Oprindeligt indsendt af Jebola
Se indlæg
Flere af de nye virker spændende. Men jeg synes det er alt for tidligt at sige hvor brugbare de er ift. niveau.
For mig at se kommer vi til at savne Jebali gevaldigt på den korte bane. Tænker jeg tilbage på de sidste par sæsoner kan jeg ikke komme i tanke om mange (hvis nogle) kampe, hvor vi har lignet et superligahold når det kommer til det etablerede angrebsspil, uden Jebali på banen. Vi var blevet for afhængige af ham til at skabe overtalssituationer og som nem opspilsstation for at aflaste forsvaret. For mig at se var Jebali også den mest afgørende faktor til forskel på det niveau vi leverede i starten af efteråret til det vi sluttede med. Jeg synes Alm og trænerteamet fejlede stort i at skulle bruge 4-5 elendige kampe før de indså hvor galt det stod til. Når det også var så tydeligt i sommerens træningskampe.
Andre kan selvfølgelig steppe up og forhåbentligt kan vi udvikle os til at blive mindre afhængige af en spiller. Ud fra den smule jeg har set fra træningskampene ligner det desværre bare, at vi nærmest starter fra tæt på 0 nu. Jeg frygter at se et hold, der er tættere på niveauet fra starten af sæsonen end det vi sluttede med i efteråret.
Dermed ikke sagt vi ikke har chancer. Vores forsvar ser klart mere solidt ud end da vi startede sæsonen. Især hvis de ikke bliver fanget for højt i banen. Og vi har fart og x-faktor i Minteh og Sabbi, der kan true alle hold. Kommer vi med den rette indstilling mener jeg egentlig vi har gode muligheder for at få point i Parken og Farum med de forcer vi har i holdet nu.
Jeg frygter vi går ud og tror vi er bedre spillemæssigt end vi er. At vi f.eks. tænker vi kan og skal dominere et Randers-hold på hjemmebane. At de nemt lukker ned for vores opspil og fanger os med naivt mange mand foran bolden - og straffer os for det.
Comment