Det må være på tide at forlange et svar fra OB. Hvad er det egentlig den langsigtede plan er? Hvor skal vi være om 3 sæsoner og hvordan kommer vi derhen? Ikke et svar fra kommunikationsafdelingen, men et svar fra ejeren og bestyrelsen.
Med fyringen af hele den sportslige ledelse i 2010 var det Thorborg, der var ude at forklare situationen. Det var ham der tog ansvaret. Det var ret tydeligt for enhver at beslutningen kom før planen var klar, og virkeligheden er nok, at mens vi spillede godt i Europa var der stadigt større kaos i kulissen og en konkurs var nok ikke en umulighed i årerne der fulgte.
Da planen for genrejsningen af OB endelig blev meldt ud virkede den fornuftig for os alle sammen. Mens fodbolddanmark stadig kaldte fyringen af Kim, Lars og Viggo for tosset, var der bred enighed herinde om, at et fynsk OB bygget på fynske talenter var den helt rigtige langsigtede medicin. Fra fansene mødte klubben intet andet end forståelse, selvom vi faldt næsten lige så hurtigt fra tinderne som Herfølge gjorde det i sin tid.
Så fulgte en lang række af år med håbløse dispositioner fra ledelsen, hvor de selv tilsidesatte deres egen strategi og gradvist åd fundamentet op indefra. Fra Thomas Christensens tid som sportslig ansvarlig - hvor vi købte dyre, afdankede spillere uden fremtid til håbløse træneransættelser til den endelige konklusion om, at det var på tide at starte forfra igen. Ind med en sportschef, der kunne skære udgifterne i bund. Ind med en kortsigtet træner, der satte prop i, og så ansættelse af Kent Nielsen.
Men her gik der noget galt. For der blev ikke lagt eller meldt en ny plan ud. Kun mellem linjerne blev det indrømmet, at vi havde ødslet alle årerne siden 2010 væk i dyre fejldispositioner. Ingen sagde om vi stadig skulle være en klub bygget på fynske spillere. Ingen sagde hvor lang tid der skulle gå før vi igen skulle tilbage i toppen. Tilbage var kun Kents spillemæssige projekt og en salme om langsigtet fokus og genopbygning.
Mens den spillemæssig fremgang er udeblevet de sidste tre sæsoner har OB løbende justeret kommunikationen. Først troede man på toppen, så kommunikerede man, at det tog lidt længere tid end forventet, og endelig er man begyndt at autokommunikere, at vi regner med top seks, at planen er lagt og den ikke fraviges og så ellers fuldstændig stilhed når vi endnu en gang misser en målsætning.
Men der er ingen plan. OB er en klub uden mål og uden strategi. Ingen ved hvor vi er på vej hen, ingen ved hvordan vi skal komme derhen eller hvornår det skal ske. Derfor bliver der heller ikke evalueret undervejs. Hverken fra klub eller fans, for vi har intet at måle udviklingen op mod. Resultatet er sådan et underligt tomrum, hvor vi i stedet for vrede fans har fået apatiske tilskuere. Stadigt flere falder fra og blandt de unge har vi tabt en hel generation.
Det virker slet ikke til at være gået op for klubben hvor slem situationen er, eller også er de selv så forvirrede så de griber til fortærskede standardfraser.
Jack Jørgensen siger at OB nok har været for dårlige til at forventningsafstemme at forudsætningerne ikke er de samme som for 8 år siden. Jesper Hansen siger, at det er helt forkert at folk forventer OB skal spille med i toppen lige nu. Kent Nielsen snakker om kontinuitet og forventninger til spillerne selvom alle der ser på kan se, at vi ikke har spillet så dårligt på noget tidspunkt i de sidste 4-5 sæsoner som vi gør lige nu.
Ingen af dem har forstået eller tør indse, at vi udmærket har forstået situationen. At vi er helt med på budgettet er et andet og at vi ikke er klar til at spille om top 3. Det eneste vi forlanger er en langsigtet plan for hvordan vi kommer tilbage til toppen og at der skabes en eller anden form for sammenhæng mellem kommunikationen og virkeligheden.
