Jeg synes også, at det er frygteligt, hvad Frederik Tingager har været udsat for og dejligt, at han er kommet stærkere ud på den anden side. Det er også dejligt med sympatien, der strømmer imod ham nu og det er velfortjent, men jeg kan alligevel ikke lade være med at tænke på fantonen på både OB´s og andre klubbers debatfora, hvor egne spillere, sportsdirektører og trænene med jævne mellemrum bliver omtalt med sprogets værste gloser.
Nu er der selvfølgelig forskel på at omtale vedkommende dårligt på et debatfora og så til at sende en personlig "hilsen" på Facebook, men udgangspunktet er for mig det samme. Det er mennesker, der gøres til objekter med alle de værste motiver. Uanset hvad de end måtte gøre, så er de slappe og dovne (Jønsson), uambitiøse med begrænset fodboldforstand, mere fokus på penge end sportslige resultater og et kontaktnet begrænset til Horsens og AAB (Jesper Hansen), egoistiske (Izuna), primadonaer fra laveste hylde (Joan), overskudsvarer (Casper Nielsen, Thrane, Ryan) mm. Uanset hvad de end måtte gøre, hvor meget tid de bruger uden at forvente tak, så er de mennesker, der ikke er lavet af jern og nogle gange kan jeg spørge mig selv, hvorfor de gider fortsætte. Jeg kan godt forstå at Frederik og andre af og til må overveje, om det er det hele værd.
Vi har haft diskussionen før, og svaret plejer at være: De er højtbetalte professionelle og har bare at makke ret, de er lejesvende og vi er de ægte fans, og pga. vores livslange forpligtigelse i medgang og modgang har vi lov til at stille krav og dømme folk ude. De fleste ved og anerkender betydningen af anerkendelse, også når noget ikke fungerer ordentligt eller når man begår fejl, men det er, som om det ikke gælder for fodbold. Det kan man læse her på forummet og det kan man også høre på stadion, "fans" der sviner egne spillere til, når de begår fejl.
Da OB-ledelsen stik mod alle odds ikke valgte at gøre nogle panikkøb inden forårssæsonen, blev det bare bekræftigelsen på alt det dårlige ved ledelsen og især Jesper Hansen. Efter et helt igennem godkendt forår med masser af sejre, mål og flot spil, er det ihvertfald ikke Jesper Hansens skyld og det ville undre mig, om han ikke også har modtaget nogle hadefulde mails.
Selvfølgelig skal Frederik have ekstra opbakning og anerkendelse, men det kunne ville måske også være på sin plads ikke at dømme på personen, men på indsatsen, og så bakke op. Istedet for at sukke, når AK kommer på banen, så burde der lyde et brøl af opbakning, når han brænder, skal der ikke lyde et suk, men kom igen. Fodboldspillere er også mennesker med følelser.
Vi har netop haft diskussionen før; og den synes jeg ikke, vi skal have igen. Der er MILEVIDT forskel på at sidde på et debatforum og kritisere spillere; ja endda svine dem til, og så komme med trusler på folks private konti, og længere er den ikke. Kom nu videre.
MvH ChrisOB
1 nederlag de sidste 14 kampe. (8-5-1 - målscore: 23-9) 0 i de sidste 9 (6-3-0 - målscore: 16-6). 0 kampe siden sidst vi vandt en kamp efter været kommet bagud 0-1. Casper Nielsen - gør hvad han vil.
Ja jeg forstår ikke rigtig hvorford det lige er Tingager der har fået de beskeder, det er sku mærkeligt. Selv i perioden hvor hans niveau var lidt tvivlsomt, synes jeg stadig man kunne se et stort potientiale der bare ventede på at komme ud.
Men ja, som nogle af jer andre siger, så det virkelig nogle sølle mennesker, i det hele taget forstår jeg ikke hvorfor folk gider skrive beskeder til spillerne over facebook. Intet liv, much?
Når det er sagt, så synes jeg altså også man skal kunne klare sådan noget. Alle hold har sådan nogle tumper og der er sikkert rigtig mange der har fået beskeder af lignende karakter, der er ikke rigtig nogen grund til at skulle stoppe karrieren pga. det. Med mindre vi snakker decideret forfølgelse osv.
tingager er ob's vigtigste og bedste spiller. Samtidig har han en vaskeægte attitude, som man kun kan elske som ob-fan.
absolut!👍
"Einstellung ist alles. Talent wird überschätzt. Talent ist Grundvoraussetzung, ohne Talent geht nichts, aber Talent stellt dich nur in die Tür. Charakter, Einstellung und Fleiß bringen dich hindurch"
- Norbert Elgert -
Det her er bare så usmageligt og dybt usympatisk.
Jeg håber fandenfuckme, at de kæmpe idioter der har står bag de beskeder har det mere end skidt over det.
Det er dårlig stil på alle planer og der må være noget grusomt galt med én, når man kan finde på den slags.
Det er bare ikke sådan man er OB-fan. Stram op og vis bare en smule værdighed, tak!
Jeg vil godt starte med, at sådanne beskeder er forkastelige og ikke hører hjemme nogle steder.
Når det så er sagt, så tror jeg altså også, at vi skal passe lidt på med selvpiskeriet i fanflokken - det her er efter min bedste overbevisning ikke enestående problemstilling i OB eller sågar i fodbold. Det er et generelt problem i samfundet, hvor folk der har en offentlig tilstedeværelse (politikere, debattører, sportsudøvere etc.) bliver udsat for de mest uhyrlige kommentarer og beskeder fra folk, som kan sidde derhjemme og gemme sig bag en computerskærm og ramme de personer, som man nu har set sig sur på af den ene eller den anden grund. Jeg går selvfølgelig ind for, at man bør straffe de personer, der sidder og gør sådan noget, i den udstrækning det nu er muligt, men jeg kan altså ikke hoppe på den galej, hvor jeg som OB-fan skal undskylde for den opførsel overfor for hverken Tingager eller andre. Men ville da helt klart være en smuk gestus at give ham lidt ekstra støtte i den næste tid - den er jeg helt med på
Jeg vil også godt rose Tingager for timingen. Det kommer på et ikke-forstyrrende tidspunkt for klubben, og man kan ikke skyde ham i skoene, at det "bare" er en dårlig undskyldning for ikke at præstere - for han har i den grad præsteret her i foråret. Og jeg synes bestemt, at det er et område, der er berettiget til fokus. Jeg synes så lidt mere, at den "interessante" vinkel i forhold til OB (og fodbold generelt) er, hvordan vi klæder de unge mennesker på til, hvad det også indbære at være professionel fodboldspiller. Nu er det her jo ret ekstremt, men helt generelt så er der jo en del "nederlag" forbundet med at gå fra ungdomsfodbold til seniorbold. Du går fra at være stjerne uden opmærksomhed til typisk at agere kegle og indskifter - men nu under et kæmpe fokus, hvor der sidder tusindvis af mennesker, som i bund og grund stort set intet kender til dig, og bedømmer dig benhårdt på de (få) aktioner, du har. De er ikke fordi spiller skal pakkes ind i vat, men det er da vigtigt at give dem nogle redskaber til, hvordan man håndterer svære perioder (det kan også sagtens være, at man gør, men det er jo ikke lige det indtryk man får ud fra Tingagers citater).
Men for helvede, hvor bliver jeg stolt over, at vi har Tingager. Det er fandme ægte mod, at stå frem og italesætte det her problem. Det er jo ikke kun isoleret til sportsverdenen; politikere oplever det jo i stor stil, desværre.
Det er en ægte kriger, der tør stå frem og vise noget sårbarhed.
Men for helvede, hvor bliver jeg stolt over, at vi har Tingager. Det er fandme ægte mod, at stå frem og italesætte det her problem. Det er jo ikke kun isoleret til sportsverdenen; politikere oplever det jo i stor stil, desværre.
Det er en ægte kriger, der tør stå frem og vise noget sårbarhed.
Ja, ham skal vi sgu være glade for. Jeg er spændt på om det lykkedes klubben at forlænge hans kontrakt. Det tror jeg nok skal ske. :-)
Jeg synes også Tingager på banen udviser de største følelser, og hans karisma er sgu bare noget som smitter af på tribunerne. Han er en fed person, og jeg håber vi kan holde på ham et år eller to mere!
Jamen forhelvede hvor går det ondt at se på og høre om. Han kæmper fandme og det skal han høre fra os. Han fortjener den vildeste opbakning både i aften og til næste hjemmekamp
Jeg håber at alle fans klapper og hepper ekstra højt i samtlige 90 min når Tingager har bolden i aften..
Man kunne virkelig se hvor meget det havde påvirket ham
Comment