Jeg synes, at der i tiden er en del negative holdninger til Jesper Hansen, hvilket fik mig til at tænke på mig selv, og de holdninger, som jeg selv havde til Thomas Christensen - både som direktør for OS&E, men også som sportsdirektør.
Det jeg er lidt nysgerrig på, det er om det er de samme, som altid bare konsekvent er utilfredse med den sportslige ledelse, eller om man faktisk har haft perioder, hvor man ikke mente, at sportsdirektøren ikke var god nok.
Jeg starter min egen vurderingen fra 2006, da det nok var et vendepunkt for OB som subtop-hold til tophold.
2006 - Kim Brink
- Havde store visioner med OB. Til at starte med, så synes jeg, at han var en god købmand for OB, men det var godt nok også mange underlige indkøb imellem. Jeg vil sige, at fra perioden 2006-09, der var jeg positivt stemt over for hans arbejde, og han var jo faktisk blandt mange lidt af en kultfigur - også hos mig selv - men det begyndte så småt at krakelere, da man til sidst hørte og så om en spillertrup, der praktisk talt var i opløsning. Det var endda en meget dyr spillertrup. Faktisk er det ret svært at vurdere Kim Brink, fordi der også opstod en finanskrise henover den periode, hvor han stod i spidsen for klubben. Konklusionen er dog, at han brugte rigtig mange penge på at forsøge at vinde det mesterskab, som vi aldrig fik - prisen var ikke bare dyr i kroner og øre, men også en kultur, som var blevet helt skæv.
2010 - Thomas Christensen
- Elendig som sportsdirektør. Hentede dyre spillere som Skoubo, Reginiussen, Mendy, som faktisk slet ikke passede ind i den nye kultur, som man gerne ville skabe. Snakkede om at vi snart var i mål med den nye omvæltning af kulturen i OB, men det var langt fra sandheden. Og folk som kan huske det forrige forum, de vil nok også kunne huske mine holdninger til ham. Hyrede Henrik Clausen, som var alt for uerfaren til at styre en Superliga-trup med de navne OB havde på det tidspunkt. Det var ved at koste os en nedrykning. Han fik heller aldrig styr på økonomien selvom vi kom i Europa-league, og var tæt på Champions League.
2011 - Poul Hansen
- Jeg synes egentlig at jeg var ret optimistisk omkring hans arbejde til at starte med, men det viste sig i den grad bare at være varm luft. Han hentede spillere som N'Koum og Diarra på alt for høje lønninger. Han var vel til dels uden skyld, for han var fejlcastet af OBs ledelse, og man kan jo ikke fortænke manden i at sige ja til et sportsdirektørjob i en af Danmarks største klubber. Hentede Troels Bech som træner, som senere viste sig igen, at være en fejl. Han rykkede aldrig klubben væk fra bunden, og skabte et OB et dårligt ry blandt agenter og andre klubber.
2012 - Troels Bech
- En opgave som han aldrig burde have haft, men han forsøgte, og det forløb slet ikke godt. Hentede store flop så som David Löfquist og Darko Bodul. Men igen er det vel spørgsmålet, om det var ledelsens fejl, at lade en mand dobbeltjobbe, som i forvejen havde svært ved at bare at træne
2013 - Jesper Hansen
- Startede rigtig sløvt ud. Det skyldes formentlig, at han havde den store sparekniv fremme. Har de første par år slet ikke kunne rykke klubben med billige indkøb, og har til dels også haft en svære betingelser, da han skulle arbejde videre med både en del rod fra tidligere sportsdirektører. Til gengæld var det den rette beslutning at fyre Troels Bech i tide, og hentede Ove P ind som brændslukker. Signingen af Kent Nielsen vidner om store ambitioner og større fokus på offensiv spillestil og implementering af unge spillere. Jeg må sige, at Jesper Hansen overrasker mig mere positivt, som tiden går. Jeg ser positive tendenser blandt spillestil og talentarbejde, og jeg synes at en del af kritikken er uberettiget.
Jeg synes, at det kunne være spændende at få en debat i gang. Nogle gange så synes jeg, at kritikken af sportsdirektøren bare er et uundgåeligt tema. Men er det altid nødvendigt at skyde efter sportsdirektøren, kan man nogle gange give tingene noget tid for at se om det arbejde, man har gang i bærer frugt. Jeg synes tit, at hver en handel bliver afgørende for det øjebliksbillede, som folk har af sportsdirektøren. Men samtidig kan man jo også se tilbage på tingenes gang og se på sine egne holdninger til daværende sportsdirektører, for at få et billede om det man mente blot var irritation over en dårlig kamp, manglende transfers eller salg af spillere, eller andre ting der sker i en fodboldklub.
Det jeg er lidt nysgerrig på, det er om det er de samme, som altid bare konsekvent er utilfredse med den sportslige ledelse, eller om man faktisk har haft perioder, hvor man ikke mente, at sportsdirektøren ikke var god nok.
Jeg starter min egen vurderingen fra 2006, da det nok var et vendepunkt for OB som subtop-hold til tophold.
2006 - Kim Brink
- Havde store visioner med OB. Til at starte med, så synes jeg, at han var en god købmand for OB, men det var godt nok også mange underlige indkøb imellem. Jeg vil sige, at fra perioden 2006-09, der var jeg positivt stemt over for hans arbejde, og han var jo faktisk blandt mange lidt af en kultfigur - også hos mig selv - men det begyndte så småt at krakelere, da man til sidst hørte og så om en spillertrup, der praktisk talt var i opløsning. Det var endda en meget dyr spillertrup. Faktisk er det ret svært at vurdere Kim Brink, fordi der også opstod en finanskrise henover den periode, hvor han stod i spidsen for klubben. Konklusionen er dog, at han brugte rigtig mange penge på at forsøge at vinde det mesterskab, som vi aldrig fik - prisen var ikke bare dyr i kroner og øre, men også en kultur, som var blevet helt skæv.
2010 - Thomas Christensen
- Elendig som sportsdirektør. Hentede dyre spillere som Skoubo, Reginiussen, Mendy, som faktisk slet ikke passede ind i den nye kultur, som man gerne ville skabe. Snakkede om at vi snart var i mål med den nye omvæltning af kulturen i OB, men det var langt fra sandheden. Og folk som kan huske det forrige forum, de vil nok også kunne huske mine holdninger til ham. Hyrede Henrik Clausen, som var alt for uerfaren til at styre en Superliga-trup med de navne OB havde på det tidspunkt. Det var ved at koste os en nedrykning. Han fik heller aldrig styr på økonomien selvom vi kom i Europa-league, og var tæt på Champions League.
2011 - Poul Hansen
- Jeg synes egentlig at jeg var ret optimistisk omkring hans arbejde til at starte med, men det viste sig i den grad bare at være varm luft. Han hentede spillere som N'Koum og Diarra på alt for høje lønninger. Han var vel til dels uden skyld, for han var fejlcastet af OBs ledelse, og man kan jo ikke fortænke manden i at sige ja til et sportsdirektørjob i en af Danmarks største klubber. Hentede Troels Bech som træner, som senere viste sig igen, at være en fejl. Han rykkede aldrig klubben væk fra bunden, og skabte et OB et dårligt ry blandt agenter og andre klubber.
2012 - Troels Bech
- En opgave som han aldrig burde have haft, men han forsøgte, og det forløb slet ikke godt. Hentede store flop så som David Löfquist og Darko Bodul. Men igen er det vel spørgsmålet, om det var ledelsens fejl, at lade en mand dobbeltjobbe, som i forvejen havde svært ved at bare at træne
2013 - Jesper Hansen
- Startede rigtig sløvt ud. Det skyldes formentlig, at han havde den store sparekniv fremme. Har de første par år slet ikke kunne rykke klubben med billige indkøb, og har til dels også haft en svære betingelser, da han skulle arbejde videre med både en del rod fra tidligere sportsdirektører. Til gengæld var det den rette beslutning at fyre Troels Bech i tide, og hentede Ove P ind som brændslukker. Signingen af Kent Nielsen vidner om store ambitioner og større fokus på offensiv spillestil og implementering af unge spillere. Jeg må sige, at Jesper Hansen overrasker mig mere positivt, som tiden går. Jeg ser positive tendenser blandt spillestil og talentarbejde, og jeg synes at en del af kritikken er uberettiget.
Jeg synes, at det kunne være spændende at få en debat i gang. Nogle gange så synes jeg, at kritikken af sportsdirektøren bare er et uundgåeligt tema. Men er det altid nødvendigt at skyde efter sportsdirektøren, kan man nogle gange give tingene noget tid for at se om det arbejde, man har gang i bærer frugt. Jeg synes tit, at hver en handel bliver afgørende for det øjebliksbillede, som folk har af sportsdirektøren. Men samtidig kan man jo også se tilbage på tingenes gang og se på sine egne holdninger til daværende sportsdirektører, for at få et billede om det man mente blot var irritation over en dårlig kamp, manglende transfers eller salg af spillere, eller andre ting der sker i en fodboldklub.
Comment