Jeg har ikke tillid til OB før der kommer en langsigtet plan med klare mål. Lad os forlange at Thorborg og bestyrelsen kommer i tale. Hvad skal der ske med OB?
Med fyringen af hele den sportslige ledelse i 2010 var det Thorborg, der var ude at forklare situationen. Det var ham der tog ansvaret. Det var ret tydeligt for enhver at beslutningen kom før planen var klar, og virkeligheden er nok, at mens vi spillede godt i Europa var der stadigt større kaos i kulissen og en konkurs var nok ikke en umulighed i årerne der fulgte.
Da planen for genrejsningen af OB endelig blev meldt ud virkede den fornuftig for os alle sammen. Mens fodbolddanmark stadig kaldte fyringen af Kim, Lars og Viggo for tosset, var der bred enighed herinde om, at et fynsk OB bygget på fynske talenter var den helt rigtige langsigtede medicin. Fra fansene mødte klubben intet andet end forståelse, selvom vi faldt næsten lige så hurtigt fra tinderne som Herfølge gjorde det i sin tid.
Så fulgte en lang række af år med håbløse dispositioner fra ledelsen, hvor de selv tilsidesatte deres egen strategi og gradvist åd fundamentet op indefra. Fra Thomas Christensens tid som sportslig ansvarlig - hvor vi købte dyre, afdankede spillere uden fremtid til håbløse træneransættelser til den endelige konklusion om, at det var på tide at starte forfra igen. Ind med en sportschef, der kunne skære udgifterne i bund. Ind med en kortsigtet træner, der satte prop i, og så ansættelse af Kent Nielsen.
Men her gik der noget galt. For der blev ikke lagt eller meldt en ny plan ud. Kun mellem linjerne blev det indrømmet, at vi havde ødslet alle årerne siden 2010 væk i dyre fejldispositioner. Ingen sagde om vi stadig skulle være en klub bygget på fynske spillere. Ingen sagde hvor lang tid der skulle gå før vi igen skulle tilbage i toppen. Tilbage var kun Kents spillemæssige projekt og en salme om langsigtet fokus og genopbygning.
Mens den spillemæssig fremgang er udeblevet de sidste tre sæsoner har OB løbende justeret kommunikationen. Først troede man på toppen, så kommunikerede man, at det tog lidt længere tid end forventet, og endelig er man begyndt at autokommunikere, at vi regner med top seks, at planen er lagt og den ikke fraviges og så ellers fuldstændig stilhed når vi endnu en gang misser en målsætning.
Men der er ingen plan. OB er en klub uden mål og uden strategi. Ingen ved hvor vi er på vej hen, ingen ved hvordan vi skal komme derhen eller hvornår det skal ske. Derfor bliver der heller ikke evalueret undervejs. Hverken fra klub eller fans, for vi har intet at måle udviklingen op mod. Resultatet er sådan et underligt tomrum, hvor vi i stedet for vrede fans har fået apatiske tilskuere. Stadigt flere falder fra og blandt de unge har vi tabt en hel generation.
Det virker slet ikke til at være gået op for klubben hvor slem situationen er, eller også er de selv så forvirrede så de griber til fortærskede standardfraser.
Jack Jørgensen siger at OB nok har været for dårlige til at forventningsafstemme at forudsætningerne ikke er de samme som for 8 år siden. Jesper Hansen siger, at det er helt forkert at folk forventer OB skal spille med i toppen lige nu. Kent Nielsen snakker om kontinuitet og forventninger til spillerne selvom alle der ser på kan se, at vi ikke har spillet så dårligt på noget tidspunkt i de sidste 4-5 sæsoner som vi gør lige nu.
Ingen af dem har forstået eller tør indse, at vi udmærket har forstået situationen. At vi er helt med på budgettet er et andet og at vi ikke er klar til at spille om top 3. Det eneste vi forlanger er en langsigtet plan for hvordan vi kommer tilbage til toppen og at der skabes en eller anden form for sammenhæng mellem kommunikationen og virkeligheden.
Jeg har ikke tillid til OB før der kommer en langsigtet plan med klare mål. Lad os forlange at Thorborg og bestyrelsen kommer i tale. Hvad skal der ske med OB?
Comment