Oprindeligt indsendt af Plum
Se indlæg
JM og KNs projekter er vidt forskellige. KNs var et KEP/AK/Jönsson/Helenius/Izunna-projekt. JMs har været et Drachmann/Bashkim/Tverskov/CN/Jebali-projekt. Der har selvfølgelig været nogle overlap i spillere, det er jo uundgåeligt, men det har været forskellige nøglespillere der er blevet bygget op omkring, og det er det definerende.
Talentopblomstringen i foråret var fin, men som jeg også skrev dengang, så var det en omblomstring der kom mod Lyngby, Silkeborg, Horsens, Sønderjyske og Randers, hvoraf flere af kampene ikke havde det helt store på spil. Det er ikke der man skal måles som Superligaspiller. Det skal man mod den bedre halvdel af Superligaen, og når man spiller under det pres det er at skulle klare cuttet til top 6 og leve op til en målsætning. Det er ikke, når man skal forsøge at få noget ud af en allerede forfejlet sæson.
Akademiet har forbedret sig ja, men det folk åbenbart nægter at indse er, at det har næsten alle de andre også. Sønderjyske er blevet markant forbedret og har fået A-licens, så de nu spiller i samme ligaer som OBs U17 og U19-hold. Det gjorde de ikke for bare 3 år siden. Horsens det samme. Silkeborg er også blevet endnu tydeligere og har fået skudt folk som Skov, Dolberg, Alves og Mads Emil Madsen af til større ligaer. Nordsjælland har fået integreret hele Right to Dream akademiet, og har fået nogle vildt gode spillere ud af det. Og så er der alle de klubber som AGF, AaB, Esbjerg osv. omkring OB niveaumæssigt, der også kan melde om forbedringer og fremskridt.
Den eneste grund til, at folk snakker så meget om forbedringer på OBs akademi er, at vi har stået stille på så mange andre punkter i klubben, hvor akademiet står tilbage som der, hvor man rent faktisk har fulgt med tiden og øget professionaliseringen. Men det er altså ikke noget unikt der giver OB et unikt konkurrenceparameter. Brøndby, FCN og AaB kan komme i top 6 med talenter ja, men de kan jo heller ikke sammenlignes direkte med OB. Brøndby bruger stadig klart flere lønkroner end OB og har et større og mere velrenommeret akademi. FCN har nok Danmarks bedste akademi og så Right to Dream oven i hatten, og bruger angiveligt 30-40 millioner på det om året. Det kan OB slet ikke sammenligne sig med. Og så er der AaB, som OB selvfølgelig skal gå efter, men som altså også stadig har haft et forspring til OB på talentfronten. Vi har stadig til gode at få folk på niveau med Lucas Andersen og Mæhle igennem her i nyere tid, men jeg vil da glæde mig til at det sker. Og så flankerer AaB altså deres unge spillere med profiler og kulturbærere som Hiljemark, Fossum, Thelander, Okore, Rinne, Lucas Andersen og Kusk. Det gør vi stadig ikke i samme udstrækning.
De fleste fejltagelser her i livet kan som regel forklares med inkompetence og utilstrækkelighed, og det er nok også her vi skal se OBs strategi, eller mangel på samme, og evindelige kurs- og trænerskifter.
Comment