Annoncering

Collapse
No announcement yet.

Identitetsprojektet: Midtvejsstatus

Collapse
X
 
  • Filter
  • Tid
  • Show
Clear All
new posts

  • B(ob)
    replied
    Oprindeligt indsendt af Jelnegaard47 Se indlæg

    Det skal vi ikke nødvendigvis tærske mere langhalm på, for vi bliver vist ikke enige, men de fælles erkendelser er vel ikke noget værd, hvis de ikke fører noget med sig? Hvis vi har fundet ud af, at nu skal vi spille Zorniger-bold med power og passion, fordi det er OB-bold, er det jo lige meget, at vi ved vi skal det, hvis vi ikke ansætter en træner, der kan føre den vision ud i livet, spillerne øver sig på det hver dag, og viser på banen i weekenden (inkl. mandag og fredag), at de brænder for projektet osv.

    Hvis vi begynder at spille Kent Nielsen-bold igen, fordi resultaterne ikke er der i OB-bold, hvad er det så værd, at vi har skrevet på hjemmesiden, at vi spiller Zorniger/OB-bold? For mig at se intet. Jeg er måske kynisk, og jeg er helt klart i gang med en solid omgang flueknepperi, men ordene på papiret/hjemmesiden er intet værd, før det har konsekvenser i form af handlinger eller straf som følge af manglende (forsøg på) overholdelse. Og af den grund er jeg uenig med dig (og SU) i, at teksten i sig selv har nogen som helst værdi. Vi kan sige nok så mange gange hvad det er vi vil, men hvis det ikke er det vi gør, mister ordene jo sin betydning.
    Du har ret. Det skal vi ikke hænge os i.

    Jeg vil mene at erkendelser er afsæt for handling og at offentlige erkendelser i tekstform forpligter. Særligt hvis folk har læst, forstået og bruger det :-)

    Men det går nok vi ikke er helt enige :-)

    Leave a comment:


  • Jelnegaard47
    replied
    Oprindeligt indsendt af B(ob) Se indlæg

    Det forstår jeg. Jeg er dog noget uenig i at teksten er værdiløs i sig selv. Den skal gerne være udtryk for fælles erkendelser, som er det virkeligt værdifulde i sådan en proces. Og så er jeg enig med dig i, at de fælles erkendelser skal forankres i handlinger, så man er mest sikre på at det ikke løber ud.
    Det skal vi ikke nødvendigvis tærske mere langhalm på, for vi bliver vist ikke enige, men de fælles erkendelser er vel ikke noget værd, hvis de ikke fører noget med sig? Hvis vi har fundet ud af, at nu skal vi spille Zorniger-bold med power og passion, fordi det er OB-bold, er det jo lige meget, at vi ved vi skal det, hvis vi ikke ansætter en træner, der kan føre den vision ud i livet, spillerne øver sig på det hver dag, og viser på banen i weekenden (inkl. mandag og fredag), at de brænder for projektet osv.

    Hvis vi begynder at spille Kent Nielsen-bold igen, fordi resultaterne ikke er der i OB-bold, hvad er det så værd, at vi har skrevet på hjemmesiden, at vi spiller Zorniger/OB-bold? For mig at se intet. Jeg er måske kynisk, og jeg er helt klart i gang med en solid omgang flueknepperi, men ordene på papiret/hjemmesiden er intet værd, før det har konsekvenser i form af handlinger eller straf som følge af manglende (forsøg på) overholdelse. Og af den grund er jeg uenig med dig (og SU) i, at teksten i sig selv har nogen som helst værdi. Vi kan sige nok så mange gange hvad det er vi vil, men hvis det ikke er det vi gør, mister ordene jo sin betydning.

    Leave a comment:


  • B(ob)
    replied
    Oprindeligt indsendt af Jelnegaard47 Se indlæg

    Jeg har uddybet min pointe med dette fem indlæg under det, du her citerer. Mit indlæg gik alene på værdien af identitetsteksten, som i mine øjne er en principielt værdiløs beskrivelse uden nogen bindende effekt. Det afgørende er alene de handlinger, projektet medfører - og indtil nu er jeg positivt stemt overfor det der præsenteres, som konkrete tiltag der er igangsat eller ved at blive det.

    Som jeg også skrev i uddybningen: Jeg synes, det er et fremragende projekt, I har begået, og jeg håber virkelig, at klubben nu holder fast i den retning, de selv har været med til at udstikke.
    Det forstår jeg. Jeg er dog noget uenig i at teksten er værdiløs i sig selv. Den skal gerne være udtryk for fælles erkendelser, som er det virkeligt værdifulde i sådan en proces. Og så er jeg enig med dig i, at de fælles erkendelser skal forankres i handlinger, så man er mest sikre på at det ikke løber ud.

    Leave a comment:


  • B(ob)
    replied
    Oprindeligt indsendt af OleKBH Se indlæg

    Stort stykke arbejde I har lagt i det. Stor anerkendelse herfra for det. Håber og tror på det styrker Odense og OB især på den lange bane. Jeg ser frem til at se endnu mere af det håndgribelige og konkrete der komme ud af det. Håber det bliver godt.

    Et par konkrete spørgsmål omkring slutproduktet:
    Nærhed og det både forunderlige og for underlige i at:
    1. OB's kvindehold ikke hedder OB, men OBQ: Er der planer om at ændre det?.

    2. Ådalen er et smukt sted og historien taler for at blive der, men der er jo et paradoks i at dette træningsanlæg ikke kan benyttes af klubbens piger og kvinder, som istedet skal træne ude i Boldklubben Marienlyst, hvor det eneste OB logo de kan se i miles omkreds er det på deres slidte tæningstøj.
    Hvis jeg var dem ville jeg føle mig som et andenrangs medlem af Odense Boldklub.

    Er det noget der har været opmærksomhed på i Identitetsprojektet og hvis ja, er der konkrete planer om at gøre noget ved det?.

    Er der konktete planer om udnyttelse af eksempelvis atletikstadion og Cricketbanen ved siden af til eksempelvis forbedrede ttæningsbaner (hybrid) til OB? Både kvinder og mænd, drenge og piger?.
    Gode spørgsmål. Det er svært at svare på det hele, da en del af det nok er under strategisk eksekvering, men skal prøve.

    1. Ja, det er mit klare indtryk at det bare er bureaukratiske årsager til at der er et Q i navnet.

    2. Ja, det har været drøftet og det er en af de ting, der arbejdes på i sammenhængskraftsporet internt i klubben. Jeg tror dog ikke man har fundet en fysisk løsning på udfordringen. Men den er kendt, anerkendt og forsøges håndteret.

    3. Det kender jeg ikke til at der skulle være planer om.

    Leave a comment:


  • Jelnegaard47
    replied
    Oprindeligt indsendt af B(ob) Se indlæg

    I det omfang der er OB's identitet, så er ovenstående ikke rigtigt. I det omfang man beslutter sig for at forkaste identiteten, så er det rigtigt. Som jeg har sagt i podcasts, så er identiteten for mig at se ikke stærk nok endnu til at den vil kunne overleve et ejerskift eller et sportsdirektørskift. Men det håber jeg kommer med tiden.

    Vi har undervejs drøftet om vi skulle have en værdiaftale, men følte ikke det var meningsfuldt, når vi nu gav håndslag på at identiteten var som beskrevet.

    Så nej, der er ingen garanti, men det er jo et værktøj i dialog med ledelsen fremadrettet hvis de gør antræk til at gøre noget, der ikke er i tråd med identiteten.
    Jeg har uddybet min pointe med dette fem indlæg under det, du her citerer. Mit indlæg gik alene på værdien af identitetsteksten, som i mine øjne er en principielt værdiløs beskrivelse uden nogen bindende effekt. Det afgørende er alene de handlinger, projektet medfører - og indtil nu er jeg positivt stemt overfor det der præsenteres, som konkrete tiltag der er igangsat eller ved at blive det.

    Som jeg også skrev i uddybningen: Jeg synes, det er et fremragende projekt, I har begået, og jeg håber virkelig, at klubben nu holder fast i den retning, de selv har været med til at udstikke.

    Leave a comment:


  • Kaspernon
    replied
    Oprindeligt indsendt af OleKBH Se indlæg

    Stort stykke arbejde I har lagt i det. Stor anerkendelse herfra for det. Håber og tror på det styrker Odense og OB især på den lange bane. Jeg ser frem til at se endnu mere af det håndgribelige og konkrete der komme ud af det. Håber det bliver godt.
    +1 herfra.

    Det er sgu lækkert at læse med i det der foregår.

    Leave a comment:


  • OleKBH
    replied
    Oprindeligt indsendt af B(ob) Se indlæg

    Godt at høre. Og sig til hvis der er konkrete spørgsmål om noget af slutproduktet eller processen. Projektet har trukket store veksler på nogen af os, så der har ikke lige været så meget overskud til at kaste os ud i alt for meget ekstra kommunikation undervejs.
    Stort stykke arbejde I har lagt i det. Stor anerkendelse herfra for det. Håber og tror på det styrker Odense og OB især på den lange bane. Jeg ser frem til at se endnu mere af det håndgribelige og konkrete der komme ud af det. Håber det bliver godt.

    Et par konkrete spørgsmål omkring slutproduktet:
    Nærhed og det både forunderlige og for underlige i at:
    1. OB's kvindehold ikke hedder OB, men OBQ: Er der planer om at ændre det?.

    2. Ådalen er et smukt sted og historien taler for at blive der, men der er jo et paradoks i at dette træningsanlæg ikke kan benyttes af klubbens piger og kvinder, som istedet skal træne ude i Boldklubben Marienlyst, hvor det eneste OB logo de kan se i miles omkreds er det på deres slidte tæningstøj.
    Hvis jeg var dem ville jeg føle mig som et andenrangs medlem af Odense Boldklub.

    Er det noget der har været opmærksomhed på i Identitetsprojektet og hvis ja, er der konkrete planer om at gøre noget ved det?.

    Er der konktete planer om udnyttelse af eksempelvis atletikstadion og Cricketbanen ved siden af til eksempelvis forbedrede ttæningsbaner (hybrid) til OB? Både kvinder og mænd, drenge og piger?.

    Leave a comment:


  • B(ob)
    replied
    Oprindeligt indsendt af DD84 Se indlæg
    Burde en del af OB’s identitet ikke osse være at de havde deres egen webshop så ob merch ikke kun var for de få der bor i Odense :) og ja der er unisport men de har jo intet udover tøj :)
    Måske ikke direkte en del af identiteten, men det kan jo være det løber sådan her: Identitet -> strategi ->
    Last edited by B(ob); 02-07-2025, 11:55.

    Leave a comment:


  • B(ob)
    replied
    Oprindeligt indsendt af Online Se indlæg

    Tusind tak fordi du har brugt tid på de lange skriv ovenfor. Det er noget af det, jeg har savnet og føler mig nu mere "tryg" og optimistisk... så igen tusind tak
    Godt at høre. Og sig til hvis der er konkrete spørgsmål om noget af slutproduktet eller processen. Projektet har trukket store veksler på nogen af os, så der har ikke lige været så meget overskud til at kaste os ud i alt for meget ekstra kommunikation undervejs.

    Leave a comment:


  • DD84
    replied
    Burde en del af OB’s identitet ikke osse være at de havde deres egen webshop så ob merch ikke kun var for de få der bor i Odense :) og ja der er unisport men de har jo intet udover tøj :)

    Leave a comment:


  • Online
    replied
    Oprindeligt indsendt af B(ob) Se indlæg

    Jeg skal ikke kunne sige hvad folk har følt. Men jeg kan sige vi har haft et ønske om mere ekstern kommunikation end det er lykkedes at lave. Jeg tror forsklaringen skal findes et sted mellem at frivillige kun har så meget tid (og det her har været relativt stort ekstraarbejde) og at OB ikke har for vane at lave langsigtede kommunikationsplaner, der gør at man kommunikerer mere direkte til modtagerne på de rigtige tidspunkter.

    Det må dog samtidig siges, at der har været en midtvejstekst, et åbent møde og en podcastserie på 10 afsnit, hvor man har kunnet følge med i udviklingen undervejs.

    Det der er blevet sagt det eneste års tid er, at identitet ikke er det samme som strategien, men at strategien skulle formes med afsæt i identiteten.
    Tusind tak fordi du har brugt tid på de lange skriv ovenfor. Det er noget af det, jeg har savnet og føler mig nu mere "tryg" og optimistisk... så igen tusind tak

    Leave a comment:


  • B(ob)
    replied
    Oprindeligt indsendt af Jelnegaard47 Se indlæg

    Men det afviser "vi" vel kun indtil NT får et godt nok tilbud, uanset hvad vi andre synes om det.

    Edit: og det gælder vel i øvrigt for hele teksten? Den gælder jo kun til en bedre mulighed byder sig og er på ingen måde bindende
    I det omfang der er OB's identitet, så er ovenstående ikke rigtigt. I det omfang man beslutter sig for at forkaste identiteten, så er det rigtigt. Som jeg har sagt i podcasts, så er identiteten for mig at se ikke stærk nok endnu til at den vil kunne overleve et ejerskift eller et sportsdirektørskift. Men det håber jeg kommer med tiden.

    Vi har undervejs drøftet om vi skulle have en værdiaftale, men følte ikke det var meningsfuldt, når vi nu gav håndslag på at identiteten var som beskrevet.

    Så nej, der er ingen garanti, men det er jo et værktøj i dialog med ledelsen fremadrettet hvis de gør antræk til at gøre noget, der ikke er i tråd med identiteten.

    Leave a comment:


  • B(ob)
    replied
    Oprindeligt indsendt af Online Se indlæg

    Jeg er ikke negativ, men nysgerrig/spørgende !

    Siden projektet startede har jeg mange gange spurgt om opdateringer på det. Svarene har hver gang været - "de kommer senere" - og det har føltes som I var stolte af at være optaget i en loge ! (jeg sætter det på spidsen, men ved du ved, hvad jeg mener).

    Nu er der en kort tekst om identitet, som alle vel ikke kan være uenige i. Det der undrer mig er bare, at det der er blevet præket det sidste års tid, at strategi er ikke lige med identitet og nu siger I at resultatet af jeres arbejde er ansættelsen af AZ... for mig hænger det ikke sammen, hvis I har konkluderet noget på workshops og samtidigt forsvaret SK og hans stil herinde. Ved godt at man måske ikke vil sige alt, men transparent har processen bestemt ikke været for vi andre

    Hvad blev resultatet af spørgeskemaundersøgelsen ? (hvor mange respondenter? hvad har den resulteret i?)

    Jeg er bestemt optimist, men tillader mig også at være kritisk og ikke en lemming
    Jeg skal ikke kunne sige hvad folk har følt. Men jeg kan sige vi har haft et ønske om mere ekstern kommunikation end det er lykkedes at lave. Jeg tror forsklaringen skal findes et sted mellem at frivillige kun har så meget tid (og det her har været relativt stort ekstraarbejde) og at OB ikke har for vane at lave langsigtede kommunikationsplaner, der gør at man kommunikerer mere direkte til modtagerne på de rigtige tidspunkter.

    Det må dog samtidig siges, at der har været en midtvejstekst, et åbent møde og en podcastserie på 10 afsnit, hvor man har kunnet følge med i udviklingen undervejs.

    Det der er blevet sagt det eneste års tid er, at identitet ikke er det samme som strategien, men at strategien skulle formes med afsæt i identiteten.

    Leave a comment:


  • B(ob)
    replied
    [2 af 2]

    ​​​5. Vi er trofaste over for de værdier, der drev klubbens legender. Visheden om, at du med flid og tro på sagen kan komme fra en lille adresse, men vinde på de største. Ordentligheden fra betontribunen til bestyrelseslokalet. Den fynske lune, når vores veje krydses.
    - En del af de værdier, der kendetegner OB i dag kan direkte findes i klubbens største personligheder gennem tiden. Den særlige tro på sagen hos alle succesfulde OB-hold. Arbejdsomheden hos Richard Møller fra Ubberud og Kim Brink fra Odense. Ordentligheden hos Stelmer og Uffe P. Den fynske lune hos Lars Høgh. Igen: arbejdsomhed og ærgerrighed balanceret med nærheden i at være ordentlig og dyrke den fynske lune. Lars Høgh var sindssygt seriøs og samtidigt enormt lun

    6. Nærhed er også stoltheden over holdkammeratens scoring. Trænerens highfive til den seksårige med røde kinder efter en vintertræning. Armen om skuldrene på den nytilkomne fynbomakker på tribunen. En organisation, der hænger sammen, fordi vi kender og kærer os om hinanden, og hvor vi betragter vores omgivelser som en mulighed frem for en trussel.
    - Nærhed definerer vi i OB også som spillere der lever fællesskabet. Hvor holdet og klubbens succes betyder ligeså meget som egen succes. Dette betyder noget for trænervalg og for spillervalg og det betyder noget for spilleruddannelse. Her er en lige linje til Zorninger.
    - Nærhed er også de mange frivillige i ådalen, der løfter et kæmpe arbejde. Og det er det fællesskab vi løfter på tribunen, når vi fremadrettet bliver bedre til at skabe en inkluderende fankultur alle har lyst til at være en del af. Her balanceres ærgerrighed og nærhed igen: Vores nærhed må aldrig ekskludere andre fra fællesskabet - man behøver ikke være odenseaner eller fynbo for at finde sig til rette på tribunen eller i sponsorloungen - men man skal være en fynbomakker og leve vores værdier.
    - "En organisation, der hænger sammen" fører direkte over i handlingssporet om den interne sammenhængskraft i OB på tværs af afdelinger og i måden man vil arbejde sammen på i fremtiden, for at løfte bedre i flok og få mere ud af sine ressourcer.
    - At betragte sine omgivelser som en mulighed i stedet for en trussel er en anerkendelse fra OB om, at man tidligere har været for lukket og for defensiv i sin kommunikation og at man i stedet for at betragte fans som nogen der er besværlige, ser os som en kæmpe styrke, fordi vi brænder for det skal gå OB godt. Den her del kræver enormt meget af OB og af os fremadrettet

    7. I OB er nærhed et lokalt ejerskab, der forvaltes med respekt for klubbens identitet og med langsigtede mål, og det er en fælles bevidsthed om, at vi alle er medejere af hver vores lille del af den samlede stribede historie.
    - En anden særhed i OB er det lokale ejerskab, som Niels hermed har forpligtet sig på skal være lokalt i mange år fremover. Det skaber en mulighed for - ikke automatisk - at dyrke nærheden på måder man ikke kan i de godt halvdelen superligaklubber, der ikke længere er lokalt ejede.
    - Men at være lokal ejer fritager ikke en fra at leve identiteten og for at have de ambitiøse mål som udenlandske ejere altid melder ud, tvært imod. Der skal være respekt for historien og samtidig langsigtede mål om at være en topklub og der skal være en anerkendelse af, at man er caretaker af en kultur, som mange andre er med til at skabe

    8. I OB har vi ærgerrigheden til at sætte vores egen kurs, overkomme de største udfordringer og stille krav til os selv og hinanden – på banen, på tribunen og på kontorgangene.
    - OB vil ikke være en forsigtigper, der lader sig diktere af udviklingen i moderne fodbold og definere sin spillestil herudfra. Nej, OB skal turde gå forrest - ud fra den identitet vi har. F.eks. at åbne op til det her projekt. Eller at ansætte Zorninger til at leve den spillemæssige identitet
    - OB er også overvinderkultur, som Troels har talt meget om. Nogle af vores største succeser er comebacks, der skyldes, at vi blev ved at tro når det så sortest ud - fra Bolbro til Bernabeu.
    - Endelig er OB, til trods for nærhed, et konkurrencemiljø, hvor vi alle i OB-fællesskabet skal turde stille krav til os selv og hinanden. Fremover er det OK hvis en spiller ønsker sig bedre stemning på tribunen. Det er OK hvis vi kritiserer sportslige valg. Så længe det sker på en ordentlig måde og med henblik på OB's bedste

    9. Om vi har været arbejdere, handelsfolk, digtere eller popsangere, har vi odenseanere altid vidst, at vi intet fik foræret. Vi er Danmarks gæve gallere, en ø af outsidere, der altid byder overmagten trods, uanset om vi taber eller vinder.
    - Denne sætning er et nik til de odenseanere, der har skabt en stor og relativt succesfuld by på trods. Som gravede en kanal for at give Odense søadgang og derfor skabte grundlaget for Danmarks største skibsværft. Som drog ud i verden og skabte succesfulde virksomheder eller eventyr. Eller som kom fra Ubberud eller Næsby til hitlisternes top. Og som har anerkendt at det kræver stædighed og hårdt arbejde og som altid tager kampen op. Ligesom det er i en OB-spillers mentalitet altid gør det, uanset hvor stor modstanderen bliver.

    10. I OB jagter vi det uopnåelige. Vi drives af den power, passion og galskab, der har flydt i årerne på klubbens største personligheder.
    - Det uopnåelige er den højeste ambition, der kan italesættes. Det betyder, at vi altid vil arbejde for at blive bedre. Ingen må være selvtilfredse i OB
    - Power og passion er ord, der vil gå igen i strategien og galskab kan vi alle samme sætte navne på. Fra Richard Møller over Kim Brink til Hemmingsen osv. Det er ok at være en kende tosset i OB, en balanceret megalomani

    11. I OB giver vi, hvad vi har – og lidt til. Fra akademisten, der står op med solen til en ekstra morgentræning, over førsteholdsspilleren, der giver en hånd med en aften på bane 4, til tifogruppen, der maler bannere på kolde halgulve i de sene nattetimer. Fra skolebarnet, der trækker trøjen over hovedet mandag morgen efter et bittert nederlag, til pensionisten, der sætter sig på sin faste plads år efter år. Det er vores kærlighed til klubben, til hinanden og til øen.
    - Det hårde arbejde sker ikke bare på banen på stadion. Det er op akademiet, og det er hos Trybull, der tager en trænertjans i amatørafdelingen, ligeså vel som det er hos fansene, der knokler for stemningen.
    - Og dedikationen lever i mange fans - fra dem der bærer trøjen i overvinderkultur efter et nederlag til de mange, der stædigt købte et sæsonkort sidste år, da det så allersværest ud

    12. I OB går vi i samme retning, men ikke altid i takt. For med ærlighed, kærlighed og tillid tør vi diskutere den bedste vej, når vi sammen former fremtidens fortællinger.
    Et af de primære mål i det her projekt, har handlet om at styrke fællesskabet. Men samtidig anerkender vi med den her tekst, at vi ikke skal være enige om alt. At det bedste OB formes af, at vi tør diskutere med ærlighed, kærlighed og tillid til hinanden.

    Hvad kan man selv gøre?
    I mit perspektiv er den forestillede ubalance mellem klub og omgivelser så markant, at vi har en tendens til at se på klubben og forvente, at de skal skabe succesen alene. Ejeren er rig. Spillerne tjener store millionbeløb, klubben kommunikerer ind i mellem fjernt). Men OB er stadig en ganske lille organisation med et stort ansvar. I fremtiden kommer klubber til at kunne gå to veje: At købe sig til det hele og være ligeglade med den lokale forankring. Dette kan kun de rigeste klubber skabe succes på alene. Eller at dyrke den lokale forankring - ikke bare i kommunikation - men i handling, så flere finder OB og OB-fællesskabet meningsfuldt og så flere tager ansvar for at hjælpe klubben hvor man kan.

    OB er slået ind på en identitet, der balancerer nærheden med ærgerrigheden, hvor de to ting skal spille sammen. På den måde er de faktisk blevet en frontløber i så stort omfang, at forskellige klubber i Danmark nu henvender sig for at høre hvordan OB har gjort det. Senest eksemplificeret i Lyngbys pressemeddelelse om deres strategiske træk i forbindelse med nedrykningen:

    "De økonomiske og organisatoriske tilpasninger, vi foretager, er nødvendige for at opretholde konkurrenceevnen og ultimativt rykke op igen. Vi skal stadig samle klubben, fansene og byen om vores projekt, og det er absolut muligt, selvom vi er rykket ned i 1. division. En klub, som OB har formået at mobilisere en stærk lokal opbakning, og de er et inspirerende eksempel på den samhørighed, vi også ønsker at stå for.​"

    Hvor tit har du hørt OB nævnt som det gode eksempel i formel kommunikation fra andre klubber?

    At vi alle sammen tager ansvar tror jeg er nøglen til at skabe fremtidens OB. Derfor: Læs jer ind i teksten. Spørg hvad I selv kan bidrage med og brug teksten til at holde OB og hinanden op på hvordan vi lever OB i hverdagen.​

    Leave a comment:


  • B(ob)
    replied
    Oprindeligt indsendt af Online Se indlæg
    Sikkert fint arbejde på 9 måneder og svært at være uenig i Identitetsteksten.

    Jeg havde dog forventet meget mere om konkrete handlinger end en tekst som en lokalpolitiker op til det kommende valg kunne havde fået AI-genereret...

    Kan teksten bestå en simpel bullshit-test: "Kan man være enig i det modsatte ?"

