Oprindeligt indsendt af Sheed
Se indlæg
Vi kunne ligeså godt have vundet 1-0 som kampen udspillede sig, eller vi kunne ligeså godt have vundet 1-0 generelt? Er det førstnævnte du mener, er jeg godt nok meget uenig.
Jeg synes at stemningen er meget naturlig taget hele sidste sæson, transfervinduet og opstarten in mente. Sidste sæson var først og fremmest en fiasko, ift. hvad klubben havde meldt ud. Man spiller så et fint forår, som man fra klubbens side også sørger for at få talt rigtigt meget op, samtidig med at mange af os også er lidt lunkne ift. den reelle præstation der lå bag de bedre resultater, og ikke mindst modstandernes beskaffenhed.
Nu har vi så haft en opstart, hvor der trupmæssigt ikke er sket de store ændring og som ikke trækker i en retning af, at vi er blevet særligt forstærket eller har forsøgt at ændre på et skidt billede fra sidste sæson, og vores optaktskampe har været en broget omgang. Samtidig har klubben fortsat talt det overståede forår meget op, man har talt om "Utroligt store forventninger", og har igen bedyret det som en selvfølge, at den minimalt ændrede trup, som var langt fra top 6 sidste år, skulle være rigeligt god nok til det i år.
Når dagen så oprinder, og vi i den første hjemmekamp i sæsonen møder et hold der lige har solgt deres to klart bedste spillere i ugen op til, og som er et af de hold man må anse som konkurrenter til de tre pladser der realistisk set er at spille om i top 6, og som der nok er mindst syv klubber der har en ambition om at nå, og vi så leverer en så elendig første halvleg og taber helt fortjent set over 90 minutter, så tror jeg det er ganske naturligt at mange føler, at de bliver bekræftet i den mistro de længe har haft til holdet og især den sportslige ledelse.
Jeg tror ikke, at der havde været liv og glade dage og kæmpe optimisme bare fordi, at vi havde slået FCN 1-0. Jeg tror heldigvis, at de fleste også godt kan se, hvilken præstation der ligger bag, i hvert fald når kampen er kommet på afstand, så det har meget at sige i min optik. Havde vi virkelig siddet på FCN over det meste af kampen og tabt, ala den kamp vi spiller mod Esbjerg hjemme sidste sæson, så tror jeg afgjort stemningen havde været mere afdæmpet, omend ærgrelsen stor. Og havde vi vendt den i 2. halvleg og vundet 2-1, så tror jeg stadig mange havde forholdt sig til, at vi under alle omstændigheder leverede 45 skrækkelige minutter.
Jeg ser stemningen som et resultat af, at klubbens troværdighed i den grad er tyndslidt ift. mange af os fans der efterhånden føler os talt godt og grundigt ned til længe nok. Man taler explicit til hudløshed om, at man så rigeligt har kvaliteterne til at være med i den bedste halvdel af rækken, på trods af, at man på intet tidspunkt har bevist det i en periode på bare fem kampe. Man har dog trods alt været så dygtig til at markedføre den idé, at man har fået mange fans, medier, eksperttyper og givetvis også sponsorere med på den idé, og deres garanti har været, at man har en trup med nogle navne som har haft et vidst niveau engang, eller som har været udskreget som stortalenter engang.
Der hører jeg så bare til i den lejr der mener, at ingen trup er bedre end den har præsteret, og hvor man kan diskutere kvaliteten af den trup AGF har nu, eller kvaliteten af vores trup før sidste sæson, så har vi bare set den her trup præstere før, og det var langt fra det man bedyrede. Derfor kan man simpelthen ikke blive ved med at hænge sig i navne der var noget engang, eller som har en stor fremtid bag sig, det er useriøst når man har været tvangsindlagt til den spillemæssige disharmoni i så lang tid.
Navne er simpelthen ikke nok, og det er vores seneste nedrykning det bedste eksempel på. Den trup var afgjort stærkere navnemæssigt på daværende tid, end vores nuværende trup er. Den havde 6 spillere med danske landskampe, bl.a. en femdobbelt vinder af Det Gyldne Bur, og en mand med 37 Superligamål i de foregående sæsoner, og to spillere der senere skulle blive landsholdsspillere, og så havde den frem for alt både klare lederfigurere og kulturbærere. Men den havde også et forkvaklet selvbillede af, at man som en selvfølge hørte til i toppen af rækken, og den arrogance førte til 25 point i 33 kampe.
I sidste sæson førte arrogancen til, at vi gik på vinterpause med 18 point i 21 kampe, og man kan allerede ane de samme strukturer efter den første kamp. Derfor er det også ekstremt vigtigt, at vi begynder at vinde nogle kampe, og der skal helst ligge mindst fire point i de to næste, ellers så risikerer vi bare at stå i en situation, hvor vi igen bliver livretten for alle de undertippede hold der kan komme og lukrere på, at vi ikke er dygtige nok på dødbolde eller har en alternativ gameplan, fordi vi har så stor tiltro til og arrogance omkring vores egne evner.
Jeg synes at stemningen er meget naturlig taget hele sidste sæson, transfervinduet og opstarten in mente. Sidste sæson var først og fremmest en fiasko, ift. hvad klubben havde meldt ud. Man spiller så et fint forår, som man fra klubbens side også sørger for at få talt rigtigt meget op, samtidig med at mange af os også er lidt lunkne ift. den reelle præstation der lå bag de bedre resultater, og ikke mindst modstandernes beskaffenhed.
Nu har vi så haft en opstart, hvor der trupmæssigt ikke er sket de store ændring og som ikke trækker i en retning af, at vi er blevet særligt forstærket eller har forsøgt at ændre på et skidt billede fra sidste sæson, og vores optaktskampe har været en broget omgang. Samtidig har klubben fortsat talt det overståede forår meget op, man har talt om "Utroligt store forventninger", og har igen bedyret det som en selvfølge, at den minimalt ændrede trup, som var langt fra top 6 sidste år, skulle være rigeligt god nok til det i år.
Når dagen så oprinder, og vi i den første hjemmekamp i sæsonen møder et hold der lige har solgt deres to klart bedste spillere i ugen op til, og som er et af de hold man må anse som konkurrenter til de tre pladser der realistisk set er at spille om i top 6, og som der nok er mindst syv klubber der har en ambition om at nå, og vi så leverer en så elendig første halvleg og taber helt fortjent set over 90 minutter, så tror jeg det er ganske naturligt at mange føler, at de bliver bekræftet i den mistro de længe har haft til holdet og især den sportslige ledelse.
Jeg tror ikke, at der havde været liv og glade dage og kæmpe optimisme bare fordi, at vi havde slået FCN 1-0. Jeg tror heldigvis, at de fleste også godt kan se, hvilken præstation der ligger bag, i hvert fald når kampen er kommet på afstand, så det har meget at sige i min optik. Havde vi virkelig siddet på FCN over det meste af kampen og tabt, ala den kamp vi spiller mod Esbjerg hjemme sidste sæson, så tror jeg afgjort stemningen havde været mere afdæmpet, omend ærgrelsen stor. Og havde vi vendt den i 2. halvleg og vundet 2-1, så tror jeg stadig mange havde forholdt sig til, at vi under alle omstændigheder leverede 45 skrækkelige minutter.
Jeg ser stemningen som et resultat af, at klubbens troværdighed i den grad er tyndslidt ift. mange af os fans der efterhånden føler os talt godt og grundigt ned til længe nok. Man taler explicit til hudløshed om, at man så rigeligt har kvaliteterne til at være med i den bedste halvdel af rækken, på trods af, at man på intet tidspunkt har bevist det i en periode på bare fem kampe. Man har dog trods alt været så dygtig til at markedføre den idé, at man har fået mange fans, medier, eksperttyper og givetvis også sponsorere med på den idé, og deres garanti har været, at man har en trup med nogle navne som har haft et vidst niveau engang, eller som har været udskreget som stortalenter engang.
Der hører jeg så bare til i den lejr der mener, at ingen trup er bedre end den har præsteret, og hvor man kan diskutere kvaliteten af den trup AGF har nu, eller kvaliteten af vores trup før sidste sæson, så har vi bare set den her trup præstere før, og det var langt fra det man bedyrede. Derfor kan man simpelthen ikke blive ved med at hænge sig i navne der var noget engang, eller som har en stor fremtid bag sig, det er useriøst når man har været tvangsindlagt til den spillemæssige disharmoni i så lang tid.
Navne er simpelthen ikke nok, og det er vores seneste nedrykning det bedste eksempel på. Den trup var afgjort stærkere navnemæssigt på daværende tid, end vores nuværende trup er. Den havde 6 spillere med danske landskampe, bl.a. en femdobbelt vinder af Det Gyldne Bur, og en mand med 37 Superligamål i de foregående sæsoner, og to spillere der senere skulle blive landsholdsspillere, og så havde den frem for alt både klare lederfigurere og kulturbærere. Men den havde også et forkvaklet selvbillede af, at man som en selvfølge hørte til i toppen af rækken, og den arrogance førte til 25 point i 33 kampe.
I sidste sæson førte arrogancen til, at vi gik på vinterpause med 18 point i 21 kampe, og man kan allerede ane de samme strukturer efter den første kamp. Derfor er det også ekstremt vigtigt, at vi begynder at vinde nogle kampe, og der skal helst ligge mindst fire point i de to næste, ellers så risikerer vi bare at stå i en situation, hvor vi igen bliver livretten for alle de undertippede hold der kan komme og lukrere på, at vi ikke er dygtige nok på dødbolde eller har en alternativ gameplan, fordi vi har så stor tiltro til og arrogance omkring vores egne evner.
Der er al mulig grund til at være negativ nu, men selvfølgelig er tråden for negativ i forhold til virkeligheden, og selvfølgelig forsøger folk at skrue deres forventninger ned for at kunne blive positivt overraskede.
Det er helt naturligt, vi skal bare lige have det med :-)
Comment