Oprindeligt indsendt af Christian89
Se indlæg
Juul-Sandberg er hele tiden i bevægelse og udfylder sin plads på midtbanen imponerende stærkt med god teknik og overblik. Krølle kommer med energi og fart på venstre back og vores 3 forreste: Keskinen, Ganaus og Gammelgaard kan alle true med både fart og skarpe indlæg. Suhonen har stadig plads til forbedring, men han bygger stille og roligt på med kampminutter.
Spændende hvad vi kan i den næste kamp mod et stærkt FCM mandskab og efter den kamp kommer så den lange landskampspause, hvor Thomasberg får noget tid til at arbejde med truppen og de detaljer som han ikke fik en sæsonoptakt til pga. omstændighederne ved hans pludselige ansættelse.
Personligt kigger jeg ikke specielt meget på top 6, men ønsker i første omgang bare at vores spil begynder at fungere både offensivt og defensivt og så er det ekstremt vigtig at vi får skrabet points sammen, så vi kan få så meget afstand til nedrykningsstregen som muligt. AGF skal nok komme i gang og alle de andre hold omkring os ser jeg som meget jævnbyrdige.
Jeg håber vi giver Thomasberg tid og ro til at arbejde med den trup vi har og bygge videre og udvikle på det vi har.
Klubmæssigt så savner jeg visioner og ambitioner især omkring fodboldklubbens økonomi og træningsfaciliteter.

Leave a comment: