Annoncering

Collapse
No announcement yet.

Ny sportsdirektør

Collapse
X
 
  • Filter
  • Tid
  • Show
Clear All
new posts

    Oprindeligt indsendt af hankatten Se indlæg

    Hvis det er rigtigt at Horsens virkelig jagter JH, så er det i hvert fald nærliggende at tro BH skrider, for han gik vel efter tjansen som fuldtids sportsdirektør, da Horsens gik efter Priske i sommers.
    jeg skal ikke udtale mig som Bo's evner på de indre linjer, men jeg har svært ved at se ham som sportsdirektør i en klub af vores karat. Hans kommunikative stil er simpelthen ikke i overensstemmelse med, hvad man bør forvente af en sportsdirektør i dansk topklub. Jeg er med på at han har et flot blik for spændende spillere i de lavere divisioner, men det er altså en anden hylde vi skal finde spillere fra, hvis OB skal rykke sig, og der tvivler jeg på han har samme netværk og indblik til at kunne hive kaniner op af hatten. Her synes jeg på alle parametre at Haysen allerede har vist langt mere, og derfor vil jeg være meget mere tryg ved at tilknytte en fyr som ham. Desuden bryder jeg mig ikke om at en sportsdirektør og en træner i en superligaklub har et venskab på linje med et håndværkermakkerpar, som har arbejdet sammen i årtier. Der skal være en professionel distance for to folk så højt i organisationsdiagrammet.
    Fuldstændig enig. Og så mener jeg at Haysen er bedre til at have sit hold på plads før sæsonstart, end JH. At Henriksen og JH ikke kan være i samme klub, må de forhåbentlig selv rode med i Horsens.
    OB. På behørig afstand af egne ambitioner.

    Comment

      Oprindeligt indsendt af mckellberg Se indlæg

      Jeg føler mig meget overbevist om, at vores nye sportschef bliver Hans Jørgen Haysen. Han må være den oplagte kandidat med tanke på hans rolige jyske fremtoning, en umiddelbar god historik med SønderjyskE, som virker finansielt stabile og har fået nogle fornuftige placeringer med tanke på deres, trods alt, begrænsede sportslige setup og budget - OG så kan det ikke være helt skidt, at ham og JM har haft et succesfuldt samarbejde tidligere.
      Hvis jeg skal følge min "gut feeling" så ville også sætte en femmer på Haysen ud fra de samme kriterier du nævner .. jeg vil næsten gå så vidt som til at sige at det er MINDST lige så sandsynligt som at Rønnow ville skifte til OB (før han valgte BIF) at Haysen joiner OB.
      Believe OB

      ½ sæsoner der bare skal overstås findes ikke

      Ligegyldige kampe eksisterer ikke

      Comment

        Oprindeligt indsendt af fmprOB Se indlæg

        Jeg magter simpelthen ikke BH i klubben og kan ikke forestille mig ham som SD i OB.. Haysen lyder spændende
        Helt enig i at BH lyder som en skrækindjagende ide . Bemærk lige overskriften i EB Toptræner på vej væk .

        Haysen er lidt det kedelige “sikre” valg.
        817 ⚪️
        Y.N.W.A ❤️

        Comment

          Oprindeligt indsendt af Magge Se indlæg

          Helt enig i at BH lyder som en skrækindjagende ide . Bemærk lige overskriften i EB Toptræner på vej væk .

          Haysen er lidt det kedelige “sikre” valg.
          Hvilket måske ikke er så ringe endda - lige at få lidt ro på, set ift tiden inden JH

          Comment

            Oprindeligt indsendt af Chuck Se indlæg

            Hvilket måske ikke er så ringe endda - lige at få lidt ro på, set ift tiden inden JH
            Nej det behøver bestemt ikke være en sprællemand vi skal have, han skal bare være dygtig til at hente de rette spillere og så skal han være rigtig skarp til at sælge.
            817 ⚪️
            Y.N.W.A ❤️

            Comment

              Hvis valget står mellem Bo og Haysen, så er jeg glad.

              Jeg ved godt Bo og Jakob er venner, men Haysen ansatte Jakob i Sønderjyske, så indspistheden er der i begge tilfælde.

              Nu er Bo jo manager i Horsens og ikke kun træner, så han kender til køb og salg af spillere.

              Køber ikke helt at Haysens netværk er det bedste. Ser jeg lige bort fra dem Glen "har med", så ser jeg to jævnbyrdige trupper. Begge hold har 18 point nu.

              Bo ser spøjs ud på sidelinien, men der er han jo ikke, når han ikke er træner.

              Jeg ser Bo som en fin kandidat, der er meget passioneret og nok mere arbejdsom end folk lige tænker.

              Haysen dog også et fint bud.

              Jeg har Haysen og Bo langt foran Troels.

              Comment

                Oprindeligt indsendt af Magge Se indlæg

                Nej det behøver bestemt ikke være en sprællemand vi skal have, han skal bare være dygtig til at hente de rette spillere og så skal han være rigtig skarp til at sælge.
                Det vil være gode egenskaber at besidde. Han har jo desuden også vist at han har styr på excell og det er sikkert et ultimativt krav fra NT

                Believe OB

                ½ sæsoner der bare skal overstås findes ikke

                Ligegyldige kampe eksisterer ikke

                Comment

                  Oprindeligt indsendt af Magge Se indlæg

                  Nej det behøver bestemt ikke være en sprællemand vi skal have, han skal bare være dygtig til at hente de rette spillere og så skal han være rigtig skarp til at sælge.
                  Hvis det er ambitionen ligner Haysen en totalt fejlcast. Han har helt sikkert gjort mange gode ting i SønderjyskE, men at skabe salgbare spillere er helt sikkert ikke én af dem.

                  På de godt 5 år han har været i klubben, har de solgt 4 spillere videre til større klubber. Uhre, Guira, Kløve og Paulsen. Til sammenligning har Bo Henriksen solgt mange flere spillere videre såsom Juel Andersen, Heltne Nilsen, Joronen, Okosun, Ludwig, Thorsen, Sanneh, Rønnow, Kløve, Marxen m.fl. Og Horsens har fået de største beløb hjem. Så hvis ens hovedambition er at få en sportsdirektør der kan finde spillere billigt og sælge dem videre med fortjeneste, er det virkelig skørt, hvis man stejler over Bo Henriksen og samtidig byder Haysen velkommen.

                  Comment

                    Jeg forstår ikke ambitionen om, at vi skal gå med det "sikre" og det "rolige" valg. Vi bør uden tvivl gå med det ambitiøse valg. Hvad har vi at tabe? Det afsæt vi har nu er alligevel langt fra de bedste klubber, og hvis vi ikke gør noget ambitiøst strategisk, så bliver det hul kun større, og med den nuværende udvikling, kan AGF også risikere at løbe fra os, sådan som de vækster økonomisk.

                    Det virker som om, at folk har lullet sig ind i en verden af, at fordi at vi fået Michelsen ind og at han gør et rigtigt godt stykke trænerarbejde, så er vi også på rette vej strategisk. Det behøver overhovedet ikke at være tilfældet, Brøndby var heller ikke på rette vej strategisk under Zorniger, og hvis vi ikke udnytter det momentum vi har lige nu, hvor vi har en god træner der formår at udnytte en stor del af det potentiale han har til rådighed, så risikerer vi at få en meget grim overraskelse, når han en dag smutter, og vi igen får en middelmådig cheftræner, som vi plejer.

                    Comment

                      Oprindeligt indsendt af Sheed Se indlæg

                      Enig. Og strategien skal ikke være en billig kopi af Haderslev/Horsens. OB er en af traditionsklubberne i en voksende by med potentielt en hel ø bag sig. Vi skal tænke større. Det skal afspejle sig i den profil vi forhåbentlig henter.
                      OB: Danske mestre i 2075/6

                      Comment

                        Oprindeligt indsendt af Sheed Se indlæg

                        Hvad synes du gør Haysen spændende? For mig er han noget nær det mindst spændende valg vi kunne tage, men ikke dermed noget dårligt valg nødvendigvis.
                        Spændende er nok det forkerte ord at bruge. Interessant er nok bedre. Syntes han virker som en god kommunikator, laver generelt fornuftige handler og hans måde at takle krisen da SdJ var i stormvejr pga manglende engagement i en playoff kamp og de efterfølgende udtalelser af Grekko mener jeg det var. Desuden kender jeg flere Sdj fans og de elsker alle Haysen. Det kender jeg ikke mange fans der gør. Altså elsker deres sportsdirektør.

                        Ved ikke om dette er et for tyndt grundlag men det er mere positivt end 99% af alle andre sportsdirektører jeg har kendskab til

                        Comment

                          Oprindeligt indsendt af Sheed Se indlæg

                          Hvis det er ambitionen ligner Haysen en totalt fejlcast. Han har helt sikkert gjort mange gode ting i SønderjyskE, men at skabe salgbare spillere er helt sikkert ikke én af dem.

                          På de godt 5 år han har været i klubben, har de solgt 4 spillere videre til større klubber. Uhre, Guira, Kløve og Paulsen. Til sammenligning har Bo Henriksen solgt mange flere spillere videre såsom Juel Andersen, Heltne Nilsen, Joronen, Okosun, Ludwig, Thorsen, Sanneh, Rønnow, Kløve, Marxen m.fl. Og Horsens har fået de største beløb hjem. Så hvis ens hovedambition er at få en sportsdirektør der kan finde spillere billigt og sælge dem videre med fortjeneste, er det virkelig skørt, hvis man stejler over Bo Henriksen og samtidig byder Haysen velkommen.
                          Come on Sheed. Salg af spillere er sgu ikke sort/hvid pga en enkelt sportsdirektør. Der er mange andre faktorer i spil.
                          Du vil ALDRIG kunne bilde mig ind at Bo kunne sælge flere spillere end Haysen til en dyrere pris.

                          Om han har et skarpere øje mht spillere eller bare har nogle dygtige mennesker omkring sig skal jeg lade være usagt. Men på det punkt har han gjort det godt

                          Comment

                            Oprindeligt indsendt af fmprOB Se indlæg

                            Come on Sheed. Salg af spillere er sgu ikke sort/hvid pga en enkelt sportsdirektør. Der er mange andre faktorer i spil.
                            Du vil ALDRIG kunne bilde mig ind at Bo kunne sælge flere spillere end Haysen til en dyrere pris.

                            Om han har et skarpere øje mht spillere eller bare har nogle dygtige mennesker omkring sig skal jeg lade være usagt. Men på det punkt har han gjort det godt
                            Du har ret, der er mange andre faktorer i spil. Hvis vi kigger på de faktorer, er det faktisk endnu mere imponerende det Bo Henriksen har leveret, for da han kom til Horsens var klubben reelt et fallitbo og lå i 1. division, hvor Haysen overtog en sundt drevet fodboldklub.

                            Jeg behøver slet ikke at bilde dig ind, at Bo kan sælge flere spillere end Haysen til flere penge, for det er faktuelt. Så kan du så argumentere for, at det er tilfældigheder og held der har gjort det, og det kan jeg ikke afvise er sandheden, men at Bo har skrabet flere transferkroner hjem fra et dårligere udgangspunkt er uimodsigeligt.

                            Det er ikke et forsøg på at gøre tingene sort/hvide, det er et forsøg på rent faktisk at tilføre den her debat noget fakta, for lige nu går den ikke på meget andet, end hvordan folk opfatter deres fremtoning, og det er eddermame ikke særligt interessant, når vi skal vurdere, hvem der kan være bedst for OB.

                            Comment

                              Oprindeligt indsendt af fmprOB Se indlæg

                              Spændende er nok det forkerte ord at bruge. Interessant er nok bedre. Syntes han virker som en god kommunikator, laver generelt fornuftige handler og hans måde at takle krisen da SdJ var i stormvejr pga manglende engagement i en playoff kamp og de efterfølgende udtalelser af Grekko mener jeg det var. Desuden kender jeg flere Sdj fans og de elsker alle Haysen. Det kender jeg ikke mange fans der gør. Altså elsker deres sportsdirektør.

                              Ved ikke om dette er et for tyndt grundlag men det er mere positivt end 99% af alle andre sportsdirektører jeg har kendskab til
                              Jeg medgiver, at han er en udmærket kommunikatør, jeg har dog stadig til gode at se manden tale strategi og de store linjer, hvilket er det jeg synes vi mangler. Jeg er enig i, at der bliver lavet fornuftige handler, men jeg synes samtidig også, at der mangler nogle spillersalg, og de markeder han primært har hentet fra er for snævre til en klub som OB. Her vil han nok skulle udvikle sig.

