De største forræddere (Top 5)

[obforever]

Man gør ikke grin med Denni Conteh!

[nixcha]

McKellberg - klasse humor

[the_mj]

5 - Borring var en klovn da han skiftede, men kan huske rygter om at han ikke var vildt populær i spiller truppen, og vi fik ret gode penge for ham.
4 - Zaza.. Tjaa.. han tænker som han bager.. blødt, lunt og løgnagtigt.
3 - Rasmus er uforklarlig. Hvordan kan en spiller der næsten er vokset op i klubben, undre sig over kraftige reaktioner fra fans, når han skifter gratis til fck, og posere i deres trøje ved samme lejlighed. (Nægter at tro på han ikke havde nogen muligheder i udlandet)
2 - UL sked virkelig på sit sofabord! Udtaler at OB er hans klub i Danmark og skifter til fck´s bænk, så han kan få sit metal. Nej det var ikke eneste mulige transfer for ham! Husker ikke nøjagtig hvilken svensk klub (mener det var Malmø) der havde tilbudt ham næsten samme økonomiske forhold.
1 - LJ Det er vel næppe nødvendigt at sige mere.. Han er så lidt skarp i pæren, at han rent faktisk troede han kunne skifte til OB, uden der var nogen der ville brokke sig.

Hvorfor er det at fodboldspillere i så lille en grad forstår hvad os fans går igennem?
Er de ikke selv fans? Hvordan kan de blive så overrasket hver eneste gang?

[manner]

"I sine helt unge år i OB" med det mener jeg da han var startet i OB :)

my baaad det misforstod jeg

[MaxHH]

Min top 5:

5. Bengt Sæternes -> Vålerenga
Bengt Sæternes kom til OB med en våd drøm om Champions League, og udtalte da også, at OB altid havde været hans klub i Danmark. Ja han lovede sågar, at hvis han fik tillid og kunne holde sig skadesfri, så ville OB blive den nye mastodont i dansk fodbold. Da han så et år efter ankomsten valgte at smide håndklædet i ringen, og skiftede tilbage til hans hjemland, var vi mange fans, der følte os forrådt. Men set i lyset af, at han jo var nordmand rækker det ikke til mere end en 5. plads.

4. Henrik Toft -> Horsens
Den skæggede statue, Albinobjerget, Bomberen fra Sønderjylland... Ja kært barn har mange navne, og i OB-fansenes øjne, var Henrik Toft virkelig en af vores egne. Han snakkede også med en spøjs dialekt, og... ja, det var vel det. Men da han kom til fra HB Køge, tror jeg nok at vi var mange, der følte, at nu havde vi endelig fundet løsningen i angrebet. Vi snakker om en to-metermand, der egenhændigt ville sende 30-40 point i vores retning i løbet af en sæson. Derfor var det noget af et slag i ansigtet, da han allerede et år efter fravalgte Odense for at bo i fucking Horsens. Han var en stjerneangriber, og holdet var bygget op om ham, og manden havde alle muligheder - jeg nævner i flæng klubber der bød sig til: Konyaspor, Cheltenham, Gefle og Slask Wroclaw, og jeg tror ikke jeg er den eneste der sidder tilbage med en følelse af, at han skulle være taget til udlandet og dermed bevaret sit renommé i Odense.

3. Denni Conteh -> Malmö
Det gjorde meget ondt på selvforståelsen, da Denni Conteh, en af de helt store spillere i stribet skiftede Fyn og Danmark ud med en tilværelse på den anden side af sundet. Denni Conteh havde i alle sine seks kampe for OB gået forrest, og været en rollemodel i truppen, som de unge på Fyn kunne se op til. En mand af kaliber. Ja han var faktisk så populær for sine fodboldkundskaber, at DBU i en overgang overvejede at droppe de landsdækkende fodboldskoler, og i stedet erstatte dem med skoler hvor man lærte at drible som fodboldguden fra OB. Det rækker til en tredjeplads på denne liste.

2. Nenad Novakovic -> Reggina
Endelig havde vi fundet en keeper, der bare brændte for OB. Han var jo faktisk personificeringen af OB i den måned han var en del af truppen. Tænk at han lod sig sælge for ussel mammon, når det var OB der lå hans hjerte nær. Jo jo, der var da lidt økonomisk gevinst ved salget, men kontinuitet er et nøgleord, der var billigt til salg dengang.

1. Anders Jochumsen -> Lyngby
Av av av. Måske moderne tids største spiller i stribet. Anders Jochumsen kunne (og kan sikkert stadig) det hele. Han havde rappe fødder, et hug som en klapperslange, og en bevægelighed, der var meget sjælden at se i dansk fodbold. Fans kom på stadion for at se ham, og så var resultatet af kampen ofte sekundært. Den feterede fodboldstjerne havde odenseanerne i sin hule hånd, og han fik, så vidt jeg ved, op mod 20 procent rabat hos byens frisører. Ja ham kunne fynboerne godt lide. OB tog ham til sig i en tid, hvor reglerne tillod ham at spille amatørbold i Ådalen, og den tillid svigtede han totalt, da han kort efter valgte at flytte tilbage til en af hovedstadens snobbede forstæder. Det gjorde ondt, at byens helt var for fin til Fyn, og i dag i 2016 er såret endnu ikke lægt og jeg kan med sikkerhed sige, at tusindvis af kvindehjerter stadig er i brand.

Klasse... sad godt nok og tænkte "nu har han da HELT tabt småkagerne", indtil jeg gennemskuede satiren. Godt lavet... ,o)

Mvh

MaxHH

[Komsi]

Det var ikke en svensk klub, men Rosenborg.

