OBs DNA...?

[SU1978]

Jeg kunne godt tænke mig, at lave en lille undersøgelse blandt folket herinde. Der har været meget snak om OBs DNA. På mødet torsdag aften, udtalte JH og KN, at OB spillerne skulle have tid til at lære vores DNA at kende. En for mig vanvittig udtalelse, for en klubs DNA skal man kende på forhånd, og med den i baghovedet, hente spillere der passer til klubben. Men JH og KN aner åbenbart ikke, hvad klubbens DNA er, det mener de vist mest handler om, at spillerne skal vænne sig til at spille under dem.

Så derfor vil jeg gerne høre, hvad i forbinder grundlæggende med OB? og meget gerne bundet op på nogle fortællinger om OB, anekdoter mv. Jeg vil gerne starte med to ting:

1. Da jeg startede for alvor i starten af 90'erne, hørte jeg historier om legendariske typer som Moseby, Ziegler, Donnerup, som jeg da havde set spille. Det var spillere, OB fans fremhævede og var stolte af. Jeg anså typer som Dethlefsen, Brian Steen, Hemmingsen brødrene mv. for at være arvtagerne: OB er en klub med stærke ledertyper som skralder igennem, og som modstanderne hader. Jeg husker hvordan Michael Hemmingsen forsvarede sin bror mod Risagers vanvidstakling i Brøndby, ved at tage fat om kuglerne på ham. Idag går spillerne og fniser lidt og klapper modstanderen på ryggen.

2. Løbevillighed: Noget af det første, jeg lærte om OB var, at klubben havde en træningskultur af den anden verden. Den blev sammenlignet med den tyske hårdhed, og den fysiske form i OB var fuld på højde med de bedste topklubber. Typer som Nedergaard, Allan Nielsen, Schjønberg, Helveg, samt trænere som Brink, Plambech, Viggo Jensen, var repræsentanter for den stil. De mange løbeture rundt om skovsøen, som Brink beordrede, til lungerne hang ud af halsen på spillerne, men de troede på det, de troede på Brink, når han sagde, at det derefter var det stærkeste hold i ligaen. OB tabte aldrig på fysikken. Idag er man tilfredse med, at være i "god nok form", hvad fanden vil det sige? Det burde hedde, "vi skal være i bedre form end nogen andre"

Andre sjove historier? anekdoter? klare opfattelser af hvad OB er?

[Dinjo]

Jeg har det på samme måde! Løbevillighed og fysik, fremfor finurligheder og teknik!!

Kan ikke kende OB, og jeg føler at jeg glider længere og længere væk fra noget jeg engang ikke kunne undvære!!!! Meget trist udvikling

[Entusiastens]

Jeg kunne godt tænke mig, at lave en lille undersøgelse blandt folket herinde. Der har været meget snak om OBs DNA. På mødet torsdag aften, udtalte JH og KN, at OB spillerne skulle have tid til at lære vores DNA at kende. En for mig vanvittig udtalelse, for en klubs DNA skal man kende på forhånd, og med den i baghovedet, hente spillere der passer til klubben. Men JH og KN aner åbenbart ikke, hvad klubbens DNA er, det mener de vist mest handler om, at spillerne skal vænne sig til at spille under dem.

Så derfor vil jeg gerne høre, hvad i forbinder grundlæggende med OB? og meget gerne bundet op på nogle fortællinger om OB, anekdoter mv. Jeg vil gerne starte med to ting:

1. Da jeg startede for alvor i starten af 90'erne, hørte jeg historier om legendariske typer som Moseby, Ziegler, Donnerup, som jeg da havde set spille. Det var spillere, OB fans fremhævede og var stolte af. Jeg anså typer som Dethlefsen, Brian Steen, Hemmingsen brødrene mv. for at være arvtagerne: OB er en klub med stærke ledertyper som skralder igennem, og som modstanderne hader. Jeg husker hvordan Michael Hemmingsen forsvarede sin bror mod Risagers vanvidstakling i Brøndby, ved at tage fat om kuglerne på ham. Idag går spillerne og fniser lidt og klapper modstanderen på ryggen.

2. Løbevillighed: Noget af det første, jeg lærte om OB var, at klubben havde en træningskultur af den anden verden. Den blev sammenlignet med den tyske hårdhed, og den fysiske form i OB var fuld på højde med de bedste topklubber. Typer som Nedergaard, Allan Nielsen, Schjønberg, Helveg, samt trænere som Brink, Plambech, Viggo Jensen, var repræsentanter for den stil. De mange løbeture rundt om skovsøen, som Brink beordrede, til lungerne hang ud af halsen på spillerne, men de troede på det, de troede på Brink, når han sagde, at det derefter var det stærkeste hold i ligaen. OB tabte aldrig på fysikken. Idag er man tilfredse med, at være i "god nok form", hvad fanden vil det sige? Det burde hedde, "vi skal være i bedre form end nogen andre"

Andre sjove historier? anekdoter? klare opfattelser af hvad OB er?

Personligt tænker jeg at det er smart, at den spillestil som træneren gerne vil udføre/er ansat til at føre igennem, kommer til konsekvent udtryk i de indkøb der foretages og den måde der trænes på.
Jeg tænker ikke at en træner som er vant med stilen eller spillere som er hentet til formålet, bliver dårligere til at udføre denne stil, blot fordi den klub de er i ikke spillede på den måde, da der var andre trænere og spillere ansat ...

Min konklusion ... problemerne i klubben drejer sig ikke om at der spilles forkert og at Ådalen på magisk vis modsætter sig denne stil og dermed gør trænerne dårligere til at instruere i den og spillerne ringere til at udføre den.

Problemet er at vi har hentet for mange spillere, der ikke har værktøjerne til at spille efter trænerens anvisninger, eller simpelthen ikke niveau til en klub der vil spille i superligaen.

[SU1978]

Der er intet magisk over en klubs DNA. DNA består af en sammensætning af den historiske arv og tradition, de fysiske rammer og omgivelsernes forventninger.
OBs træningsfaciliteter og indtryk betyder noget, viden om hvad der har virket betyder noget (fordi det er en reel erfaring med de givne rammer), ligesom omgivelsernes modtagelse af det udtryk de ser. Folk I Odense reagerer mere positivt på en god hård takling end andre steder f.eks. Symbiosen mellem tilskuer og holdet betyder meget.

Det er ikke magi, det er kultur og socialt samspil.

Men du har ret i, at byggede man en helt ny klub og startede helt forfra med helt nye omgivelser, så kan OB spille på en helt anden måde.

Du har også ret i, at holdet ikke er godt nok, og det også er en del af problemet (men det er jo så lidt sjovt, at træneren stort set har valgt sit hold selv, og dermed burde de jo passe til stilen), men det er jo ikke emnet her.

Håber på flere gode anekdoter.

[Tåhyler]

Jeg tror det vigtigste er intelligente, kæmpende spillere i god fysisk form. Fortidens tonsere tror jeg vil komme noget til kort i dag. Og var det ikke OBs DNA ikke at have ret mange unge spillere på banen?

Jeg er enig i at de nuværende spillere næppe vil slå til uanset hvad og hvordan der spilles.

[fmprOB]

Personligt tænker jeg at det er smart, at den spillestil som træneren gerne vil udføre/er ansat til at føre igennem, kommer til konsekvent udtryk i de indkøb der foretages og den måde der trænes på.
Jeg tænker ikke at en træner som er vant med stilen eller spillere som er hentet til formålet, bliver dårligere til at udføre denne stil, blot fordi den klub de er i ikke spillede på den måde, da der var andre trænere og spillere ansat ...

Min konklusion ... problemerne i klubben drejer sig ikke om at der spilles forkert og at Ådalen på magisk vis modsætter sig denne stil og dermed gør trænerne dårligere til at instruere i den og spillerne ringere til at udføre den.

Problemet er at vi har hentet for mange spillere, der ikke har værktøjerne til at spille efter trænerens anvisninger, eller simpelthen ikke niveau til en klub der vil spille i superligaen.

