Oprindeligt indsendt af andlox
Se indlæg
Dér hvor du kommer fra, Tyskland, bliver der råbt meget mere af spillerne, der bliver stillet meget større krav, end der bliver i lille Danmark. Og det er dét, der rammer som et kulturchok, når gode danske superligaspillere kommer til udlandet; og efter et halvt år, max 1, der i de tilbage i Danmark, mens de åbent tuder over, det er så "svært" i udlandet. Det er virkelig ynkeligt at høre på. Kritik er kun nedbrydende, hvis man ikke har psyken til at tackle det. Kritik er andre steder karakteropbyggende; for man får "hård hud" så at sige, og et drive, der i stedet for "Øv, de råber af mig, buhu" bliver til "Nu skal jeg fandme vise dem!" Så at Kent Nielsen råber og skriger ser jeg som et sundhedstegn.
Han har karakteren, han har stilen; no nonsense. Hvad jeg så mener om de økonomiske, facilitetsmæssige og samarbejdsmæssige vilkår, som er blevet præsenteret for ham af klubben og af sportsdirektøren, er velkendt, og jeg fastholder dem. Han har ikke haft den rigtige sparringspartner.
At han så selv ligger sine egne mærkelige dispositioner til ligningen og utvivlsomt har sit eget fingeraftryk på udformningen af truppen, ændrer ikke på de dårlige arbejdsbetingelser, som han blev stillet overfor fra starten af. Som alle de andre trænere kommer til at blive stillet overfor.
Vi kan godt blive enige om, at der for hver kamp, der går, så er Kent også en del af problemet. Men de samme problemer kommer til at opstå, hvis vi kun nøjes med at fyre Kent; for den næste træner kommer til at arbejde sammen med en særdeles, sportsligt, uskarp sportsdirektør, og en ledelse, der via deres forlængede arm, slet ikke investerer nok i klubben for at få os væk fra middelmådigheden. Som forsøger at fremtvinge en identitet, som mange af os slet ikke ønsker.
Hvis man henter spillere som Jonasson, Skulason, Mikkelsen, Kryger m.m så alle blev hentet før Kent Nielsen overhovedet blev ansat, så har man jo reelt ikke noget som helst at have sine ambitioner om pasningsspil i. De spillere var stadig i klubben (èn af dem er der stadig, og kan score mål uden at få en reel chance, fordi han, surprise surprise, ikke passer ind i trænerens spillestil), da Kent Nielsen kom til. Èn af dem blev anfører, den anden vice-anfører. Ingen af dem var fra starten gode nok til det ansvar. Så hele sidste sæson var en "oprydningssæson". Og derfor er denne sæson rent faktisk den reelle sæson 1 for Kent. Problemet er så bare, at der nu eksisterer en stærk "skillelinje" i dansk fodbold. Enten er man med i mesterskabsspillet, eller også er man ikke; og så stiller klubben, en for mig, totalt urealistisk målsætning om top-6 allerede i år; skønt vi stiller med et helt nyt hold - på stort set alle parametre.
Det er så dét; en målsætning kan sagtens være realistisk, hvis man henter de rigtige spillere, til de rigtige positioner; men heller ikke dét er rent faktisk sket. Vi bliver overmatchet på fysik; og når sammenspillet ikke sætter dér; og modstanderne kender Kents opspilsmønstre til perfektion, så har vi bare intet X-factor at komme med. Hvis vi, som et mirakel, kommer i TOP-6, så bliver hele mesterskabsspillet jo bare som kampen igår. Vi fighter som ind i helvede; men overlever kun. Vi udfordrer ingen.
Kent får sin del af ansvaret for dette; men han får altså en længere snor, fordi han rent faktisk har en DM-guldmedalje i sit skab. Jesper Hansens meritter går på at løfte en provinsklub fra seriefodbold til europæisk deltagelse. Det er såmænd også derfor at vi hentede ham; men Jesper Hansen brugte 20 år på at opnå det foregående; i en klub som OB hverken er der eller skal der være så højt til loftet. Der skal præsteres; og der er ikke tid til at vente på at teorien går i opfyldelse. "Vi vil gerne have haft flere points". No shit Sherlock; men det har vi bare ikke, og det er ingen undskyldning, at vi ikke er sammenspillet.
Elementerne, der skal spille sammen for at vi når vores mål, spiller bare ikke sammen. Jeg vil stadig gerne se Kent Nielsen operere under en anden sportsdirektør; men ved også at så skal budgettet også optimeres. Så skal der tages chancer. Så skal der scoutes over alt, og så skal man gå længere, end hvad en rigtig forretningsmand normalt ville gøre. Så skal man overgive halvdelen af sine videresalgsrettigheder for at få en spetakulær profil fra Sydamerika. Så skal man byde højere i grundløn, end man ville gøre for andre.
Men Jesper Hansen er ikke sådan en sportsdirektør. Og Kent Nielsen er en stædig mand. En utroligt dårlig kombination. Imens kan vi så sidde og se vores hold være som små drenge i kampe mod brutale mænd. Så søger jeg en forklaring. Og den er jeg kommet med. Du vil så have større fokus på Kent; og den vil givetvis også komme, når vi har tabt de næste 3 kampe også, mod modstandere, der alle vil komme til at overmatche os fysisk og tændingsmæssigt.
Og så vil han blive stillet til ansvar. Jeg siger bare, at der er formidlende omstændigheder. I form af umulige arbejdsbetingelser.
MvH ChrisOB
Comment