Oprindeligt indsendt af Online
Se indlæg
Nu fremlægger jeg dog ikke et regnskab for en bestyrelse, men formidler mit syn på Superliga-klubbernes økonomi til, hvad jeg formoder er en broget skare af fodboldfans - derfor tænker jeg faktisk aktivt over ikke at overkomplicere tingene. For hvis de regnskaber havde været nemme, tilgængelige og ligetil at læse, vurdere og forstå, så gjorde alle det sgu nok bare selv, som vi læste fodboldnyheder.
Man kan godt argumentere for at "rene" fodboldklubber og koncerner ikke er det samme - for det er det ikke. Det er to vidt forskellige virksomhedsstrukturer med hver deres styrker og svagheder. Men de spiller i den samme liga - de kæmper om de samme spillere, og det er gode rede penge af samme slags som konkurrenten også har, som man desperat forsøger at investere i sine spillertrupper.
Så er der nuancer, der er vigtige i vurderingen af de forskellige virksomhedstyper? Jep - selvfølgelig er det dét, men grundlæggende er pointen den samme. Virksomhederne og fodboldklubbernes økonomi viser noget om klubbernes modstandskraft, dygtighed, succes eller det modsatte.
Men jeg vil da gerne høre dig - hvorfor mener du slet, slet ikke man kan sammenligne de to? Hvad er det præcis, du mener adskiller fodboldforretningen Viborgs regnskaber fra OS&E's, der gør dem umulige at sammenligne?



Leave a comment: