Oprindeligt indsendt af Ricardo
Se indlæg
Den interessante forskel på “resultater” og “kultur”, er at førnævnte er instrumentelt. Argumentet tilsiger faktisk man skal blive hjemme fra stadion når det går dårligt. Kultur er derimod ikke instrumentel; det handler om at komme på stadion fordi det er det man gør.
Kultur handler om at være en del af et projekt man som fodboldtilskuer finder meningsfuldt. Det projekt skal være autentisk (et catchfrase en enkelt sæson med det formål at lokke flere på stadion virker ikke), og det kan både have kortsigtede og langsigtede perspektiver.
Dvs. På lang sigt: Hvad er fortællingen om OB og OB ift. Odense og hvorfor er den vigtig også i fremtiden? Ikke fordi fortællingen kan betale sig, men fordi den er rigtig. Og på kort sigt: hvad er det for et projekt man som tilskuer køber sig ind i? Hvor skal OB være om 10 år, med hvilke metoder?
OB forsøger - en anelse halvhjertet - med den langsigtede fortælling. Men for det første virker det instrumentelt: det handler om at lokke folk på stadion, og man har lidt på fornemmelsen at grebene i morgen kunne være nogen andre. For det andet er det kortsigtede perspektiv fuldstændig væk - der er ingen sammenhæng til et sportsligt projekt, udover nogle meget vage vendinger i interviews om, at det i OB handler om at arbejde hårdt.
Sidstnævnte tror jeg skyldes, at der ikke er noget projekt. Intet sats. Ingen strategi.
Opgaven er altså:
A) formuler OBs narrativ klart i samarbejde med alle i kulturen OB (en del af buddet: odenseansk identitet: hårdt arbejde, manglende prætentiøsitet mv. En byklub: umuliggør flytninger til SDU og andet. Osv.)
B) definer hvad det betyder for hvilket projekt, der skal iværksættes, for at nå toppen i dansk fodbold
C) finansier projekt
Og så selvfølgelig at kommunikere uendeligt meget mere og bedre end hidtil.
Leave a comment: