man vil kunne se billedgrundlaget afspejle identiteten osv.)
                          - Et identitetsråd, der har til opgave at rådgive OB til at holde fast i identiteten og som derfor skal betragtes som en største strukturelle handling. Et råd, der i øvrigt vil komme på valg når det er sat i gang
                          - En række initiativer på vej ift. relationen mellem klubben og aktive fans og nogle aktive fans, der vil arbejde med identiteten på tribunen så vores tribunekultur kommer til at skille sig mere ud som særligt odenseansk
                          - En række initiativer på vej ift. at styrke nærheden mellem trup, klub og resten af OB-fællesskabet (uanset hvad nogen måtte fortælle, så er der en usund afstand nu, som går ud over fansene/sponsorerne/andre fordi vi taber mening og tillid og som går ud over spillerne, fordi fans/sponsorer der mangler tillid har det med at være skeptiske og for nogens vedkommende sende voldsomme mængder af galle afsted på sociale medier mv.)
                          - En mulig model for generel inddragelse af fans, herunder med et muligt pilotprojekt om at forme et OB-museum

                          Herudover er der de lidt mere usynlige effekter for omgivelserne, som bl.a. handler om styrke sammenhængskraften internt i OB mellem afdelinger, hold mv. Dette har også været et fast defineret handlingsspor, hvor der er identificeret en række handlinger, der er iværksat. Det tror jeg ikke man kan overvurdere effekten af.

                          ...Så havde jeg nok taget det med det samme. Også selvom jeg havde kunnet ønske, at handlingerne stod mere krystalklart.

                          Det er en helt ny vej at gå for en professionel fodboldklub at åbne op og give kontrollen fra sig på den måde. Men det er nu arbejdet starter - det er nu det skal omsættes til handling, så langt vil jeg give dig ret.

                          Tekstens indhold
                          I øvrigt vil jeg vurdere, at det er et utrænet øje, der tænker teksten ser AI-genereret ud. Det er rigtigt, at mange mennesker har skulle se på den, og at det betyder, at en fuldstændig ren stil er svær. Men der er ikke nogen sætninger i den fortælling som ikke direkte har en handlingsretning, der har været drøftet og den er ikke bare væltet ud af en tilfældig workshop.

                          Den er blevet til efter en analyseproces, hvor alle input er blevet destilleret ud i nogle identitetsmarkører som teksten er bygget op omkring og som peger både tilbage, fokuserer på nutiden og -dette var ikke givet - peger fremad mod hvordan OB skal agere i fremtiden. Det er altså både noget vi allerede er, der skal forankres og forstærkes og noget som OB har potentiale til at blive, som derfor kræver forandring.

                          Det ved jeg godt kan være svært at se udefra. Lad mig derfor prøve at oversætte teksten her - og så hører jeg selvfølgelig gerne hvad I tænker:

                          1. Nærhed og ærgerrighed
                          Balancen mellem nærhed og ærgerrighed er i processen trådt frem som de to ting, der til sammen kendetegner OB's styrker og særheder. Både i dag, igennem historien og som bærende søjler fremadrettet. Det er samtidig to kerneværdier, der vil være i evig konflikt, som i sig selv har været tilfældet for de succesfulde OB-periode. Balancen mellem det kollektive, hårde, dynamiske spil og de særlige, individuelle enere. Balancen mellem dedikationen på grænsen til galskab hos Kim Brink og den familiære og nære stemning hos Allan Poulsen osv.

                          2. I OB jagter vi resultater med en bevidsthed om, at jo dybere vores rødder stikker, jo længere kan vi strække vores grene. Vi forankrer OB i nærhed til byen, historien og det fynske fællesskab, og vi skaber fremtidens OB med udsyn og ærgerrighed til at vinde hver en tackling.
                          Med den sætning etableres det, at OB både historisk og geografisk er forankret i det det lokale på en måde, der skal gøres til en styrke i vores mål og handlinger fremover.

                          3. OB er et fællesskab funderet på nærhed. Vi tager ansvar for Odense, forvalter klubbens historiske arv, er nysgerrige på hinanden og åbne over for vores omgivelser.
                          Her sættes nogle meget specifikke retninger.
                          - OB skal tage ansvar for Odense. Vi vedstår os, at Odenses omdømme og status i omverdenen og en del af Odenses eventuelle succes skal tilskrives OB. Det kan direkte omsættes i, at OB skal hjælpe Odense til succes. F.eks. ved at bruge byen i kommunikationen. Ved at løfte lokale samarbejdspartnere osv.
                          - Vi forvalter klubbens historiske arv. Selvom vi ser fremad, så er OB caretaker af en kultur, der skal være synlig fremadrettet. Det kan f.eks. omsættes i et OB-museum
                          - Vi er nysgerrige på hinanden og åbne for vores omgivelser. En af de første og vigtigste opdagelser i projektet har været, at der i OB-fællesskabet på tværs af grupper er en stor og usund mistillid. En af grundene er, at vi i stedet for at tage dialogerne ligeud ender med at pisse i hjørnerne, bagtale hinanden og ikke være åbne for hinandens perspektiver. Jeg vurderer der ligger meget ansvar hos klubben her, men også hos omgivelserne. Teksten siger vi skal gøre op med det.

                          4. I OB er nærhed bevidstheden om, at vi bærer en by og en ø på vores skuldre. Det er hverdagen i Ådalen, der ånder i takt med byens liv. Det er en udstrakt hånd til de naboer, der har brug for det. Det er fynske piger og drenge, der bryder igennem lydmuren i Bolbro. Og det er stribede stjerner, du hilser på i gågaden.
                          - Når ordet "nærhed" er valgt, frem for nærvær, så skyldes det, at vi har drøftet, at det særlige ved OB's nærhed er, at det både har en menneskelig og en fysisk dimension. Altså nærheden er både det fællesskab vi ønsker, der skal styrkes, men er samtidig noget ret særligt fysisk. Det er Ådalen, som man kan cykle lige i gennem og som ligger i mellem bymidte og rigmandskvarter. Alle der går tur på å-stien ved at byens bløde puls lever der.
                          - En udstrakt hånd til de naboer, der har brug for det: Det er hermed en del af OB's kerne, at vi skal tage et socialt ansvar for klubbens omgivelser. Styrke forpligter og vi har som fællesskab styrken til at gøre en positiv social forskel i Odense. Ikke bare OB, men hele OB-fællesskabet.
                          - Det er fynske piger og drenge, der bryder igennem lydmuren i Bolbro: OB er ikke bare et herre førstehold. Det er piger og drenge, mænd og kvinder i alle aldre. Og det er hermed etableret at OB har et større ansvar for at skabe sammenhæng mellem amatørafdelingen, OB Q, de professionelle herrer osv. Et arbejde, der er sat på formel i klubben nu.
                          Endelig er Bolbro vigtig. OB er ikke bare en bymidte/Hunderupklub. OB har en historisk forbindelse i spillestil, i personer (fra landarbejdere til industriarbejdere blandt de største spillere og trænere i OB's historie til de mange fans på tribunerne) til Odenses arbejderidentitet og til Bolbro. OB lever dermed både identiteten og historien ved at blive på Odense Stadion og bygge videre på fortiden
                          - Stribede stjerner du hilser på i gågaden: Selvom det i moderne fodbold er svært, så italesætter OB her et ansvar for at ville udvikle og købe spillere, der vil leve OB's identitet, og som forpligter sig til at være en del af bybilledet, frem for bare at være på gennemrejse

                          Comment

                            #73
                            [2 af 2]

                            ​​​5. Vi er trofaste over for de værdier, der drev klubbens legender. Visheden om, at du med flid og tro på sagen kan komme fra en lille adresse, men vinde på de største. Ordentligheden fra betontribunen til bestyrelseslokalet. Den fynske lune, når vores veje krydses.
                            - En del af de værdier, der kendetegner OB i dag kan direkte findes i klubbens største personligheder gennem tiden. Den særlige tro på sagen hos alle succesfulde OB-hold. Arbejdsomheden hos Richard Møller fra Ubberud og Kim Brink fra Odense. Ordentligheden hos Stelmer og Uffe P. Den fynske lune hos Lars Høgh. Igen: arbejdsomhed og ærgerrighed balanceret med nærheden i at være ordentlig og dyrke den fynske lune. Lars Høgh var sindssygt seriøs og samtidigt enormt lun

                            6. Nærhed er også stoltheden over holdkammeratens scoring. Trænerens highfive til den seksårige med røde kinder efter en vintertræning. Armen om skuldrene på den nytilkomne fynbomakker på tribunen. En organisation, der hænger sammen, fordi vi kender og kærer os om hinanden, og hvor vi betragter vores omgivelser som en mulighed frem for en trussel.
                            - Nærhed definerer vi i OB også som spillere der lever fællesskabet. Hvor holdet og klubbens succes betyder ligeså meget som egen succes. Dette betyder noget for trænervalg og for spillervalg og det betyder noget for spilleruddannelse. Her er en lige linje til Zorninger.
                            - Nærhed er også de mange frivillige i ådalen, der løfter et kæmpe arbejde. Og det er det fællesskab vi løfter på tribunen, når vi fremadrettet bliver bedre til at skabe en inkluderende fankultur alle har lyst til at være en del af. Her balanceres ærgerrighed og nærhed igen: Vores nærhed må aldrig ekskludere andre fra fællesskabet - man behøver ikke være odenseaner eller fynbo for at finde sig til rette på tribunen eller i sponsorloungen - men man skal være en fynbomakker og leve vores værdier.
                            - "En organisation, der hænger sammen" fører direkte over i handlingssporet om den interne sammenhængskraft i OB på tværs af afdelinger og i måden man vil arbejde sammen på i fremtiden, for at løfte bedre i flok og få mere ud af sine ressourcer.
                            - At betragte sine omgivelser som en mulighed i stedet for en trussel er en anerkendelse fra OB om, at man tidligere har været for lukket og for defensiv i sin kommunikation og at man i stedet for at betragte fans som nogen der er besværlige, ser os som en kæmpe styrke, fordi vi brænder for det skal gå OB godt. Den her del kræver enormt meget af OB og af os fremadrettet

                            7. I OB er nærhed et lokalt ejerskab, der forvaltes med respekt for klubbens identitet og med langsigtede mål, og det er en fælles bevidsthed om, at vi alle er medejere af hver vores lille del af den samlede stribede historie.
                            - En anden særhed i OB er det lokale ejerskab, som Niels hermed har forpligtet sig på skal være lokalt i mange år fremover. Det skaber en mulighed for - ikke automatisk - at dyrke nærheden på måder man ikke kan i de godt halvdelen superligaklubber, der ikke længere er lokalt ejede.
                            - Men at være lokal ejer fritager ikke en fra at leve identiteten og for at have de ambitiøse mål som udenlandske ejere altid melder ud, tvært imod. Der skal være respekt for historien og samtidig langsigtede mål om at være en topklub og der skal være en anerkendelse af, at man er caretaker af en kultur, som mange andre er med til at skabe

                            8. I OB har vi ærgerrigheden til at sætte vores egen kurs, overkomme de største udfordringer og stille krav til os selv og hinanden – på banen, på tribunen og på kontorgangene.
                            - OB vil ikke være en forsigtigper, der lader sig diktere af udviklingen i moderne fodbold og definere sin spillestil herudfra. Nej, OB skal turde gå forrest - ud fra den identitet vi har. F.eks. at åbne op til det her projekt. Eller at ansætte Zorninger til at leve den spillemæssige identitet
                            - OB er også overvinderkultur, som Troels har talt meget om. Nogle af vores største succeser er comebacks, der skyldes, at vi blev ved at tro når det så sortest ud - fra Bolbro til Bernabeu.
                            - Endelig er OB, til trods for nærhed, et konkurrencemiljø, hvor vi alle i OB-fællesskabet skal turde stille krav til os selv og hinanden. Fremover er det OK hvis en spiller ønsker sig bedre stemning på tribunen. Det er OK hvis vi kritiserer sportslige valg. Så længe det sker på en ordentlig måde og med henblik på OB's bedste

                            9. Om vi har været arbejdere, handelsfolk, digtere eller popsangere, har vi odenseanere altid vidst, at vi intet fik foræret. Vi er Danmarks gæve gallere, en ø af outsidere, der altid byder overmagten trods, uanset om vi taber eller vinder.
                            - Denne sætning er et nik til de odenseanere, der har skabt en stor og relativt succesfuld by på trods. Som gravede en kanal for at give Odense søadgang og derfor skabte grundlaget for Danmarks største skibsværft. Som drog ud i verden og skabte succesfulde virksomheder eller eventyr. Eller som kom fra Ubberud eller Næsby til hitlisternes top. Og som har anerkendt at det kræver stædighed og hårdt arbejde og som altid tager kampen op. Ligesom det er i en OB-spillers mentalitet altid gør det, uanset hvor stor modstanderen bliver.

                            10. I OB jagter vi det uopnåelige. Vi drives af den power, passion og galskab, der har flydt i årerne på klubbens største personligheder.
                            - Det uopnåelige er den højeste ambition, der kan italesættes. Det betyder, at vi altid vil arbejde for at blive bedre. Ingen må være selvtilfredse i OB
                            - Power og passion er ord, der vil gå igen i strategien og galskab kan vi alle samme sætte navne på. Fra Richard Møller over Kim Brink til Hemmingsen osv. Det er ok at være en kende tosset i OB, en balanceret megalomani

                            11. I OB giver vi, hvad vi har – og lidt til. Fra akademisten, der står op med solen til en ekstra morgentræning, over førsteholdsspilleren, der giver en hånd med en aften på bane 4, til tifogruppen, der maler bannere på kolde halgulve i de sene nattetimer. Fra skolebarnet, der trækker trøjen over hovedet mandag morgen efter et bittert nederlag, til pensionisten, der sætter sig på sin faste plads år efter år. Det er vores kærlighed til klubben, til hinanden og til øen.
                            - Det hårde arbejde sker ikke bare på banen på stadion. Det er op akademiet, og det er hos Trybull, der tager en trænertjans i amatørafdelingen, ligeså vel som det er hos fansene, der knokler for stemningen.
                            - Og dedikationen lever i mange fans - fra dem der bærer trøjen i overvinderkultur efter et nederlag til de mange, der stædigt købte et sæsonkort sidste år, da det så allersværest ud

                            12. I OB går vi i samme retning, men ikke altid i takt. For med ærlighed, kærlighed og tillid tør vi diskutere den bedste vej, når vi sammen former fremtidens fortællinger.
                            Et af de primære mål i det her projekt, har handlet om at styrke fællesskabet. Men samtidig anerkender vi med den her tekst, at vi ikke skal være enige om alt. At det bedste OB formes af, at vi tør diskutere med ærlighed, kærlighed og tillid til hinanden.

                            Hvad kan man selv gøre?
                            I mit perspektiv er den forestillede ubalance mellem klub og omgivelser så markant, at vi har en tendens til at se på klubben og forvente, at de skal skabe succesen alene. Ejeren er rig. Spillerne tjener store millionbeløb, klubben kommunikerer ind i mellem fjernt). Men OB er stadig en ganske lille organisation med et stort ansvar. I fremtiden kommer klubber til at kunne gå to veje: At købe sig til det hele og være ligeglade med den lokale forankring. Dette kan kun de rigeste klubber skabe succes på alene. Eller at dyrke den lokale forankring - ikke bare i kommunikation - men i handling, så flere finder OB og OB-fællesskabet meningsfuldt og så flere tager ansvar for at hjælpe klubben hvor man kan.

