Oprindeligt indsendt af SU1978
Se indlæg
Spørgsmålet er så, om den sportslige ledelse har fået ok vilkår? Én ting er budgettet, hvor besparelser helt sikkert har stået øverst på dagsordnen. Noget andet er så om sportsdirektør og træner rent faktisk har fået rene linjer med tal, der holder; eller om de har fået nogle lidt luftige udmeldinger, som så er blevet strammet og strammet, i takt med dårlige resultater? Den slags ville jo gøre det svært at vide, hvor meget man har eller ikke har at gøre med; og så i øvrigt sætte ambitionsniveauet derefter. Det har jo betydning for spillestil (possession vs kontra), som igen betyder meget for hvilke spillertyper, der skal ind.
Tænker mest: hvad hvis vi har kaget/kager rundt i at få forkerte typer til en stil, som vi ikke har økonomien til at få de afgørende typer til?
Jeg synes, det er meget iøjnefaldende, at der er skåret meget på kvalitet. Det MÅ have noget med økonomi at gøre: kigger man på den nuværende trup, hvem er så de løntunge spillere? Man kunne pege på Spelmann, måske Lasse Nielsen, måske Darko(? meget i tvivl), Emil Larsen og nu Lado; men ellers er det svært at se, hvem der skulle tynge lønbudgettet specielt meget. Der er mange unge spillere, som ikke koster ret meget. Sammenligner man med f.eks. Esbjerg eller Randers, så burde vi ligge på niveau med Esbjerg og under Randers (der har mange erfarne og derfor mere løntunge spillere). Hvis vi stadig ligger over Randers og har 4. største lønbudget i DK (efter FCK, BIF og FCM), så er der simpelthen noget galt.
Leave a comment: