Det store billede for mig: same/same, med forbedringer, der desværre ikke batter i det store billede, fordi slutprodukt mangler.
1) Vi har spillet bedre på 75% af banen i denne sæson end set længe. Man kan godt se, hvad det er Kent vil, og spillerne leverer i form af mere sikre præstationer. Vi vil spille possessionfodbold; holde modstander fra chancer ved at have bolden og dominere kampen gennem hurtige pasninger, der rykker modstander ud af balance og skaber rum, som vi kan udnytte. På 75% af banen går det sådan set ok i store dele af tiden.
2) Problemerne ligger først og fremmest i vores angrebsspil; hvor vi skal lykkes med meget svære ting for at score. De to første mål imod Lyngby er nok rigtige 'Kent'-mål på den led, at vi stort set spiller bolden ind over stregen. Det er flot, når det endelig lykkes, men det kræver for meget, og mere end spillerne kan levere, undtagen i for få glimt. Der skal være så stor præcision i de sidste afleveringer, løbene skal være så godt timede, farten i pasningsspillet skal være så høj, og forståelsen mellem spillerne så god, at det tydeligvis er over spillernes niveau alt for ofte. Sagt lidt smart, så er vores 'drømme'mål en kompliceret trillingefødsel, mens andre hold kan score imod os ved at ploppe en baby ud på en halv time. Vi har for lidt succés med det simple: dødbolde, indlæg (også tidlige af slagsen), direkte omstillinger.
3) De defensive problemer er egentlig relativt små efterhånden; men man kan bare sige, at vi kun skal begå én fejl, og så er kampen tabt. Det kaster igen lyset på det offensive: det er nemmere at begå fejl, hvis man ved, man kan være farlig i den ende, og det er dér, vores problemer ligger.
Jeg vil gerne være positiv på den led, at jeg synes spillet på midtbanen i ret store dele ser udmærket ud. Det nytter bare ikke så meget, når vi producerer alt for få chancer og afslutninger, der reelt truer modstanderens mål.
What to do? Jeg ved det virkelig snart ikke. Jo, man kan fyre alle mulige, men man kan jo ikke fyre en hel trup, som efter lang tid er gearet til en bestemt form for fodbold. Hvis man skal i gang med en egentlig revolution i spillestil, så ryster man måske også de ting, der faktisk fungerer nu; og det kan i hvert fald koste dyrt på den korte bane. Randers og Esbjerg er fine eksempler på klubber, der betaler prisen for sådan en proces.
Omvendt er det vi ser pt. lidt en stille død ved forblødning, hvis tilskuere og opbakning bare siver ud.
Bestyrelsen må overveje, om der skal nogle ekstraordinære investeringer til: vi skal bruge flere spillere med høj kvalitet, hvis 'projekt Kent' skal lykkes. Og det skal være til sommer. Ellers er det måske tid til at sadle om og finde en ny træner. Så skal man virkelig, virkelig bare overveje, hvad det er, man vil fremadrettet.
1) Vi har spillet bedre på 75% af banen i denne sæson end set længe. Man kan godt se, hvad det er Kent vil, og spillerne leverer i form af mere sikre præstationer. Vi vil spille possessionfodbold; holde modstander fra chancer ved at have bolden og dominere kampen gennem hurtige pasninger, der rykker modstander ud af balance og skaber rum, som vi kan udnytte. På 75% af banen går det sådan set ok i store dele af tiden.
2) Problemerne ligger først og fremmest i vores angrebsspil; hvor vi skal lykkes med meget svære ting for at score. De to første mål imod Lyngby er nok rigtige 'Kent'-mål på den led, at vi stort set spiller bolden ind over stregen. Det er flot, når det endelig lykkes, men det kræver for meget, og mere end spillerne kan levere, undtagen i for få glimt. Der skal være så stor præcision i de sidste afleveringer, løbene skal være så godt timede, farten i pasningsspillet skal være så høj, og forståelsen mellem spillerne så god, at det tydeligvis er over spillernes niveau alt for ofte. Sagt lidt smart, så er vores 'drømme'mål en kompliceret trillingefødsel, mens andre hold kan score imod os ved at ploppe en baby ud på en halv time. Vi har for lidt succés med det simple: dødbolde, indlæg (også tidlige af slagsen), direkte omstillinger.
3) De defensive problemer er egentlig relativt små efterhånden; men man kan bare sige, at vi kun skal begå én fejl, og så er kampen tabt. Det kaster igen lyset på det offensive: det er nemmere at begå fejl, hvis man ved, man kan være farlig i den ende, og det er dér, vores problemer ligger.
Jeg vil gerne være positiv på den led, at jeg synes spillet på midtbanen i ret store dele ser udmærket ud. Det nytter bare ikke så meget, når vi producerer alt for få chancer og afslutninger, der reelt truer modstanderens mål.
What to do? Jeg ved det virkelig snart ikke. Jo, man kan fyre alle mulige, men man kan jo ikke fyre en hel trup, som efter lang tid er gearet til en bestemt form for fodbold. Hvis man skal i gang med en egentlig revolution i spillestil, så ryster man måske også de ting, der faktisk fungerer nu; og det kan i hvert fald koste dyrt på den korte bane. Randers og Esbjerg er fine eksempler på klubber, der betaler prisen for sådan en proces.
Omvendt er det vi ser pt. lidt en stille død ved forblødning, hvis tilskuere og opbakning bare siver ud.
Bestyrelsen må overveje, om der skal nogle ekstraordinære investeringer til: vi skal bruge flere spillere med høj kvalitet, hvis 'projekt Kent' skal lykkes. Og det skal være til sommer. Ellers er det måske tid til at sadle om og finde en ny træner. Så skal man virkelig, virkelig bare overveje, hvad det er, man vil fremadrettet.
Comment