Og med "vi" mener jeg os fans.
Jeg har hørt og læst om flere, der nu ikke vil mere. De nægter at vise sig på stadion, før det er sket noget i ledelsen, trænerstaben og/eller i truppen.
Jeg forstår følesen. Mod Hobro stod jeg på stadion og tænkte "Nej fa'me nej. Aller mer' stadion, så læng de kø''ho'er ikke ka ram' en ski'". Men hvad siger det om mig. Medgangsfan? Støtte jeg kun op, når det går godt? Er det den slags, klubben har brug - især lige nu i nok den værste krise længe? Kan vi kræve af klubben, når vi ikke engang selv gider mere? Ville vi ikke brække os af grin, hvis FCK-fans blev væk, fordi klubben havde en nedtur. Ville vi ikke kalde dem plastikfans?
Er vi plastikfans? Nej, vi er godmodige fynboer, der glemte at dukke os, da OB pegede på os. Giver det øretæver, ja! Giver det gode oplevelser - JA!!! Og de kommer igen.
Men lige nu kræver det, at spillere, trænere og ledelse som minimum kan regne med, at de har opbakning fra os. Det kan have økonomisk betydning, men jeg er så naiv, at jeg tror, det har en kæmpe mental betydning for de gutter, der skal redde os op af sølet. DE skal se på en fyldt Stiften-tribune, mærke suget, når vi lægger en dyne af opbakning, og de skal tænke "nej sgu!! det har de ikke fortjent".
Der skal nok ske noget i truppen, staben og ledelsen før eller siden. Det kan vi ikke ændre.
Til gengæld er vi herre over, hvordan omverden ser os. De griner lidt af klubben, skal de også grine af fansne? Eller skal de tænke, det var lige godt satans. klubben er ved at spille sig i 1. division, men fansne står stadig og synger. Imponerende.
Det er den totale og ubetingede opbakning, der i mit hovede er så unik for fodboldfans. Lige meget, hvor skidt det ser ud, så er vi det. Navit? Næ, kærlighed! (uhhh, nu blev det lige stort nok)
Selvfølgelig skal vi erklære vores utilfredshed - den tror jeg ingen er i tvivl om - men så skal vi fandeme også som det første derefter vise, at vi selvfølgelig er der.
Jeg forstår som sagt følelser, der ligger i kølvandet på endnu et pinefuldt nederlag. Jeg har dem selv. Men lad os nu for pokker vise, at vi er den slags fans, klubben an være stolte af. Hvem ved - måske er det lige præcis nu, vi rent faktisk kan gøre en forskel?
Vi ses på stadion, venner :)
Jeg har hørt og læst om flere, der nu ikke vil mere. De nægter at vise sig på stadion, før det er sket noget i ledelsen, trænerstaben og/eller i truppen.
Jeg forstår følesen. Mod Hobro stod jeg på stadion og tænkte "Nej fa'me nej. Aller mer' stadion, så læng de kø''ho'er ikke ka ram' en ski'". Men hvad siger det om mig. Medgangsfan? Støtte jeg kun op, når det går godt? Er det den slags, klubben har brug - især lige nu i nok den værste krise længe? Kan vi kræve af klubben, når vi ikke engang selv gider mere? Ville vi ikke brække os af grin, hvis FCK-fans blev væk, fordi klubben havde en nedtur. Ville vi ikke kalde dem plastikfans?
Er vi plastikfans? Nej, vi er godmodige fynboer, der glemte at dukke os, da OB pegede på os. Giver det øretæver, ja! Giver det gode oplevelser - JA!!! Og de kommer igen.
Men lige nu kræver det, at spillere, trænere og ledelse som minimum kan regne med, at de har opbakning fra os. Det kan have økonomisk betydning, men jeg er så naiv, at jeg tror, det har en kæmpe mental betydning for de gutter, der skal redde os op af sølet. DE skal se på en fyldt Stiften-tribune, mærke suget, når vi lægger en dyne af opbakning, og de skal tænke "nej sgu!! det har de ikke fortjent".
Der skal nok ske noget i truppen, staben og ledelsen før eller siden. Det kan vi ikke ændre.
Til gengæld er vi herre over, hvordan omverden ser os. De griner lidt af klubben, skal de også grine af fansne? Eller skal de tænke, det var lige godt satans. klubben er ved at spille sig i 1. division, men fansne står stadig og synger. Imponerende.
Det er den totale og ubetingede opbakning, der i mit hovede er så unik for fodboldfans. Lige meget, hvor skidt det ser ud, så er vi det. Navit? Næ, kærlighed! (uhhh, nu blev det lige stort nok)
Selvfølgelig skal vi erklære vores utilfredshed - den tror jeg ingen er i tvivl om - men så skal vi fandeme også som det første derefter vise, at vi selvfølgelig er der.
Jeg forstår som sagt følelser, der ligger i kølvandet på endnu et pinefuldt nederlag. Jeg har dem selv. Men lad os nu for pokker vise, at vi er den slags fans, klubben an være stolte af. Hvem ved - måske er det lige præcis nu, vi rent faktisk kan gøre en forskel?
Vi ses på stadion, venner :)
Comment