Annoncering

Collapse
No announcement yet.

Fodbold eksperterne

Collapse
X
 
  • Filter
  • Tid
  • Show
Clear All
new posts

    Fodbold eksperterne

    Her til morgen hørte jeg tossen på TV2, Kasper Lorentzen, udtale sig om FCK's anden kamp i EL.

    Og det slog mig endnu engang hvor dårlig jeg egentligt synes han er, og hvor utroligt farvet han er i de hold han holder med.

    Derfor laver jeg så denne tråd for at høre om jeg er alene i verden ang. Kasper.
    Ydermere tænkte jeg det kunne være sjovt at få en mere eller mindre saglig debat om hvilke fodboldeksperter/kommentatorer i synes er fantastske.

    Samt hvem muter i for når I ser en fodbold kamp?

    Håber der er nogen der vil være med til at debattere dette emne :)

    #2
    Som et svar på mig selv, fordi jeg nu lige glemmer noget af det jeg ville skrive, så mener jeg personligt at det hold de har på Kanal 5, 6'eren og de kanaler er i mine øjne klart blandt de bedste i DK.

    Comment


      #3
      Synes det er til den hårde side at kalde Kasper tosset , men enig i, at han ikke bringer noget, vil kalde ham intetsigende. Han er ikke "ekspert" på sigt, han skal nok forsvinde stille og roligt.

      Personligt er jeg meget begejstret for Peter Sørensen. Det er skarpt og velovervejet.

      I den modsatte ende har jeg Jan Mølby. Er så træt af, at hver gang en gør noget godt eller skidt, så kommer han med en eller anden "Det taler for sig selv og hvad sagde jeg kommentar". Jeg har ikke noget forhold til Liverpool eller Mingolet, men Mølby er trist at høre på i den forbindelse.

      Comment


        #4
        Oprindeligt indsendt af QuesT Se indlæg
        Her til morgen hørte jeg tossen på TV2, Kasper Lorentzen, udtale sig om FCK's anden kamp i EL.

        Og det slog mig endnu engang hvor dårlig jeg egentligt synes han er, og hvor utroligt farvet han er i de hold han holder med.

        Derfor laver jeg så denne tråd for at høre om jeg er alene i verden ang. Kasper.
        Ydermere tænkte jeg det kunne være sjovt at få en mere eller mindre saglig debat om hvilke fodboldeksperter/kommentatorer i synes er fantastske.

        Samt hvem muter i for når I ser en fodbold kamp?

        Håber der er nogen der vil være med til at debattere dette emne :)
        Jeg er nok lidt halvpoppet.

        Kasper Lorentzen siger mig heller ikke det store, men han kan ikke rigtig få mit pis i kog. Det kan de til gengæld hos Viasat. Werge og Frimann er forfærdelige, og deres interne "Høhø-humor" og ping-pong giver jeg ikke en skid for. Jeg tror det skyldes for mange år, hvor de to Kjøwenhavner-klubber er blevet promoveret skamløst og uden sidestykke. Selv en dygtig og vidende fodboldmand som Niels Christian Frederiksen har virkelig tabt niveau efter han røg til Viasat. Den der overfladiske, poppede (muligvis folkelige) stil har han også taget til sig, ligesom den gennemsyrer deres kanaler generelt. Eksperter som Martin Jørgensen, Peter Kjær, Jan Mølby osv. er frygtelige af forskellige årsager, ligesom jeg endnu har til gode at forstå, hvad Joachim Boldsen egentlig bidrager med.

        Discovery-kanalerne har en anderledes god og konstruktiv dækning. Det er ikke fordi jeg er pjattet med hele holdet, men kommentatorer/værter som Peter Piil og Jesper Simo holder jeg meget af at lytte til, ligesom de har enormt dygtige eksperter i Brian Laudrup, Mikkel Bischoff og ikke mindst Morten Bruun. Dog savner jeg gode, gamle Henrik Hoffmann (scoop af TV2). Fynbo, men åbenbart ikke profileret nok, så man valgte i stedet at hente selviscenesættende og dybt uudholdelige Zak Egholm til kanalen - ham kan jeg virkelig ikke snuppe. Han er næsten på niveau med Henrik Liniger.

        Nå, det blev en gang usammenhængende rant, men det var rart at komme ud med.

        Comment


          #5
          Jeg er helt enig i, at de dygtigste kommentatorer – både hovedkommentatorer og eksperter – findes hos Discovery. I mine øjne har de landets bedste hovedkommentator i Morten Glinvad; vidende, velforberedt, saglig og nøgtern uden at være intetsigende og derudover en utrolig behagelig stemme. Jesper Simo og Peter Piil er også rigtig gode.

