Annoncering

Collapse
No announcement yet.

Ugen der gak - StateTroopers analyse

Collapse
X
 
  • Filter
  • Tid
  • Show
Clear All
new posts

    #61
    "Captain Miller: Reiben, pay attention. Now, this is the way to gripe. Continue, Jackson."

    Comment

      #62
      Så er det blevet tid til endnu en omgang jammer herfra.

      Jesper Hansen går tilsyneladende fløjtende rundt og gentager sit mantra: "Vi kan og vil hente topspillere!", mens alle andre i OB står måbende og ser på, hvordan klubbens sportsdirektør er i gang med at smadre endnu en sæson. En sæson, hvor der faktisk havde været mulighed for en fornuftig placering i ligaen (vi drømmer alle om europæisk fodbold på stadion igen).

      Men nok engang er Jesper Hansen i gang med at pisse det hele væk på sin egen provokerende, østjyske facon. Javel, meget kan nå at ændre sig, men jeg troede ikke på det for en uge siden, og jeg tror slet ikke på det nu.

      Jesper Hansen har simpelthen været ALT for selvsikker. Nok har han hentet et par efter alt at dømme fornuftige fodboldspillere til OB, men han har også solgt bærende kræfter som Daniel Høegh, Martin Spellman, Kasper Larsen og Mads Toppel.

      Spellman er erstattet med et stort hollandsk spørgsmålstegn, som på gode dage kan ligne en forstærkning, men som på dårlige mest af alt minder om en vissen tulipan, der er købt alt for dyrt af en dum turist.

      Mads Toppel er erstatet af Michael Tørnes, som har lukket otte mål ind i to kampe. Er det ikke rekord i OB? Ja, det er forbandet uheldigt, at Mikkel Falkesgaard blev skadet, men inden vi gør ham til et stort scoop, skylder jeg at sige, at vi ikke havde set noget imponerende fra ham, inden han blev skadet. Oplysningen om, at han var scoutet af Lars Høgh vendte den negative stemning - inklusiv hos mig selv - men vi ved reelt ikke, om han kan leve op til forventningerne.

      Og nu står Michael Tørnes så på mål. Hans første to kampe har været lige nøjagtigt så ringe, som folk spåede dem til, da han blev hentet. En del OB-fans tog det ganske alvorligt, at OB hentede spillere fra DET niveau, mens den sædvanlige skare af nikkedukker sad og glædede sig over, at vi havde hentet en målmand, der havde en eller anden obskur rekord i Finland, hvor han i øvrigt slet ikke fik sin kontrakt forlænget. OB har hentet en målmand på serieniveau, og derfor bliver der scoret flere mål end godt er mod OB for tiden.

      Bedre bliver det naturligvis ikke, både kaptajn Høegh og løjtnant Larsen er solgt for beløb, der nærmer sig det grinagtige. Ingen af dem var ufejlbarlige, bevares, men alternativerne har vist sig at være så rystende ringe, at jeg i øjeblikket alvorligt frygter for, at OB godt kan blive den ene klub, som skal rykke ned denne sæson.

      Jonasson gør, hvad han kan. Han er en elendig fodboldspiller, men kan trods alt skrabe nogle bolde ud af feltet. Diarra leverede den måske ringeste præstation af en central OB-forsvarer nogensinde mod AaB. Af en eller anden grund har den mand så utroligt lang snor blandt OB-fans, men jeg har aldrig nogensinde set noget godt fra ham. Så snart han spiller uden at lave grove fejl, bliver han rost, men sandheden er, at Diarra aldrig har været god og aldrig bliver det. Hvorfor er det ikke ham, vi giver nogle penge for at forlade OB og i øvrigt aldrig nærme sig Odense igen?

      Defensiven med det centrale forsvar og den ikke eksisterende målmand er naturligvis det mest alvorlige på holdet netop nu. Meget bedre ser det ikke ud på den centrale midtbane. Og hvis/når Falk og Emil Larsen bliver solgt, er der intet farligt i vores offensiv længere. "Jamen, vi har fået jo AK47", lyder det så fra rækken af nikkedukker. Men hvornår har det nogensinde været muligt at erstatte flamboyante typer som de herrer Larsen/Falk med en (ganske vist) god boksspiller som AK47?

