Oprindeligt indsendt af SU1978
Se indlæg
Og jeg er helt enig med størstedelen herinde. Det, vi historisk set har været gode til, har været fysik først og fremmest. FCV's hold ligner af statur et OB hold for et par år siden (hvor OB dog var væsentlig bedre teknisk).
Jeg synes dog ikke, at man kan sige, at en direkte "Dortmund-stil", som vel stadig er det, vi forsøger at praktisere, ikke harmonerer med fysik.
Men vi har tydeligvis ikke de fysiske motorer, som modstanderholdene slår sig på mere.
Og det er helt rigtigt, som mange siger, at OB før i tiden var berygtet for fysikken. I dag er det nok mere individualisterne, som de andre hold frygter. Det ved jeg ikke, om det er det OB, jeg ønsker. Vi er sgu godt nok blevet noget klejne.
Men jeg må så også samtidig sige, at jeg ikke ønsker mig tilbage til det hold eller den træner, vi havde for et par år siden. Succesen opvejede nok lidt de minusser, der var, men når jeg i dag ser tilbage, så var det godt nok et trist gammelt hold uden lokale profiler, og det savner jeg på ingen måde! Glæden ved at gå hjem fra stadion efter en sejr var ikke så god som i dag, og vreden efter et nederlag var større. Det skyldes helt sikkert, at der i dag er væsentlig flere spillere, som jeg har sympati for, og som jeg ønsker det bedste. Altså, en Falk, Kadrii, K Larsen og Høegh er spillere, jeg ønsker alt det bedste - også efter OB. Før i tiden kunne det rage mig, hvordan det gik spillerne efter OB.
Om succesen så alligevel godtgjorde manglen på klubfølelse er selvfølgelig svært at give et ærligt svar på. Men hvis det hold, vi havde for 4-5 år siden, havde skabt de resultater, som vi gør i dag, så havde jeg satme ikke været i tvivl om, at alle i og omkring klubben skulle fyres og sendes så langt væk som muligt. I dag er jeg på ingen måde der - tværtimod.
Comment