          Som så mange andre er jeg stor fan af Morten Bruun. Han kan til tider godt være en anelse for subjektiv og firkantet i sine udsagn til min smag, men det opvejer han ved altid at være parat til at sætte sin holdninger til debat på Twitter, ligesom han heller ikke er for stolt til at indrømme, når han har været lidt for hurtig på aftrækkeren.
          Jeg synes dog efterhånden, Mikkel Bischoff er som minimum på samme niveau. Han er noget mere afdæmpet end Bruun, men er han en dygtig analytiker og formidler, og ligesom Glinvad er han både velforberedt og behagelig at høre på.
          I øvrigt har jeg aldrig helt forstået, hvad det er, så mange har imod Per Frimann. Jo, engang imellem ryger han med i Viasats popsmarte fælde, og ham og Werge kan godt være belastende sammen, men bortset fra det synes jeg, han er Viasats klart bedste ekspert – og også bedre en flere hos Discovery.

          I den modsatte kategori har jeg ganske enkelt aldrig fattet, hvad folk ser i Niels Christian Frederiksen. Jeg står tilsyneladende alene med den holdning, men jeg synes, han er en af de absolut ringeste kommentatorer. Han taler kun i ekstremer: alle spiller enten helt forrygende eller ganske forfærdeligt, og han gør en dyd ud af at overdrive sine beskrivelser af spilleres kompetencer eller mangel på samme. Desuden er hans vurderinger af spilleres aktuelle form ofte overfladiske og synes at være baserede på enkeltstående episoder.
          Derudover har jeg ikke så mange aversioner blandt hovedkommentatorerne. Werge irriterer mig til tider, men ikke så meget, som det tilsyneladende er tilfældet for mange andre. Hans onkelhumor kan være belastende, hans overdrevne forargelse over romerlys og lignende er åndssvag, og så er han til tider forbavsende dårlig til at læse, hvad der sker på banen. Men han har altså bare en særlig evne til at sætte den rigtige stemning og matche intensiteten på banen uden at det virker for påtaget; især i store kampe såsom Champions League.

          Blandt eksperterne er der til gengæld flere håbløse. De værste er Faxe og Tøfting, som begge er totalt blottet for analytisk sans og formidlingsevner. Faxe er så utroligt sprogligt udfordret, at jeg gang på gang forbløffes over, at han er blevet ansat på TV, og Tøffe lyder som en tilfældig, halvvissen fyr på bodegaen, der med jævne mellemrum bjæffer åbenlyse ligegyldigheder i stil med "ja, det kan vi jo ikke rose ham for" og "det kræver jo, at man rammer målet, hvis man vil score".
          Poul Hansen er også ganske håbløs, og det kræver vel ingen uddybning på dette forum.
          Med Mølby har jeg det lidt ligesom med Werge; han kan være irriterende, men jeg hader ham langt fra lige så dybfølt, som rigtig mange andre tilsyneladende gør.
          SLO

          Comment


            #6
            Generelt er det et stort problem i Danmark at kommentator og ekspertstanden er så dårlig.

            Jeg tror årsagen er strukturel. Det er for mig ret tydeligt, at det skyldes tv-stationernes ret simple greb, som handler om at genkendelse er vigtigere end indsigt. Kan seerne genkende en vært, en kommentator eller en ekspert, så er sandsynligheden større for at fastholde dem.

            Sådan er antagelsen i hvert fald. Det betyder enten, at de danske fodboldfans er dumme, eller at tv-stationernes antagelser er det. Jeg håber enormt meget, at det sidste er tilfældet, men er ind i mellem i tvivl.

            Det er faktisk så slemt, at dumhed på tv tydeligvis producerer mere dumhed. Viasat har f.eks. haft sloganet om at "de tager fodbold alvorligt". Og med det mener de åbenbart ensidige, korte dækninger af det fodboldfaglige foretaget af en badmintonspiller, en håndboldspiller og eksfodboldspillere med generelt manglende fodboldforstand.

            Jeg bliver jublende lykkelig når jeg kan høre Morten Bruun eller en anden fortælle mig ting jeg ikke vidste. Eller en kommentator, der tilbyder et nuanceret perspektiv, men det sker alt for sjældent. Handler det om OB, så er det reglen, at dem, der udtaler sig har misforstået hvad der foregår, slet ikke har set hvad der foregår, eller bare er så dårlige sprogligt, at de ikke er i stand til at formidle det.

            Fodbold er en sport, der har væltet regimer og bragt nationer sammen. En sport, der betyder noget for produktiviteten i arbejderbyer. En sport, der kalder mennesker til ultimativ hengivenhed, men som samtidig omsætter for milliarder og milliarder. Der er nok temaer til, at man kunne fylde enhver kamp, enhver optakt, nedtakt, temaudsendelse op med interessant og dybdegående stof.