                              Min oplevelse er også, at der bliver sat stor pris på ham i SønderjyskE, men uden at det skal tale imod ham, så gjorde det samme sig jo faktisk gældende for både Gaxe og Ole Nielsen, der var hans forgængere, som de snakker om i den her podcast: https://soundcloud.com/voresklub/vor...optakt-til-agf

                              Og det samme gør sig gældende for næsten alle cheftrænerne også, det er reelt kun Claus Nørgaard der er kommet derfra med et skidt eftermæle. SønderjyskE er bare en rigtigt sund klub på de fleste fronter, og både sportschefer, trænere og spillere har det med at se gode ud i den klub, fordi at tingene fungerer, hvor de så ofte har det sværere når de så skal videre. Det gjaldt i hvert fald både for Gaxe og Ole Nielsen efter at de forlod klubben, og vi har jo også set mange eksempler på det med spillere som f.eks. Jonasson og Pereira, som man også satte stor pris på dernede, men som aldrig rigtigt har kunne fungere optimalt på andre Superligahold.

                              Jeg har stadig tilgode at høre, hvad det er Haysen kan der skal kunne løfte OB. Hvad har han af reelle styrker han kan bidrage med? Det jeg savner er en mand som kan tage OB ud i en eller anden retning der gør, at vi kan opnå nogle konkurrencefordele, som det kun er få andre klubber herhjemme der kan være med på. Om det så er talentudvikling, scouting af spillere, en unik spillestil eller noget helt 4. er jeg egentlig ikke så optaget af, vi har bare brug for en eller anden retning, hvis vi skal kunne skille os ud fra mængden i midten. Det er det FCN, AaB og FCM vandt deres mesterskaber på. De havde deres klare kendetegn og styrke, og det bar dem hjem.

                              Lige nu har vi den konkurrencefordel, at vi nok har den bedste cheftræner af alle midterholdene, og det er selvfølgelig en god ting, det er bare ikke en ting du kan bygge en strategi udfra, for cheftrænere kommer og går. De sportslige resultater er glimrende lige nu, men er det fordi, at vi har et væsentlig bedre sportsligt afsæt i dag, end vi havde for 3 år siden? Det har jeg svært ved at se, at vi har, havde vi ansat Michelsen dengang tror jeg sagtens vi kunne have opnået de samme resultater tidligere, jeg kan ikke se, at han har væsentligt bedre arbejdsforhold end Kent havde. Men det må vi jo ikke lade os lulle i søvn af og begynde at tro, at udvikling ikke er nødvendigt. For det er det, hvis de her sæsoner ikke bare skal ende med at blive historien om nogle års opblomstring, og så ellers tilbage til den middelmådige midtersump igen.

                              Comment

                                Oprindeligt indsendt af Sheed Se indlæg

                                Du har ret, der er mange andre faktorer i spil. Hvis vi kigger på de faktorer, er det faktisk endnu mere imponerende det Bo Henriksen har leveret, for da han kom til Horsens var klubben reelt et fallitbo og lå i 1. division, hvor Haysen overtog en sundt drevet fodboldklub.

                                Jeg behøver slet ikke at bilde dig ind, at Bo kan sælge flere spillere end Haysen til flere penge, for det er faktuelt. Så kan du så argumentere for, at det er tilfældigheder og held der har gjort det, og det kan jeg ikke afvise er sandheden, men at Bo har skrabet flere transferkroner hjem fra et dårligere udgangspunkt er uimodsigeligt.

                                Det er ikke et forsøg på at gøre tingene sort/hvide, det er et forsøg på rent faktisk at tilføre den her debat noget fakta, for lige nu går den ikke på meget andet, end hvordan folk opfatter deres fremtoning, og det er eddermame ikke særligt interessant, når vi skal vurdere, hvem der kan være bedst for OB.
                                Ja det er faktuelt. Men jeg tror simpelthen ikke at han vil kunne overføre det til en klub som OB. Om Haysen kan købe/sælge bedre end Bo i OB får vi nok aldrig svar på.

                                Comment

                                Working...
                                X