Oprindeligt indsendt af claudes1
Se indlæg
Det jeg savner ved Alm er mest af alt ansvarstagen. Ansvar for resultaterne. Jeg synes han har holdt alt for stædigt fast i et system, der i bund og grund er for offensivt. For mange offensive typer med de samme kompetencer. Det er ganske vist klubbens strategi at spille sådan, men det er også klubbens målsætning/strategi at få succes på den korte bane. Det er for mig at se hans vigtigste opgave: at få point på kontoen. Det er hans ansvar som cheftræner at vurdere i hvor høj grad vi kan følge den spillemæssige strategi fra dag 1 og hvad mand må give køb på for at få acceptable resultater.
Skal man lykkes med at være så ultimativ i spillestilen fra start skal man enten have klart bedre spillere end modstanderne eller markant mindre internt og eksternt pres på resultatdelen end, der trods alt er i OB. Det kan de nemmere i Silkeborg eller FCN.
En del af det pres er noget klubben selv skaber med målsætningen. Det kan man mene om hvad man vil. Jeg synes OB skal gå efter som minimum at slutte i den bedste halvdel. Jeg synes bare ikke Alm forholder sig nær nok til det. Jesper Sørensen i BIF var f.eks. meget hurtig til at sadle kraftigt om i sidste sæson da det stod klart, at de var langt fra at kunne spille som de gerne ville. Det gør, at de stadig er relevante og nu langsomt kan bygge på. Holder man for naivt fat i konceptet og får for mange lortekampe ryger tilliden til konceptet meget hurtigt. Både internt på holdet (spillerne) og eksternt. Så er man i krisemode og man kan bruge endnu en sæson på at bearbejde det - uden rigtigt at kunne udvikle på holdet.
I mine øjne var det i høj grad også Kent Nielsens problem i OB. Jakob Michelsen var modsat for pragmatisk og skiftede for meget rundt i systemer. Så det var svært at få øje på nogen rød tråd overhovedet. Ift. Niels Frederiksen var det jo i høj grad samme kritik han fik fra BIF-fans før han blev fyret. At de indrettede sig for meget efter modstanderne og ikke havde et koncept. Udefra set synes jeg dog ikke det var så galt som OB under MIchelsen.
Comment