                            OB er slået ind på en identitet, der balancerer nærheden med ærgerrigheden, hvor de to ting skal spille sammen. På den måde er de faktisk blevet en frontløber i så stort omfang, at forskellige klubber i Danmark nu henvender sig for at høre hvordan OB har gjort det. Senest eksemplificeret i Lyngbys pressemeddelelse om deres strategiske træk i forbindelse med nedrykningen:

                            "De økonomiske og organisatoriske tilpasninger, vi foretager, er nødvendige for at opretholde konkurrenceevnen og ultimativt rykke op igen. Vi skal stadig samle klubben, fansene og byen om vores projekt, og det er absolut muligt, selvom vi er rykket ned i 1. division. En klub, som OB har formået at mobilisere en stærk lokal opbakning, og de er et inspirerende eksempel på den samhørighed, vi også ønsker at stå for.​"

                            Hvor tit har du hørt OB nævnt som det gode eksempel i formel kommunikation fra andre klubber?

                            At vi alle sammen tager ansvar tror jeg er nøglen til at skabe fremtidens OB. Derfor: Læs jer ind i teksten. Spørg hvad I selv kan bidrage med og brug teksten til at holde OB og hinanden op på hvordan vi lever OB i hverdagen.​

                            Comment

                              #74
                              Oprindeligt indsendt af Online Se indlæg

                              Jeg er ikke negativ, men nysgerrig/spørgende !

                              Siden projektet startede har jeg mange gange spurgt om opdateringer på det. Svarene har hver gang været - "de kommer senere" - og det har føltes som I var stolte af at være optaget i en loge ! (jeg sætter det på spidsen, men ved du ved, hvad jeg mener).

                              Nu er der en kort tekst om identitet, som alle vel ikke kan være uenige i. Det der undrer mig er bare, at det der er blevet præket det sidste års tid, at strategi er ikke lige med identitet og nu siger I at resultatet af jeres arbejde er ansættelsen af AZ... for mig hænger det ikke sammen, hvis I har konkluderet noget på workshops og samtidigt forsvaret SK og hans stil herinde. Ved godt at man måske ikke vil sige alt, men transparent har processen bestemt ikke været for vi andre

                              Hvad blev resultatet af spørgeskemaundersøgelsen ? (hvor mange respondenter? hvad har den resulteret i?)

                              Jeg er bestemt optimist, men tillader mig også at være kritisk og ikke en lemming
                              Jeg skal ikke kunne sige hvad folk har følt. Men jeg kan sige vi har haft et ønske om mere ekstern kommunikation end det er lykkedes at lave. Jeg tror forsklaringen skal findes et sted mellem at frivillige kun har så meget tid (og det her har været relativt stort ekstraarbejde) og at OB ikke har for vane at lave langsigtede kommunikationsplaner, der gør at man kommunikerer mere direkte til modtagerne på de rigtige tidspunkter.

                              Det må dog samtidig siges, at der har været en midtvejstekst, et åbent møde og en podcastserie på 10 afsnit, hvor man har kunnet følge med i udviklingen undervejs.

                              Det der er blevet sagt det eneste års tid er, at identitet ikke er det samme som strategien, men at strategien skulle formes med afsæt i identiteten.

                              Comment

                                #75
                                Oprindeligt indsendt af Jelnegaard47 Se indlæg

                                Men det afviser "vi" vel kun indtil NT får et godt nok tilbud, uanset hvad vi andre synes om det.

                                Edit: og det gælder vel i øvrigt for hele teksten? Den gælder jo kun til en bedre mulighed byder sig og er på ingen måde bindende
                                I det omfang der er OB's identitet, så er ovenstående ikke rigtigt. I det omfang man beslutter sig for at forkaste identiteten, så er det rigtigt. Som jeg har sagt i podcasts, så er identiteten for mig at se ikke stærk nok endnu til at den vil kunne overleve et ejerskift eller et sportsdirektørskift. Men det håber jeg kommer med tiden.

                                Vi har undervejs drøftet om vi skulle have en værdiaftale, men følte ikke det var meningsfuldt, når vi nu gav håndslag på at identiteten var som beskrevet.

                                Så nej, der er ingen garanti, men det er jo et værktøj i dialog med ledelsen fremadrettet hvis de gør antræk til at gøre noget, der ikke er i tråd med identiteten.

                                Comment

                                Working...
                                X