      Hvorfor tror I, at Festersen er blevet så god i OB? Selv ringe angribere vil nå frem til noget med sådanne typer bag sig, men jeg lover jer for, at det bliver en trist oplevelse, når de ikke længere er i klubben. Og hvem tror så på, at Jesper Hansen vil erstatte dem med noget, som er bare tilnærmelsesvis lige så godt? Haha, jeg gør i hvert fald ikke!

      Det blev også til et glædeligt gensyn med Lasse Kryger i Aalborg, som selvfølgelig viste sig at være endnu dårligere, end de ellers miserable minder om ham fortalte. Jeg orker ikke engang at skrive mere om, hvor skræmmende det er, at vi er nødt til at starte med sådan en mand.

      Jeg frygter for, at pengekassen er klappet i. I det tilfælde er Jesper Hansen selvfølgelig undskyldt. Et eller andet sted lugter det af, at indtægterne fra sommerens salg bliver brugt til at dække andre huller, mens man håber, at den nuværende trup på mirakuløs vis kan klare marchen gennem en uendelig ørken på en halv liter kakao og en smeltet Mars-bar.

      Der er selvfølgelig også den mulighed, at Jesper Hansen HAR pengene, men at han har følt sig alt for sikker på, at han kunne hente gode erstatninger. Nu nærmer transferdeadlinen sig med hast, og modsat hvad Jesper Hansen går og tror, så bliver gode spillere altså ikke billigere, når alle kan se, at OB skal bruge mange af dem her og nu. Det kan ende i en modbydelig sitaution, hvor vi på sidste dag henter Kryger/Mikkelsen-kloner og får at vide, at der er et kæmpe udviklingspotentiale i dem.

      1. division er fuld af typer, som Jesper Hansen som eneste mand i verden kan se et potentiale i, men som vil blive ristet, når de skal prøves af på højeste niveau. Vil vi acceptere, at han endnu engang slipper af sted med at hente den slags for at frede sig selv?

      Uanset om det eller andet er rigtigt, ser efteråret kulsort ud for OB. Kun en megaoverraskelse i form af en klassemålmand, en klasseforsvarer og en boldsikker central midtbane kan ændre på den prognose.

      Så hvad bliver det til Jesper Hansen? Laden er fuld af høtæve og træsko med halm i. Faklen er overhældt med olie. Du bestemmer selv, om de skal frem om en uge. Held og lykke - ikke mindst med dit job, hvis du skuffer IGEN.
      OB havde været danske mestre nu, hvis ikke man i 2008 havde lagt kursen om og forsøgt at købe sig til et mesterskab med udenlandske stjerner. Havde man beholdt Ulrik Larsen, og bestyrelsen havde lagt mindre pres på Kim Brink, havde OB vundet mesterskabet mindst én gang siden. Jesper Hansen og Kent Nielsen skal i øvrigt fyres.

      Comment

        #63
        Så blev det torsdag, og der er stadig ikke sket noget. Jeg er så småt begyndt at grine af situationen frem for at græde og væmmes.

        De konkurrerende klubber forstærker sig ivrigt for tiden. Jeg fatter for eksempel ikke, hvordan en klub som SønderjyskE kan købe så gode spillere, mens OB gang på gang henter den ene elendige divisionsspiller efter den anden.

        Hvis ikke Jesper Hansen skal dumpe med et brag og fortjene en fyreseddel, skal han VIRKELIG overraske mig helt latterligt meget i løbet af fredag, lørdag, søndag og mandag.

        Jeg bliver ekstremt skuffet og vred, hvis ikke der som minimum kommer en klassemålmand og meget stærk, central forsvarsspiller. Begge skal gerne have landholdsniveau eller i det mindste være blandt dem, som man forventer sig store ting af i fremtiden (fx Sanneh).

        Det vil være nok til at BESTÅ.