Fuldstændig enig

[fynsland_85]

Jeg voksede op på Sdr. Boulevard, så tilhørsforholdet til OB kom af sig selv: Vores baghave grænsede ned til banerne, og klubhuset lå måske 200 meter væk.

Jeg var barn i 1990erne, så for mig er OB Brdr. Hemmingsen, Carsten Detlefsen, Brian Steen Nielsen, Michael Schjønberg og Lars Høgh. Dvs. syngende tacklinger, klubånd og stærk lokal forankring. Det var altid hyggeligt at gå forbi og se træninger og ungdomskampe. Særligt husker jeg da Carsten Hemmingsen tyrede en bold over mål, som strøg forbi vores hund der var ude at blive luftet.

Jeg husker også da min far skulle se Arsenal-kampen, det var stort. Og så selvfølgelig kampene mod Real Madrid, Parma og hadeopgørene mod Brøndby og AGF. Jeg savner 90erne ...

[ChrisOB]

I mange år var Michael Schjønberg helten for mig. Den dér no-nonsense attitude; de lange ben; kraften, saften; som senere hen kom til udtryk i en landskamp imod Kroatien, hvor han efter Davor Suker havde nedlagt ham; tog bolden op, og nedstirrede verdensstjernen med det vildeste, onde blik, jeg nogensinde havde set. Han var ligeglad med, at det var Suker; fra Real Madrid; manden, der året forinden havde lobbet Peter Schmeichel i Sheffield; og hver gang jeg tænker på det blik; så kommer jeg også automatisk til at tænke på en situation i OB-Ikast, hvor lille Kern Lyhne fik en flyvetur over bandereklamen efter Schjønberg havde sat sin fod ned; på bold - og ved siden af mig sad Richard Møller Nielsen og Flemming Serritslev, der med smørrede grin skrev noget ned på deres notesblok. Dagen efter blev Schjønberg for første gang udtaget til landsholdet.

Her var en mand; fra Esbjerg; der med det samme gik ind og spillede som havde han altid spillet i OB, og jeg elskede det! Da jeg startede med at være OB-fan; hørte jeg også historierne om Moseby, Donnerup og gutterne; og fik så serveret Hemmingsen, Sangild, Schjønberg, Brian Steen; hvorfor jeg altid vil forbinde de bedste stunder i min tid som OB-fan med de tidlige år; hvor kraften og saften blev suppleret med spillere, der også kunne andre ting end at sende Kern Lyhne i kredsløb.

Nu hører jeg mange nærmest antyde, at vi nærmest kun skal have kraft og saft spillere; fordi DET er OB's DNA; men der er intet i vejen med at have elegante spillere ved SIDEN af kraften og saften. Så bliver kraften og saften bare det, man nedbryder modstanderne med; og så kan det hele afgøres af Bisgaard, Højer, Tobias Grahn'erne, Timm'erne; Utaka'er og des lige; som alle på hver deres måde blev en succesfuld del af OB.

Vi skal have BEGGE dele; eller i hvert fald en blanding, der gør, at vi vinder kampe; og føler vi får noget mere end bare trillen rundt - samtidigt med at vi også får andet end bare tacklinger.

MvH ChrisOB

[SU1978]

I mange år var Michael Schjønberg helten for mig. Den dér no-nonsense attitude; de lange ben; kraften, saften; som senere hen kom til udtryk i en landskamp imod Kroatien, hvor han efter Davor Suker havde nedlagt ham; tog bolden op, og nedstirrede verdensstjernen med det vildeste, onde blik, jeg nogensinde havde set. Han var ligeglad med, at det var Suker; fra Real Madrid; manden, der året forinden havde lobbet Peter Schmeichel i Sheffield; og hver gang jeg tænker på det blik; så kommer jeg også automatisk til at tænke på en situation i OB-Ikast, hvor lille Kern Lyhne fik en flyvetur over bandereklamen efter Schjønberg havde sat sin fod ned; på bold - og ved siden af mig sad Richard Møller Nielsen og Flemming Serritslev, der med smørrede grin skrev noget ned på deres notesblok. Dagen efter blev Schjønberg for første gang udtaget til landsholdet.

Her var en mand; fra Esbjerg; der med det samme gik ind og spillede som havde han altid spillet i OB, og jeg elskede det! Da jeg startede med at være OB-fan; hørte jeg også historierne om Moseby, Donnerup og gutterne; og fik så serveret Hemmingsen, Sangild, Schjønberg, Brian Steen; hvorfor jeg altid vil forbinde de bedste stunder i min tid som OB-fan med de tidlige år; hvor kraften og saften blev suppleret med spillere, der også kunne andre ting end at sende Kern Lyhne i kredsløb.

Nu hører jeg mange nærmest antyde, at vi nærmest kun skal have kraft og saft spillere; fordi DET er OB's DNA; men der er intet i vejen med at have elegante spillere ved SIDEN af kraften og saften. Så bliver kraften og saften bare det, man nedbryder modstanderne med; og så kan det hele afgøres af Bisgaard, Højer, Tobias Grahn'erne, Timm'erne; Utaka'er og des lige; som alle på hver deres måde blev en succesfuld del af OB.

Vi skal have BEGGE dele; eller i hvert fald en blanding, der gør, at vi vinder kampe; og føler vi får noget mere end bare trillen rundt - samtidigt med at vi også får andet end bare tacklinger.

MvH ChrisOB

Jeg er fuldstændig enig. Jeg havde også overvejet at skrive noget mere, men kunne ikke helt få det formuleret, og tænkte, det nok ville komme.
Fundamentet skal være hårdt arbejde og ydmyghed. Det er på ingen måde forældet, som nogen påstår. Kig nu lidt rundt i fodboldens verden. Der er masser af klubhold og landshold, der lever i stor udstrækning på de dyder, og de bedste spillere i verden træner fysisk og hårdt som ingen andre. Hvis man tror, at Ronaldo bare er kommet sovende til det, tager man alvorligt fejl, der er stort set ingen professionelle fodboldspillere, der trænere så seriøst som han gør, og altid tilstræber optimal fysisk formåen.

Men det er ikke hele historien. Det er lidt ligesom Ricardo (må han hvile i fred) og bedstemoren korset: Først skal der stivere i, først skal formen være der. Så kan man krydre med tekniske spillere og målscorere, og det har OB altid haft: Melvang, Ulrik P, Bisgaard, Højer, Falk mv. Så det ene udelukker ikke det andet. Men jeg bryder mig ikke om, at OB idag har så svage typer, og er så ekstremt fokuseret på boldkontrollen og besiddelsen fra forsvar og op, at de øvrige klassiske OB dyder forsvinder.

[ChrisOB]

Jeg er fuldstændig enig. Jeg havde også overvejet at skrive noget mere, men kunne ikke helt få det formuleret, og tænkte, det nok ville komme.
Fundamentet skal være hårdt arbejde og ydmyghed. Det er på ingen måde forældet, som nogen påstår. Kig nu lidt rundt i fodboldens verden. Der er masser af klubhold og landshold, der lever i stor udstrækning på de dyder, og de bedste spillere i verden træner fysisk og hårdt som ingen andre. Hvis man tror, at Ronaldo bare er kommet sovende til det, tager man alvorligt fejl, der er stort set ingen professionelle fodboldspillere, der trænere så seriøst som han gør, og altid tilstræber optimal fysisk formåen.

Men det er ikke hele historien. Det er lidt ligesom Ricardo (må han hvile i fred) og bedstemoren korset: Først skal der stivere i, først skal formen være der. Så kan man krydre med tekniske spillere og målscorere, og det har OB altid haft: Melvang, Ulrik P, Bisgaard, Højer, Falk mv. Så det ene udelukker ikke det andet. Men jeg bryder mig ikke om, at OB idag har så svage typer, og er så ekstremt fokuseret på boldkontrollen og besiddelsen fra forsvar og op, at de øvrige klassiske OB dyder forsvinder.

Det er jo ligesom at sidde og kigge på et halvfærdigt maleri, hvor den side, der er farve på, den er grå; med en enkelt gul plet, som så skal gøre sig ud for kunstværkets kardinalpunkt; og uden omkring én der står kunstneren og en masse, der forsøger at bilde dig ind, at det dér ER sgu kunst, hvis bare man kigger længe nok. Nej; det er en fucking gul på plet på en fucking grå baggrund!

OB's DNA kan være mange ting; men når man i mange år havde opbygget i ry som et hold, man slår sig på; så er det dælme svært at komme uden om, at man bare ikke slår sig på OB længere. Hvis vi nu rent faktisk vandt kampe på at trille bolden rundt; så ville de færreste nok, inderst inde, have et problem med dét; men når vi så ikke gør, så rammes man dobbelt så hårdt. Selv de mest succesfulde boldtrillende hold har også et element af hårdt arbejde inde i sig. Tror f.eks du vil se Iniesta i Barcelona løbe lige så meget som en El Makrini f.eks gør i rene kilometer; så problemet handler slet og ret om kvaliteten af de spillere, der så er sat til at spille det spil, som er blevet dikteret oven fra.

Og hvordan de så passer sammen. Hvorhenne de er i deres udvikling/karriere. Timingen. Intet af det har fungeret. Og når de fleste har forbundet OB med saft og kraft, så er det da klart, at man søger hen mod de ting, der i sin tid fik én til at følge OB til at starte med. Så man har overhovedet ikke lyst til at have "tålmodighed" med den spillestil eller "proces". Man vil ha' et anderledes udtryk; noget som hverken ledelsen eller de personer, der uden om agerer logrende haler for selvsamme ledelse; synes at ha forstået; eller vil forstå. Vi vil ikke den her retning. Vi vil "tilbage til rødderne". Hvor OB først og fremmest moser modstanderne; uden at det betyder at det er beton alt sammen. Hvor Schjønberg er en lige så stor helt som Rasmus Falk VAR. Og omvendt. Hvor en hældribling fra Bisgaard bifaldes på samme måde som en benknuser-tackling fra Carsten Hemmingsen. Og omvendt. Hvor spillerne efter en tackling tager bolden op og ligner én, der er parat til at plante 10-12 skud lige i ryggen på den modstander, der satte den beskidte tackling ind. Hvor spillerne IKKE tager i Parken for at se hovedstadshold spille Champions League-kampe.

Ja, den sidste kan virke som en ret ubetydelig bi-ting, for nogen; men for mig og for flere andre, betyder det faktisk meget, rent symbolsk - uden at den diskussion skal blusse op igen.

Vi skal være Donnerup, Hemme og Schjønberg. Vi skal være Miti, Tembo og Utaka. Vi skal være Grahn, Falk og Timm. Vi skal være H.H.A, Ophaug og Atle Håland.

Vi skal have spillere, som folk kan stille sig bag. Beundre. Vi skal have folk, som modstanderne frygter. Lige nu frygter ingen OB, og vi har vel kun 3 spillere, der hæver sig op i det øvre liganiveau. Spillere, som besider kvaliteter, som jeg forbinder med "rigtige" OB-folk.

OB's DNA er vores historie. Og den er den nuværende ledelse ved at klatte væk. Alle lige fra Thorborg over Jesper H til Kent.

MvH ChrisOB

[Magge]

Det er jo ligesom at sidde og kigge på et halvfærdigt maleri, hvor den side, der er farve på, den er grå; med en enkelt gul plet, som så skal gøre sig ud for kunstværkets kardinalpunkt; og uden omkring én der står kunstneren og en masse, der forsøger at bilde dig ind, at det dér ER sgu kunst, hvis bare man kigger længe nok. Nej; det er en fucking gul på plet på en fucking grå baggrund!

OB's DNA kan være mange ting; men når man i mange år havde opbygget i ry som et hold, man slår sig på; så er det dælme svært at komme uden om, at man bare ikke slår sig på OB længere. Hvis vi nu rent faktisk vandt kampe på at trille bolden rundt; så ville de færreste nok, inderst inde, have et problem med dét; men når vi så ikke gør, så rammes man dobbelt så hårdt. Selv de mest succesfulde boldtrillende hold har også et element af hårdt arbejde inde i sig. Tror f.eks du vil se Iniesta i Barcelona løbe lige så meget som en El Makrini f.eks gør i rene kilometer; så problemet handler slet og ret om kvaliteten af de spillere, der så er sat til at spille det spil, som er blevet dikteret oven fra.

Og hvordan de så passer sammen. Hvorhenne de er i deres udvikling/karriere. Timingen. Intet af det har fungeret. Og når de fleste har forbundet OB med saft og kraft, så er det da klart, at man søger hen mod de ting, der i sin tid fik én til at følge OB til at starte med. Så man har overhovedet ikke lyst til at have "tålmodighed" med den spillestil eller "proces". Man vil ha' et anderledes udtryk; noget som hverken ledelsen eller de personer, der uden om agerer logrende haler for selvsamme ledelse; synes at ha forstået; eller vil forstå. Vi vil ikke den her retning. Vi vil "tilbage til rødderne". Hvor OB først og fremmest moser modstanderne; uden at det betyder at det er beton alt sammen. Hvor Schjønberg er en lige så stor helt som Rasmus Falk VAR. Og omvendt. Hvor en hældribling fra Bisgaard bifaldes på samme måde som en benknuser-tackling fra Carsten Hemmingsen. Og omvendt. Hvor spillerne efter en tackling tager bolden op og ligner én, der er parat til at plante 10-12 skud lige i ryggen på den modstander, der satte den beskidte tackling ind. Hvor spillerne IKKE tager i Parken for at se hovedstadshold spille Champions League-kampe.

Ja, den sidste kan virke som en ret ubetydelig bi-ting, for nogen; men for mig og for flere andre, betyder det faktisk meget, rent symbolsk - uden at den diskussion skal blusse op igen.

Vi skal være Donnerup, Hemme og Schjønberg. Vi skal være Miti, Tembo og Utaka. Vi skal være Grahn, Falk og Timm. Vi skal være H.H.A, Ophaug og Atle Håland.

Vi skal have spillere, som folk kan stille sig bag. Beundre. Vi skal have folk, som modstanderne frygter. Lige nu frygter ingen OB, og vi har vel kun 3 spillere, der hæver sig op i det øvre liganiveau. Spillere, som besider kvaliteter, som jeg forbinder med "rigtige" OB-folk.

OB's DNA er vores historie. Og den er den nuværende ledelse ved at klatte væk. Alle lige fra Thorborg over Jesper H til Kent.

MvH ChrisOB

Er aldeles enig ..
Man fristes faktisk til at sige :
Vores dna ER historie .

[Entusiastens]

Der er intet magisk over en klubs DNA. DNA består af en sammensætning af den historiske arv og tradition, de fysiske rammer og omgivelsernes forventninger.
OBs træningsfaciliteter og indtryk betyder noget, viden om hvad der har virket betyder noget (fordi det er en reel erfaring med de givne rammer), ligesom omgivelsernes modtagelse af det udtryk de ser. Folk I Odense reagerer mere positivt på en god hård takling end andre steder f.eks. Symbiosen mellem tilskuer og holdet betyder meget.

Det er ikke magi, det er kultur og socialt samspil.

Men du har ret i, at byggede man en helt ny klub og startede helt forfra med helt nye omgivelser, så kan OB spille på en helt anden måde.

Du har også ret i, at holdet ikke er godt nok, og det også er en del af problemet (men det er jo så lidt sjovt, at træneren stort set har valgt sit hold selv, og dermed burde de jo passe til stilen), men det er jo ikke emnet her.

Håber på flere gode anekdoter.

Så det handler mere om personlige præferencer, hvordan man godt kunne tænke sig at det skulle være ...

[obforever]

Jeg kunne godt tænke mig, at lave en lille undersøgelse blandt folket herinde. Der har været meget snak om OBs DNA. På mødet torsdag aften, udtalte JH og KN, at OB spillerne skulle have tid til at lære vores DNA at kende. En for mig vanvittig udtalelse, for en klubs DNA skal man kende på forhånd, og med den i baghovedet, hente spillere der passer til klubben. Men JH og KN aner åbenbart ikke, hvad klubbens DNA er, det mener de vist mest handler om, at spillerne skal vænne sig til at spille under dem.

Så derfor vil jeg gerne høre, hvad i forbinder grundlæggende med OB? og meget gerne bundet op på nogle fortællinger om OB, anekdoter mv. Jeg vil gerne starte med to ting:

1. Da jeg startede for alvor i starten af 90'erne, hørte jeg historier om legendariske typer som Moseby, Ziegler, Donnerup, som jeg da havde set spille. Det var spillere, OB fans fremhævede og var stolte af. Jeg anså typer som Dethlefsen, Brian Steen, Hemmingsen brødrene mv. for at være arvtagerne: OB er en klub med stærke ledertyper som skralder igennem, og som modstanderne hader. Jeg husker hvordan Michael Hemmingsen forsvarede sin bror mod Risagers vanvidstakling i Brøndby, ved at tage fat om kuglerne på ham. Idag går spillerne og fniser lidt og klapper modstanderen på ryggen.

2. Løbevillighed: Noget af det første, jeg lærte om OB var, at klubben havde en træningskultur af den anden verden. Den blev sammenlignet med den tyske hårdhed, og den fysiske form i OB var fuld på højde med de bedste topklubber. Typer som Nedergaard, Allan Nielsen, Schjønberg, Helveg, samt trænere som Brink, Plambech, Viggo Jensen, var repræsentanter for den stil. De mange løbeture rundt om skovsøen, som Brink beordrede, til lungerne hang ud af halsen på spillerne, men de troede på det, de troede på Brink, når han sagde, at det derefter var det stærkeste hold i ligaen. OB tabte aldrig på fysikken. Idag er man tilfredse med, at være i "god nok form", hvad fanden vil det sige? Det burde hedde, "vi skal være i bedre form end nogen andre"

Andre sjove historier? anekdoter? klare opfattelser af hvad OB er?

Min "historie" vil være præcis den samme, så ingen grund til at gentage den...

...udover at pointere, at for mig står OB (nok nærmere stod) som det fysisk stærkeste hold i ligaen, som alle slog sig på, og som hver eneste gang (næsten) sled sine modstandere op på fysikken, hvis de ikke allerede vandt på andre parametre. Og så har holdet for det meste været krydret med rigtigt dygtige individualister, der supplerede de fysisk spillende spillere ret godt.

[jonashj0305]

OB er fysik, løb og disciplin. Krydret med enkelte kreative genier. Sådan som Richard Møller Nielsen foreskrev det i sine to mesterskabssæsoner. I øvrigt ret mange fynboer repræsenteret på de tre mesterhold. Lidt færre i Madrid i '94, men dog nogle.

OB er Richard Møller Nielsen, Thomas Helveg, Lars Høgh, Uffe Petersen, Allan Hansen. Det er Per Bartram, Jess Thorup, Johnny Hansen, Ulrik P., Morten Bisgaard, Kim Brink, Nøttrup, Bordingaard, Moseby, Vilhelm Munk. Og man kan jo blive ved.

Hemmingsen-brødrene, Dethlefsen, Jann Jensen, Sangild, Schjønberg, Jess Thorup og de andre fra den første halvdel af 90'erne tog over og viderførte den kultur. Den blev aldrig rigtig genskabt op gennem 00'erne og kulturen var helt væk da vi lavede sølvmedaljerne, der var købt og betalt.

Det er meget regressivt at ønske sig tilbage til tidligere tider. Og argumenter for at fodbolden har udviklet sig og tiderne er skiftet og så videre, er jeg ligeglad med når det kommer til OB


Det her er vores DNA:

Det her er vores DNA

Og det her:

Og det her.

Og dem her:

[Løvkvist_jr.]

Kunne man ikke forstille sig et træner team bestående af Bo Henriksen og Schjønberg?