    Ved det er hårdt sagt, men forstår ikke, hvad et lille års arbejde rykker ved udover at en del af klubbens kritiske røster er blevet meget stille

    Hvordan vil vi i de kommende måneder/år se en forandring i identiteten ?
    [1 af 2]

    Det er helt fair at mene. Vi har haft meget fokus på i dialogen med OB, at der blev beskrevet nogle klare handlinger, og jeg synes vi er kommet et stykke af vejen.

    Indlægget her kan blive lidt langt, men jeg håber det kan give lidt opklaring.

    Handlingsresultater
    Hvis nogen havde fortalt mig for 1 år siden, at vi i juli 2025 ville stå med:
    - En strategi på vej, der har taget kraftigt farve af identitetsprojektet (jeg har set præsentationen af den)
    - En spillestil, som tager afsæt i de snakke vi har haft om OB's spillestilsmæssige identitet - og som OB-fællesskabet bredt har tilkendegivet, at de ser OB's identitet være (jeg er med på det delvist er tanker Troels allerede havde, da han blev ansat - men de er blevet nuanceret og bekræftet af fællesskabet).
    - En visuel identitet og en ny kommunikationsstrategi, der har taget farve af projektet (og en stor del af det allerede omsat i eksisterende kommunikation, hvor man vil kunne se ordene fra teksten gå igen, hvor man vil kunne se billedgrundlaget afspejle identiteten osv.)
    - Et identitetsråd, der har til opgave at rådgive OB til at holde fast i identiteten og som derfor skal betragtes som en største strukturelle handling. Et råd, der i øvrigt vil komme på valg når det er sat i gang
    - En række initiativer på vej ift. relationen mellem klubben og aktive fans og nogle aktive fans, der vil arbejde med identiteten på tribunen så vores tribunekultur kommer til at skille sig mere ud som særligt odenseansk
    - En række initiativer på vej ift. at styrke nærheden mellem trup, klub og resten af OB-fællesskabet (uanset hvad nogen måtte fortælle, så er der en usund afstand nu, som går ud over fansene/sponsorerne/andre fordi vi taber mening og tillid og som går ud over spillerne, fordi fans/sponsorer der mangler tillid har det med at være skeptiske og for nogens vedkommende sende voldsomme mængder af galle afsted på sociale medier mv.)
    - En mulig model for generel inddragelse af fans, herunder med et muligt pilotprojekt om at forme et OB-museum

    Herudover er der de lidt mere usynlige effekter for omgivelserne, som bl.a. handler om styrke sammenhængskraften internt i OB mellem afdelinger, hold mv. Dette har også været et fast defineret handlingsspor, hvor der er identificeret en række handlinger, der er iværksat. Det tror jeg ikke man kan overvurdere effekten af.

    ...Så havde jeg nok taget det med det samme. Også selvom jeg havde kunnet ønske, at handlingerne stod mere krystalklart.

    Det er en helt ny vej at gå for en professionel fodboldklub at åbne op og give kontrollen fra sig på den måde. Men det er nu arbejdet starter - det er nu det skal omsættes til handling, så langt vil jeg give dig ret.

    Tekstens indhold
    I øvrigt vil jeg vurdere, at det er et utrænet øje, der tænker teksten ser AI-genereret ud. Det er rigtigt, at mange mennesker har skulle se på den, og at det betyder, at en fuldstændig ren stil er svær. Men der er ikke nogen sætninger i den fortælling som ikke direkte har en handlingsretning, der har været drøftet og den er ikke bare væltet ud af en tilfældig workshop.

    Den er blevet til efter en analyseproces, hvor alle input er blevet destilleret ud i nogle identitetsmarkører som teksten er bygget op omkring og som peger både tilbage, fokuserer på nutiden og -dette var ikke givet - peger fremad mod hvordan OB skal agere i fremtiden. Det er altså både noget vi allerede er, der skal forankres og forstærkes og noget som OB har potentiale til at blive, som derfor kræver forandring.

    Det ved jeg godt kan være svært at se udefra. Lad mig derfor prøve at oversætte teksten her - og så hører jeg selvfølgelig gerne hvad I tænker:

    1. Nærhed og ærgerrighed
    Balancen mellem nærhed og ærgerrighed er i processen trådt frem som de to ting, der til sammen kendetegner OB's styrker og særheder. Både i dag, igennem historien og som bærende søjler fremadrettet. Det er samtidig to kerneværdier, der vil være i evig konflikt, som i sig selv har været tilfældet for de succesfulde OB-periode. Balancen mellem det kollektive, hårde, dynamiske spil og de særlige, individuelle enere. Balancen mellem dedikationen på grænsen til galskab hos Kim Brink og den familiære og nære stemning hos Allan Poulsen osv.

    2. I OB jagter vi resultater med en bevidsthed om, at jo dybere vores rødder stikker, jo længere kan vi strække vores grene. Vi forankrer OB i nærhed til byen, historien og det fynske fællesskab, og vi skaber fremtidens OB med udsyn og ærgerrighed til at vinde hver en tackling.
    Med den sætning etableres det, at OB både historisk og geografisk er forankret i det det lokale på en måde, der skal gøres til en styrke i vores mål og handlinger fremover.

    3. OB er et fællesskab funderet på nærhed. Vi tager ansvar for Odense, forvalter klubbens historiske arv, er nysgerrige på hinanden og åbne over for vores omgivelser.
    Her sættes nogle meget specifikke retninger.
    - OB skal tage ansvar for Odense. Vi vedstår os, at Odenses omdømme og status i omverdenen og en del af Odenses eventuelle succes skal tilskrives OB. Det kan direkte omsættes i, at OB skal hjælpe Odense til succes. F.eks. ved at bruge byen i kommunikationen. Ved at løfte lokale samarbejdspartnere osv.
    - Vi forvalter klubbens historiske arv. Selvom vi ser fremad, så er OB caretaker af en kultur, der skal være synlig fremadrettet. Det kan f.eks. omsættes i et OB-museum
    - Vi er nysgerrige på hinanden og åbne for vores omgivelser. En af de første og vigtigste opdagelser i projektet har været, at der i OB-fællesskabet på tværs af grupper er en stor og usund mistillid. En af grundene er, at vi i stedet for at tage dialogerne ligeud ender med at pisse i hjørnerne, bagtale hinanden og ikke være åbne for hinandens perspektiver. Jeg vurderer der ligger meget ansvar hos klubben her, men også hos omgivelserne. Teksten siger vi skal gøre op med det.

    4. I OB er nærhed bevidstheden om, at vi bærer en by og en ø på vores skuldre. Det er hverdagen i Ådalen, der ånder i takt med byens liv. Det er en udstrakt hånd til de naboer, der har brug for det. Det er fynske piger og drenge, der bryder igennem lydmuren i Bolbro. Og det er stribede stjerner, du hilser på i gågaden.
    - Når ordet "nærhed" er valgt, frem for nærvær, så skyldes det, at vi har drøftet, at det særlige ved OB's nærhed er, at det både har en menneskelig og en fysisk dimension. Altså nærheden er både det fællesskab vi ønsker, der skal styrkes, men er samtidig noget ret særligt fysisk. Det er Ådalen, som man kan cykle lige i gennem og som ligger i mellem bymidte og rigmandskvarter. Alle der går tur på å-stien ved at byens bløde puls lever der.
    - En udstrakt hånd til de naboer, der har brug for det: Det er hermed en del af OB's kerne, at vi skal tage et socialt ansvar for klubbens omgivelser. Styrke forpligter og vi har som fællesskab styrken til at gøre en positiv social forskel i Odense. Ikke bare OB, men hele OB-fællesskabet.
    - Det er fynske piger og drenge, der bryder igennem lydmuren i Bolbro: OB er ikke bare et herre førstehold. Det er piger og drenge, mænd og kvinder i alle aldre. Og det er hermed etableret at OB har et større ansvar for at skabe sammenhæng mellem amatørafdelingen, OB Q, de professionelle herrer osv. Et arbejde, der er sat på formel i klubben nu.
    Endelig er Bolbro vigtig. OB er ikke bare en bymidte/Hunderupklub. OB har en historisk forbindelse i spillestil, i personer (fra landarbejdere til industriarbejdere blandt de største spillere og trænere i OB's historie til de mange fans på tribunerne) til Odenses arbejderidentitet og til Bolbro. OB lever dermed både identiteten og historien ved at blive på Odense Stadion og bygge videre på fortiden
    - Stribede stjerner du hilser på i gågaden: Selvom det i moderne fodbold er svært, så italesætter OB her et ansvar for at ville udvikle og købe spillere, der vil leve OB's identitet, og som forpligter sig til at være en del af bybilledet, frem for bare at være på gennemrejse

    Leave a comment:

Working...
X