Oprindeligt indsendt af B(ob)
Se indlæg
Går lidt quote-død på telefonen, så du får den lidt i talform.
1. Jeg tror udsagnet jeg svarede på var, at letbanen kun servicerede 15 % af byens borgere. Jeg pointerede bare at det ikke kun var hvor man bor der afgør om letbanen er en gevinst.
Den er f.eks. også en gevinst for pendlere, for folk, der har taget en øl i byen inden de skal på stadion og for folk der skifter mellem transportformer.
Det sidste er helt nyt for mange og det har vi været alt for dårlige til at understøtte i Odense, så der er attraktive skift mellem feks cykel, bil, bus, tog og letbane.
2. Med strategiske byudviklingsprojekter mente jeg de projekter der er udpeget gennem de sidste 10-15 år til flytte Odenses udvikling. Det er projekter som Fra Gade til By (Thomas B. Thriges Gade-projektet), Campusområdet med uniudvidelse og nyt OUH, Idrætsbydel Bolbro og Fremtidens Vollsmose.
Så jo, vi taler i høj grad om almindelige arbejdende/studerende/levende odenseanere hvad enten de er flyttet ind i nybyggede boliger, bruger fremtidens stadionområde, Nyt OUH eller læser på Uni.
Letbanelinjeføringen binder alle disse projekter sammen for at understøtte investeringer i udviklingen og en sammenhængende by.
3. Komfort og tilgængelighed er nogle af de elementer der afgør antallet af passagerer i den kollektive trafik. Man kan spørge sig selv hvor mange man er hoppet ind i en bus i alverdens storbyer og hvor mange gange man har brugt en metro eller anden skinnebåren trafik. Det er nemt, der er god plads og man kan lave det man vil mens den kører.
4. Ja, busser er mere fleksible. Det er en af fordelene ved almindelige bussystemer. Men det er samtidig en ulempe. Hvis du omlægger ruterne hver gang der er vejarbejde, når en bil bryder sammen eller noget tredje, så mister systemet pålidelighed og taber dermed passagerer.
I dag debatterer man i høj grad om man skal anlægge letbaner eller BRT-systemer (Bus Rapid Transit), og BRT-systemer vil i de fleste tilfælde være lige så ufleksible som letbaner fordi man forsøger at tilstræbe den samme pålidelighed og komfort som ved letbaner, f.eks. stationer mv.
5. Der er ret godt forskningsmæssigt belæg for at en letbane påvirker ejendomspriser/investeringstiltrækning. Helt op til 1.200 meter fra nogle stationer.
Fordelen ved den ligger fast er, at det giver investeringssikkerhed for investorer. De ved at kommunen ikke lige flytter ruten igen, som når man laver om på busruterne. Derfor tør de investere mere i deres byggerier.
Det var derfor jeg nævnte, at der var blevet investeret godt 30 mia. kroner i strategisk byudvikling i letbanekorridoren, målt som 400 meter uden om hver station. Det er altså investorer, der har puttet penge i at bygge nyt nær letbanen.
6. Jo, elbiler vil nok et stykke henad vejen tælle med som en bæredygtig transportform. Det kommer nok lidt an på hvor stort du laver regnestykket, hvad du mener med bæredygtighed osv.
7. Sund, levende og flottere by.
Man ved at flere passagerer i den kollektive transport understøtter sundhed. Dels på grund af mindre støj og forurening, men også fordi at den sidste transport til og fra den kollektive transport ofte foregår til fods eller på cykel.
Man ved også at stationer med mange passagerer understøtter byliv. Det er en af grundene til at der er flyttet så meget liv op i området omkring fra gade til by og at en vældig beregnende kæde som 7Eleven placerer sig lige ved siden af stationen ved Albani Torv.
En flottere by er selvfølgelig diskutabelt, men i forbindelse med anlæg af letbanen er asfalt blevet byttet ud med et grønt spor, der er plantet to træer for hver enkelt man blev nødt til at fælde og man har ændret en lang række byrum med nye klinker, beplantninger osv. f.eks. Ved Banegårdspladsen, Sukkerkogeriet, Thomas B Thriges Gade, Benedikts Plads, Odense P osv.
Der har aldrig været så mange fodgængere som der er i bymidten nu. Når butikker udskiftes og forsvinder har det meget at gøre med nye handelsmønstre og det rammer også alle andre byer. Der er dog meget arbejde for at ruste bymidten til fremtiden.
8. Mange af dem der studerer eller arbejder på SDU bor relativt nært et letbanestop og hvis ikke er det jo oplagt mange af dem cykler. Mange af dem der bor uden for Odense bruger i høj grad letbanen. Det kan de enten gøre ved at ankomme til Banegården og tage letbanen eller parkere ved Park & Ride med motorvejen pg tage letbanen til døren.
Det er dog svært at overbevise folk om når man har bygget så mange parkeringspladser og jeg undrer mig bare over et verdensmålsuniversitet, der vil nedbringe sine udledninger og påvirke verden positivt ikke har tænkt lidt længere.
9. Man kan sagtens handle ind i letbanen, men ja, selvfølgelig ikke de største varegrupper. Min pointe var, at der vil være nogle der bruger letbanen til og fra studie og arbejde, nogle der bruger den til fritidsaktiviteter, nogle der bruger den når de skal i byen, på stadion osv.
10. Nej, Novo valgte formentlig ikke Odense alene på grund af letbanen, selvom den transformation Odense er inde i selvfølgelig er en del af grundlaget. Mit bedste bud er at Novo vælger Odense på grund af en arbejdskraftreserve i byen, som bliver en større udfordring for virksomheder som tiden går.
Og ja, der er dialog med Novo om et trinbræt, men det er jo desværre staten der vil skulle finansiere et sådant. Og ja, imodsætning til Facebook og andre virksomheder, så tror jeg faktisk Novo har potentiale til at ændre Odenses erhvervsstruktur og indbyggersammensætning.
Jeg svarede på et indlæg der hævdede at der ikke var udvikling i Odense - det var det jeg argumenterede imod.
11. Jep, Odense vandt byplanprisen i 2014 for visionen for transformationen af Odense, herunder letbanens betydning.
12. Hver sin smag. Vi er sat håbløst bagud af AGF, men de har jo også en privat pengekasse til at betale gildet, så længe vi ikke har det anbefaler jeg bare folk at ønske et godt stadion i stedet for at det står hurtigt færdigt.
Håber linjeføringen bliver udbygget i fremtiden, og politikkerne ikke ryster på hånden pga manglende visioner og mod.
Comment