            Alligevel skal vi gang på gang høre på de samme dumme mennesker fortælle om de samme dumme floskler, uden de tydeligvis er klar over hvad de gør.

            Jeg er særligt træt af:
            Camilla Martin, Joachim Boldsen, Jesper Thygesen, Flemming Povlsen, John Faxe, Peter Kjær, Stig Tøfting, Carsten Werge, Martin Jørgensen, Poul Hansen og en lang række andre af Viasats mere anonyme ordflyttere.

            Jeg jeg forstår simpelthen ikke man skal trækkes med at få ting af vide af folk, der ved og kan så lidt.

            Den egentlig interessante fodbolddækning, selvom den endnu er sparsommeligt og spredt findes i podcasts rundt omkring.
            Last edited by B(ob); 05-10-2017, 18:06.

            Comment


              #7
              Må indrømme at jeg kan lukke de fleste kommentatorer ude det meste af tiden, men var ved at brække over Viasat under Mayweather kampen. Tilgengæld jublede jeg virkelig over Graulund mod (Silkeborg?) hvor han faktisk sagde han synes en dommer var dårlig.. Det var virkelig befriende og selvom han ikke nødvendigvis er den med den største viden er han dejligt ærlig (Eller det føles sådan).

              Comment


                #8
                Oprindeligt indsendt af MortenF Se indlæg
                Jeg er helt enig i, at de dygtigste kommentatorer – både hovedkommentatorer og eksperter – findes hos Discovery. I mine øjne har de landets bedste hovedkommentator i Morten Glinvad; vidende, velforberedt, saglig og nøgtern uden at være intetsigende og derudover en utrolig behagelig stemme. Jesper Simo og Peter Piil er også rigtig gode.

                Som så mange andre er jeg stor fan af Morten Bruun. Han kan til tider godt være en anelse for subjektiv og firkantet i sine udsagn til min smag, men det opvejer han ved altid at være parat til at sætte sin holdninger til debat på Twitter, ligesom han heller ikke er for stolt til at indrømme, når han har været lidt for hurtig på aftrækkeren.
                Jeg synes dog efterhånden, Mikkel Bischoff er som minimum på samme niveau. Han er noget mere afdæmpet end Bruun, men er han en dygtig analytiker og formidler, og ligesom Glinvad er han både velforberedt og behagelig at høre på.
                I øvrigt har jeg aldrig helt forstået, hvad det er, så mange har imod Per Frimann. Jo, engang imellem ryger han med i Viasats popsmarte fælde, og ham og Werge kan godt være belastende sammen, men bortset fra det synes jeg, han er Viasats klart bedste ekspert – og også bedre en flere hos Discovery.

                I den modsatte kategori har jeg ganske enkelt aldrig fattet, hvad folk ser i Niels Christian Frederiksen. Jeg står tilsyneladende alene med den holdning, men jeg synes, han er en af de absolut ringeste kommentatorer. Han taler kun i ekstremer: alle spiller enten helt forrygende eller ganske forfærdeligt, og han gør en dyd ud af at overdrive sine beskrivelser af spilleres kompetencer eller mangel på samme. Desuden er hans vurderinger af spilleres aktuelle form ofte overfladiske og synes at være baserede på enkeltstående episoder.
                Derudover har jeg ikke så mange aversioner blandt hovedkommentatorerne. Werge irriterer mig til tider, men ikke så meget, som det tilsyneladende er tilfældet for mange andre. Hans onkelhumor kan være belastende, hans overdrevne forargelse over romerlys og lignende er åndssvag, og så er han til tider forbavsende dårlig til at læse, hvad der sker på banen. Men han har altså bare en særlig evne til at sætte den rigtige stemning og matche intensiteten på banen uden at det virker for påtaget; især i store kampe såsom Champions League.

                Blandt eksperterne er der til gengæld flere håbløse. De værste er Faxe og Tøfting, som begge er totalt blottet for analytisk sans og formidlingsevner. Faxe er så utroligt sprogligt udfordret, at jeg gang på gang forbløffes over, at han er blevet ansat på TV, og Tøffe lyder som en tilfældig, halvvissen fyr på bodegaen, der med jævne mellemrum bjæffer åbenlyse ligegyldigheder i stil med "ja, det kan vi jo ikke rose ham for" og "det kræver jo, at man rammer målet, hvis man vil score".
                Poul Hansen er også ganske håbløs, og det kræver vel ingen uddybning på dette forum.
                Med Mølby har jeg det lidt ligesom med Werge; han kan være irriterende, men jeg hader ham langt fra lige så dybfølt, som rigtig mange andre tilsyneladende gør.
                Hehe, det er spot on med Tøffe.

                Comment


                  #9
                  +1 til Discovery

                  Comment

                  Working...
                  X