Jeg besvarer lige jer begge i et fælles indlæg.
Grundlæggende har jeg udelukkende respekt for, at fans engagerer sig i klubben, og jeg er stor tilhænger af faninvolvering - i den rette sammenhæng. Jeg betvivler ingenlunde jeres intentioner ,viden eller engagement. Jeg startede med at komme på stadion, bl.a. fordi du gjorde det, Bo.
Min store anke er nok, at de samme folk stadig står på broen. De samme folk, som har forsømt at bygge klub igennem 20 år. Som har truffet den ene strategiske fejlbeslutning efter den anden. Som har skiftet strategi, som vinden blæser. Som har haft så elendig kommunikation, at man ævler løs til højre og venstre og lukker sig om sig selv på samme tid. Som har manglet visioner og kompetencer. Det er de samme folk. Den know how, viden og kompetence burde ligge i klubbens ledelse, men det er det her projekt jo desværre et klart symbol på, at den ikke gør. Keld Bordinggaard, Bo Henriksen, Jess Thorup, Steen Nedergaard. Fodboldfolk, med forståelse og hjerte for OB, der alle befinder sig en sfære af fodbolden, hvor man for længst har passeret Ådalen. Ingen af dem har haft en (større) karriere i OB (efter striwerne er lagt på hylden), fordi man ikke har formået at forstå vigtigheden af at have den viden i organisationen, når folk som Uffe Pedersen i øvrigt også er fortid. Folk, som kunne sikre den forståelse for identiteten, som man nu skal til at formulere. Og igen, jeg siger projektet er fint, hvis det bare er et sideløbende supplement til den kultur og strategi, som gerne skulle strømme ud fra klubbens ledelse og allerhelst en bestyrelse, som er domineret af fodboldfaglighed - er helt i tråd med OleKBH på den der og det meste andet.
Og det besvarer jo netop, hvorfor det ikke er blevet gjort, Chris. Hovedsageligt fordi, man ikke har haft kompetencerne i organisationen, og så kan jeg da frygte, at noget i arbejdsgangene og beslutningskraften har gjort, at det var en svær arbejdsplads, hvis man ikke var en spytslikker, men det er blot mine egne gisninger. Jeg har i hvert fald svært ved at se, at man skal bruge et år på at komme frem til noget, man kan bygge på, selvom der selvfølgelig er lavet justeringer, som du siger, Bo. Konsekvens i beslutningstagningen er fuldstændig afgørende, ja. Randers gør det kanon fx. Endda uden et større identitetsprojekt, og det er netop min pointe. Jeg synes, det er et fornemt projekt, men det bliver bare enormt OB-agtigt, at vi nu skal slå sådan et stort brød op om identitet og kultur og hele fremtiden. Fortiden har vist, at man har det med at glemme, at det står til hævning, og så fiser luften stille og roligt uden igen. Dér tror jeg så, at I nok skal holde klubben på dupperne. Men det mest afgørende nu er imo, at man får en klar fodboldmæssig og strategisk retning, som man holder sig benhårdt til.
Sådan skal vi spille, disse dyder skal vores spillere have, og disse skal de bestemt ikke have. Vores højreback skal have så og så mange sprints pr. 90 min osv.
En bestyrelse med større fodboldfaglighed. Gerne med en fanrepræsentant.
En teknisk direktør eller lignende, der holder øje med tendenser og sørger for strategisk og fodboldmæssig stringens i hverdagen i samarbejde med sportsdirektøren. En know how-ansættelse.
Budgettet skal øges - ganske enkelt. Hvis vi vil holde lidt trit med resten af fodbold-Danmark, så skal pengene være større, så de kan investeres i tidssvarende faciliteter. Det er nok det område, det er sværest at udtale sig om, da kendskabet er meget begrænset til den del.
Bare for at nævne nogle enkelte ting. De ting kan man sagtens sætte i værk nu, og jeg må ærligt konstatere, at jeg mener, at det på den korte bane er langt vigtigere. Så må Identitetskommisionen gerne fungere som et rådgivende organ hen ad vejen og senere. Men de her beslutninger skal træffes af en faglig kompetent sportslig ledelse, og jeg er nok i tvivl om, vi besidder sådan en. Skal vi forvente, at klubben om et år fortæller om, hvad ambitionsniveauet er, og hvordan vi kommer derhen? Det er godt nok vildt at rive et år ud af kalenderen i så fald. Så giver man det til andre, fordi man enten har forsømt at gøre det eller ikke magter det, og så kalder man det faninvolvering. Det siger pessimisten i mig i hvert fald. Det lugter godt nok af en Troels Bech varmlufts-classic. Men jeg håber inderligt, jeg tager fejl!
Og så er jeg i øvrigt meget, meget spændt på, hvad man konkret kommer frem til. Det er godt nok en opgave, som jeg ville have svært ved at løse, selvom jeg ikke skulle tage hensyn til andres holdninger. Og så er jeg spændt på, om man kommer til at bruge det til noget som helst. Det håber jeg, for der er masser af ressourcer i omgivelserne, ja. Man skal bare bruge dem rigtigt.

Comment