        Skal Jesper Hansen gøre mig TILFREDS, skal der oven i de andre transfers også hentes en teknisk stærk og boldsikker central midtbane, som kan styre spillet. At se Skulason og Makrini sammen minder mig mest af alt om to gamle Volvoer fra 80'erne, som i fællesskab skal forsøge et trille et blødkogt æg i mål. Det er grimt, det er ineffektivt og det er skidekedeligt at se på!

        Jeg tror nu nok på, at Jesper Hansen skal hente en spiller eller to. Komplet stilstand i transfervinduets sidste dage vil simpelthen vække et ramaskrig hos ikke bare fans, men også i bestyrelsen (medmindre den har smækket kassen helt i).

        Spørgsmålet er så bare, hvad der kommer. Jeg tror desværre ikke på, at Jesper Hansen kommer med noget godt. Til det har han simpelthen været for nærig og for langsom. Billedet af ham som en mand med lim i lommerne passer fuldstændig perfekt. Det kunne jeg til dels glæde mig over, hvis det også havde betydet, at han ikke havde betalt vanvittige overpriser for typer som Lasse Kryger, Thomas Mikkelsen og Ak47. Manden har lim i lommerne, men han sender gerne penge efter elendige spillere. Tørnes .. Grr!

        Lad mig gætte på, at vi henter en dansk spiller i 1. division og en udlænding fra en eller andet lallet liga. Lad mig også gætte på, at begge indkøb er gjort i skræk over, at det alligevel ikke lykkedes at hente det, som man gerne ville. Ergo er det spild af penge nok engang.

        Alene hans bud på Mads Fenger viser bare, hvor urealistisk den mand er. Han vil gerne have gode spillere, men kan ikke betale. Han (og OB generelt) har ikke netværk til at finde de gode, billige spillere.

        Ergo ender vi med at købe for dyre spillere, som slet ikke er gode nok (læs Kryger og TM-typer).

        Fuck, hvor kan Jesper Hansen alligevel gøre mig rasende. Jeg kan alligevel ikke grine af situationen. Den mand er så pivhamrende elendig en sportsdirektør, at han skulle rejse tilbage til sit elskede Horsens og køre den klub i sænk (igen).

        OB skal have en sportsdirektør af langt større kaliber. Og hvis ikke Jesper Hansen som minimum har hentet en fremragende målmand og forsvarer inden på tirsdag, så skal den mand simpelthen presses ud af klubben.

        Han får til og med mandag, men jeg bliver overrasket, hvis vi er tilfredse, når transfervinduet lukker.
        OB havde været danske mestre nu, hvis ikke man i 2008 havde lagt kursen om og forsøgt at købe sig til et mesterskab med udenlandske stjerner. Havde man beholdt Ulrik Larsen, og bestyrelsen havde lagt mindre pres på Kim Brink, havde OB vundet mesterskabet mindst én gang siden. Jesper Hansen og Kent Nielsen skal i øvrigt fyres.

        Comment

          #64
          Er bestemt ikke enig i det hele men hold kæft jeg nyder denne "Nationens tilstand" tråd

          Mon ikke at tingene bare er vanskeligere end vi går og tror.. Måske vil spillere vi spørger bare ikke til OB.. Vi ved det ikke..
          Men går bestemt rundt med mange af de samme frustrationer som dig

          Comment

            #65
            Oprindeligt indsendt af StateTrooper Se indlæg
            ... at OB hentede spillere fra DET niveau, mens den sædvanlige skare af nikkedukker sad og glædede sig over, at vi havde hentet en målmand, der (...)

            (...) vi har fået jo AK47", lyder det så fra rækken af nikkedukker. Men hvornår har det nogensinde været muligt at erstatte flamboyante typer som de herrer Larsen/Falk med en (ganske vist) god boksspiller som AK47? (...)
            Egentlig synes jeg, at det er sjovt at du laver de her rants og nogle ting er helt på sømmet. Men hvis du omtaler folk, der er uenige med dig, på den måde, som jeg har fremhævet ovenfor, så er du bare nedladende og ubehagelig, og ryger min respekt for det du skriver.

            Jeg ved godt, at du lagde ud med en disclaimer, som sagde at folk kunne læse det her som de vil og du er ligeglad, men ovenstående er generel mangel på respekt for andre debattører. Og uden respekt for andre meninger, så fortjener man ikke at blive taget seriøst på nogen som helst måde.

            Comment

              #66
              Oprindeligt indsendt af OnkelGobber Se indlæg

              Jeg er ked af, at jeg har skrevet noget, som virker nedladende på nogen. Så det undskylder jeg for. Jeg opfatter egentlig ikke en nikkedukke som noget udpræget negativt, men nærmere en person, som uden videre kritisk sans sluger det meste råt. Det er jo også okay, men det er ikke noget, som jeg selv har lyst til.

              Men igen, jeg er ked af, at jeg har skrevet det. Så undskyld.
              OB havde været danske mestre nu, hvis ikke man i 2008 havde lagt kursen om og forsøgt at købe sig til et mesterskab med udenlandske stjerner. Havde man beholdt Ulrik Larsen, og bestyrelsen havde lagt mindre pres på Kim Brink, havde OB vundet mesterskabet mindst én gang siden. Jesper Hansen og Kent Nielsen skal i øvrigt fyres.

              Comment

                #67
                Oprindeligt indsendt af StateTrooper Se indlæg
                Jeg er ked af, at jeg har skrevet noget, som virker nedladende på nogen. Så det undskylder jeg for. Jeg opfatter egentlig ikke en nikkedukke som noget udpræget negativt, men nærmere en person, som uden videre kritisk sans sluger det meste råt. Det er jo også okay, men det er ikke noget, som jeg selv har lyst til.

                Men igen, jeg er ked af, at jeg har skrevet det. Så undskyld.
                Ja ja, så ved vi da at det ikke er Brian Mørk der er inde i Statetrooper... ,o)

                Mvh

                MaxHH

                Comment

                  #68
                  Forsæt endelig StateTrooper.
                  Tørnes var vel et panik køb man var nød til at gøre.
                  Lasse Kryger, Thomas Mikkelsen jeg må give dig ret.
                  AK giver vel først mening når Zohore og Emil Larsen er væk.
                  Måneders deadline løber ud på mandag. Realistisk og med tanke på de tidligere transfers så henter vi et flop fra udlandet og 2 spillere fra 1 div.
                  Jeg er bekymret for min klub.
                  Everything will be okay in the end. If it's not okay it's not the end.

                  Comment

                    #69
                    Oprindeligt indsendt af Xabuni Se indlæg

                    Hvordan det ?
                    AK giver god mening og er en af de bedste , måske den bedste handel JH har gjort . KN vil spille 4-4-2 og dermed skal vi have 2 angribere af en ordenlig kvalitet . Zohore kan fint agere 3. angriber . Emil skal blive på vk og vi har ingen direkte erstatninger for ham , så håber han bliver tiden ud .
                    817 ⚪️
                    Y.N.W.A ❤️

                    Comment

                      #70
                      Jeg vil bare se AK spille, før jeg klapper.
                      Emil kom på fordi salget af ham i mine øjne skal finasiere frikøbet af AK.

                      Det er godt for klubben og AK at han er tilbage. Men hvis jeg skulle vælge vil jeg hellere have en klasse målmand nu og AK i vinterpausen.
                      Everything will be okay in the end. If it's not okay it's not the end.

                      Comment

                        #71
                        Oprindeligt indsendt af Xabuni Se indlæg
                        Jeg vil bare se AK spille, før jeg klapper.
                        Emil kom på fordi salget af ham i mine øjne skal finasiere frikøbet af AK.

                        Det er godt for klubben og AK at han er tilbage. Men hvis jeg skulle vælge vil jeg hellere have en klasse målmand nu og AK i vinterpausen.
                        Det markerede håber jeg ikke du har ret i.

                        Vi har pt. solgt:
                        DH, MS og KL så det kan ikke passe at Emil salg skal finansiere AK frikøb.

                        Så har JH godt nok skidt i nællerne.

                        Comment

                          #72
                          Hvorfor tror I, at Festersen er blevet så god i OB? Selv ringe angribere vil nå frem til noget med sådanne typer bag sig, men jeg lover jer for, at det bliver en trist oplevelse, når de ikke længere er i klubben. Og hvem tror så på, at Jesper Hansen vil erstatte dem med noget, som er bare tilnærmelsesvis lige så godt? Haha, jeg gør i hvert fald ikke!
                          Øh.... og du skriver dette, fordi det er det vi har set de sidste par sæsoner eller.....??? Festersen er det første rigtige bud på en topangriber i flere år!
                          JH Barometer 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10
                          JM Barometer 1
                          2 3 4 5 6 7 8 9 10

                          Comment

                            #73
                            Oprindeligt indsendt af StateTrooper Se indlæg
                            Jeg er ked af, at jeg har skrevet noget, som virker nedladende på nogen. Så det undskylder jeg for. Jeg opfatter egentlig ikke en nikkedukke som noget udpræget negativt, men nærmere en person, som uden videre kritisk sans sluger det meste råt. Det er jo også okay, men det er ikke noget, som jeg selv har lyst til.

                            Men igen, jeg er ked af, at jeg har skrevet det. Så undskyld.
                            Smider lige et link for ordforklaring på nikkedukke: http://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=nikkedukke og det er bestemt nedsættende. Men undskyldning accepteret - så fortsæt det gode arbejde.

                            Comment

                              #74
                              Jesper Hansen tynget af beton i lommerne

                              Har OB's sportsdirektør lim i lommerne? Nej, han har beton - og det er stivnet for længe, længe siden!

                              Nok blev der da hentet en voldsomt tiltrængt forstærkning til målmandsposten i form af Maksym Koval, men selvom beskrivelserne af målmanden lyder lovende, ved vi reelt ikke, hvad det er en spiller. Han er muligvis lynende god, men hvad nytter det næste år, når vi ingen chancer har for at hente ham permanent? Så skal der for gud ved hvilket år i træk endnu engang spilles en ny målmand ind. En solid førstekeeper på en lang kontrakt havde klart været at foretrække her, men det kunne vor kære sportsdirektør naturligvis ikke håndtere.

                              Alt i alt er det vel acceptabelt, at vi nu (forhåbentlig) har fået en god målmand. Michael Tørnes' præstation mod FCK var godt og vel bestået, men et par fornuftige redninger i sidste kamp får mig ikke til at ændre min opfattelse af ham. Tørnes hører til i en division eller to under Superligaen. EOD!

                              Udviklingen i vores forsvar dette transfervindue får mig helt alvorligt til at overveje, om der ikke bør findes en friplads på den psykiatriske afdeling i Middelfart til Jesper Hansen. Først sælger han guldfuglen Høegh, så sendes Kasper Larsen af sted, så spiller Diarra verdens værste kamp nogensinde i Aalborg og ALLIGEVEL vælger Jesper Hansen ikke at hente en god forsvarsspiller.

                              Mine damer og herrer. Når Hallgrim eller Lasse Nielsen (vil Kent Nielsen overhovedet bruge ham?) er skadet eller i karantæne (kommer til at ske en del gange i efteråret), skal OB spille med en fuldstændig uprøvet, ung spiller eller Diarra, som er så ringe, at han ikke engang kunne bruges til at sparke nødhjælpspakker ud fra ladet af en lastbil i sit hjemland.

                              Skal Lasse Kryger så ind i midterforsvaret? Eller er de i gang med at omskole Zohore? (faktisk ikke en dum ide).

                              I tilfælde af nogen ser Jesper Hansen i spændetrøje og bideske, er det nok bedst blot at lade ham passere, mens han rallende gentager sit mantra "vi kan og skal hente topspillere!!, vi kan og skal hente topspillere!!".

                              Vores sportsdirektør er dumpet med et gigantisk brag, og jeg er ked af at måtte konstatere, at jeg fik fuldstændig ret i mine dommedagsprofetier for dette transfervindue. Ingen er uenige i, at vores offensiv er fantastisk og den bedste siden Fall/Utaka-dagene, men hvad skal det nytte, når defensiven er så hullet, at der som minimum skal scores to eller tre mål for at at få en sejr? Det er en umulig opgave - selv for de stærke offensive spillere.

                              Og så er det simpelthen ekstremt skuffende, at vi ikke henter Matti Lund hjem. Han er den mest oplagte transfer, som jeg nogensinde har set. Hvorfor i al verden henter man ham ikke nu, selvom der måske ikke er akut brug for ham? Både Emil Larsen og Rasmus Falk forsvinder formentlig til vinter, og så kunne det egentlig være meget rart at have en afklimatiseret OB-dreng i truppen, som er klar til at tage over. Jeg VED, at Matti var helt klar til at komme hjem, og at han ikke ville forlange nogen vanvittig løn, men alligevel siger prinsessedirektøren "Dur ikke, VÆK!", mens han drikker kaffe og spiser småkager hjemme foran fjernsynet på transfervinduets sidste aften, hvor han burde knokle for klubben.

                              Alt i alt vil jeg give Jesper Hansen karakteren 00 for dette transfervindue. Til trods for stærke signings i form af Festersen og AK, kan han simpelthen ikke bestå, når han har håndteret målmandsposten og forsvaret på så uforsvarlig en måde. Det kan SELVFØLGELIG ændre sig, hvis der kommer en god, fri transfer til forsvaret, men ellers er han dumpet med et brag og må skiftes ud senest til næste sommer, så vi kan få en direktør, der forstår spillet i en topklub.

                              Jesper Hansen er god i 1. division eller bunden af ligaen, hvor der skal spares penge, men han KAN ikke styre en topklub. Indtil der sker andet, er manden dumpet stort i min bog.

                              Statetrooper fik ret. Mange hyggenisser herinde må bide i verdens sureste æble og indrømme, at I tog fejl. En enkelt god kamp mod FCK ændrer ikke på, at OB også er et hold, som kan tabe 5-1 til nogle nordjyske bonderøve i Aalborg.

                              SKUFFET MED SKUFFET PÅ!
                              Last edited by StateTrooper; 01-09-2015, 08:46.
                              OB havde været danske mestre nu, hvis ikke man i 2008 havde lagt kursen om og forsøgt at købe sig til et mesterskab med udenlandske stjerner. Havde man beholdt Ulrik Larsen, og bestyrelsen havde lagt mindre pres på Kim Brink, havde OB vundet mesterskabet mindst én gang siden. Jesper Hansen og Kent Nielsen skal i øvrigt fyres.

                              Comment

                                #75
                                Oprindeligt indsendt af StateTrooper Se indlæg
                                Jesper Hansen tynget af beton i lommerne

                                Har OB's sportsdirektør lim i lommerne? Nej, han har beton - og det er stivnet for længe, længe siden!

                                Nok blev der da hentet en voldsomt tiltrængt forstærkning til målmandsposten i form af Maksym Koval, men selvom beskrivelserne af målmanden lyder lovende, ved vi reelt ikke, hvad det er en spiller. Han er muligvis lynende god, men hvad nytter det næste år, når vi ingen chancer har for at hente ham permanent? Så skal der for gud ved hvilket år i træk endnu engang spilles en ny målmand ind. En solid førstekeeper på en lang kontrakt havde klart været at foretrække her, men det kunne vor kære sportsdirektør naturligvis ikke håndtere.
                                Vi har Falkesgaard klar fra næste sæson, så fint at hente Tørnes og vores Ukrainske ven som midlertidige løsninger indtil da.

                                Alt i alt er det vel acceptabelt, at vi nu (forhåbentlig) har fået en god målmand. Michael Tørnes' præstation mod FCK var godt og vel bestået, men et par fornuftige redninger i sidste kamp får mig ikke til at ændre min opfattelse af ham. Tørnes hører til i en division eller to under Superligaen. EOD!
                                Jeg har ikke set nok kampe til at bedømme ham, men det regner jeg så med du har.

                                Udviklingen i vores forsvar dette transfervindue får mig helt alvorligt til at overveje, om der ikke bør findes en friplads på den psykiatriske afdeling i Middelfart til Jesper Hansen. Først sælger han guldfuglen Høegh, så sendes Kasper Larsen af sted, så spiller Diarra verdens værste kamp nogensinde i Aalborg og ALLIGEVEL vælger Jesper Hansen ikke at hente en god forsvarsspiller.

                                Mine damer og herrer. Når Hallgrim eller Lasse Nielsen (vil Kent Nielsen overhovedet bruge ham?) er skadet eller i karantæne (kommer til at ske en del gange i efteråret), skal OB spille med en fuldstændig uprøvet, ung spiller eller Diarra, som er så ringe, at han ikke engang kunne bruges til at sparke nødhjælpspakker ud fra ladet af en lastbil i sit hjemland.
                                Enig i at det ser tyndt ud med en skade/karantæne.

                                Skal Lasse Kryger så ind i midterforsvaret? Eller er de i gang med at omskole Zohore? (faktisk ikke en dum ide).

                                I tilfælde af nogen ser Jesper Hansen i spændetrøje og bideske, er det nok bedst blot at lade ham passere, mens han rallende gentager sit mantra "vi kan og skal hente topspillere!!, vi kan og skal hente topspillere!!".

                                Vores sportsdirektør er dumpet med et gigantisk brag, og jeg er ked af at måtte konstatere, at jeg fik fuldstændig ret i mine dommedagsprofetier for dette transfervindue. Ingen er uenige i, at vores offensiv er fantastisk og den bedste siden Fall/Utaka-dagene, men hvad skal det nytte, når defensiven er så hullet, at der som minimum skal scores to eller tre mål for at at få en sejr? Det er en umulig opgave - selv for de stærke offensive spillere.
                                Vi har lige vundet 1-0 over FCK, så en umulig opgave er det åbenbart ikke.

                                Og så er det simpelthen ekstremt skuffende, at vi ikke henter Matti Lund hjem. Han er den mest oplagte transfer, som jeg nogensinde har set. Hvorfor i al verden henter man ham ikke nu, selvom der måske ikke er akut brug for ham? Både Emil Larsen og Rasmus Falk forsvinder formentlig til vinter, og så kunne det egentlig være meget rart at have en afklimatiseret OB-dreng i truppen, som er klar til at tage over. Jeg VED, at Matti var helt klar til at komme hjem, og at han ikke ville forlange nogen vanvittig løn, men alligevel siger prinsessedirektøren "Dur ikke, VÆK!", mens han drikker kaffe og spiser småkager hjemme foran fjernsynet på transfervinduets sidste aften, hvor han burde knokle for klubben.
                                Jeg ved ikke hvad Matti skal have i løn, men det er ikke lige den position hvor vi pt står og mangler flere spillere.

                                Alt i alt vil jeg give Jesper Hansen karakteren 00 for dette transfervindue. Til trods for stærke signings i form af Festersen og AK, kan han simpelthen ikke bestå, når han har håndteret målmandsposten og forsvaret på så uforsvarlig en måde. Det kan SELVFØLGELIG ændre sig, hvis der kommer en god, fri transfer til forsvaret, men ellers er han dumpet med et brag og må skiftes ud senest til næste sommer, så vi kan få en direktør, der forstår spillet i en topklub.
                                Absurd at snakke om en karakter på 00...

                                Jesper Hansen er god i 1. division eller bunden af ligaen, hvor der skal spares penge, men han KAN ikke styre en topklub. Indtil der sker andet, er manden dumpet stort i min bog.

                                Statetrooper fik ret. Mange hyggenisser herinde må bide i verdens sureste æble og indrømme, at I tog fejl. En enkelt god kamp mod FCK ændrer ikke på, at OB også er et hold, som kan tabe 5-1 til nogle nordjyske bonderøve i Aalborg.
                                Tog fejl mht hvad?

                                SKUFFET MED SKUFFET PÅ!
                                Og det er selvfølgelig din ret...
                                .

                                Comment

                                Working...
                                X