[Komsi]

Den side af Falk vi dog har set, har i min verden ikke været ret kønt... alene det at han ikke vil afvise BIF i over et år, for så dagen før FcK skiftet lige pludselig at "fodre os af" med at han ikke kunne finde på at lave det skifte... det er i min verden tæt på at være så ulækkert som det kan blive... Lagt sammen med trøjestuntet, lagt sammen med hans megen snak om at han vil have respekt, og lagt sammen med at VORES sportsdirektør måtte ud og redde trådene ud for FALKS dumheder inde i PARKEN... det får bare Falk til at være et sikkert navn på min liste... Utrolig dårlig opførsel, og det er svært at tro på de mange følelser han ævler om, nu også er SÅ store...

Forstår dog dels godt du har Kadrii med...

Det gør jeg til gengæld ikke? Mig bekendt har Kadrii aldrig været i nærheden af at sværge troskab, tværtimod snakkede han næsten fra day1 om at han savnede København. sportsligt var det et kæmpe tab, og det er altid træls at sælge til FCK, men jeg følte mig på ingen måde forrådt af Kadrii.

Jeg forstår heller ikke hvordan Magge kan have Dalgas på listen?

[Bebeto999]

Hvorfor er det at fodboldspillere i så lille en grad forstår hvad os fans går igennem?
Er de ikke selv fans? Hvordan kan de blive så overrasket hver eneste gang?

Nej, fodboldspillere er ikke selv fans. Fodbold er deres erhverv, og de har typisk en ti til femten år som aktivt erhvervsdrivende, hvilket adskiller sig fra andre jobs og fordrer hyppigere skifte af arbejdsplads. Der vil altid være en skillelinje mellem vores romatiske opfattelse og spillernes virkelighed. I ny og næ dukker en spiller op, som adskiller sig herfra: Totti i Rom, Maldini i Milano osv., og som fan håber man naturligvis på netop at opleve sådan et unikum i egen klub. Derfor bliver vi så skuffede, når Falk og UL skifter til den største og bedste klub i vort land. I sidstnævnte tilfælde var det øknomiske tilbud så lukrativt, at UL - i hvert fald efter eget udsagn - følte sig presset til at skifte, og det skal altså også med i ligningen, at vi fik uhørt mange penge for en spiller i sin karrieres efterår. Det var - nøgternt set - en meget god handel. Men det gjorde ondt, fordi UL talte stort og visionært om OB - vores klub. Falk, derimod, har aldrig været et OB-ikon for mig. En (meget) dygtig knægt fra ungdomsafdelingen - men ikon, nej.

[Komsi]

Nej, fodboldspillere er ikke selv fans. Fodbold er deres erhverv, og de har typisk en ti til femten år som aktivt erhvervsdrivende, hvilket adskiller sig fra andre jobs og fordrer hyppigere skifte af arbejdsplads. Der vil altid være en skillelinje mellem vores romatiske opfattelse og spillernes virkelighed. I ny og næ dukker en spiller op, som adskiller sig herfra: Totti i Rom, Maldini i Milano osv., og som fan håber man naturligvis på netop at opleve sådan et unikum i egen klub. Derfor bliver vi så skuffede, når Falk og UL skifter til den største og bedste klub i vort land. I sidstnævnte tilfælde var det øknomiske tilbud så lukrativt, at UL - i hvert fald efter eget udsagn - følte sig presset til at skifte, og det skal altså også med i ligningen, at vi fik uhørt mange penge for en spiller i sin karrieres efterår. Det var - nøgternt set - en meget god handel. Men det gjorde ondt, fordi UL talte stort og visionært om OB - vores klub. Falk, derimod, har aldrig været et OB-ikon for mig. En (meget) dygtig knægt fra ungdomsafdelingen - men ikon, nej.

Jeg har alrig forstået hvorfor fodboldspillere ikke kan have et arbejde, efter at de er færdige med at spille fodbold..

[fmprOB]

Det gør jeg til gengæld ikke? Mig bekendt har Kadrii aldrig været i nærheden af at sværge troskab, tværtimod snakkede han næsten fra day1 om at han savnede København. sportsligt var det et kæmpe tab, og det er altid træls at sælge til FCK, men jeg følte mig på ingen måde forrådt af Kadrii.

Jeg forstår heller ikke hvordan Magge kan have Dalgas på listen?

Helt enig mht Kadrii. Lovede aldrig troskab men gav sig altid 100% og tudede aldrig selvom man skvattede hans talent væk på backen.
Vi gav ham chancen for proffesionel fodbold og gav os blod sved og tåre i 3-4 år. Og liiige en 9 mill også

[MaxHH]

Jeg har alrig forstået hvorfor fodboldspillere ikke kan have et arbejde, efter at de er færdige med at spille fodbold..

Faktisk har de vel nemmere ved at få et arbejde end "almindelige" mennesker... Et cv med suppebold skal da nok åbne nogle døre... ,o)

Mvh

MaxHH

[Kaspernon]

Det gør jeg til gengæld ikke? Mig bekendt har Kadrii aldrig været i nærheden af at sværge troskab, tværtimod snakkede han næsten fra day1 om at han savnede København. sportsligt var det et kæmpe tab, og det er altid træls at sælge til FCK, men jeg følte mig på ingen måde forrådt af Kadrii.

Jeg forstår heller ikke hvordan Magge kan have Dalgas på listen?

Top-5 til Kadrii er også lige voldsomt nok, enig... Jeg vil i stedet sige det sådan at jeg forstår godt hvis man har en bitterhed over Kadrii, det var ikke så kønt med den megen frustration han af flere omgange har ladet ramme OB i medierne...

Enig omkring Dalgas, jeg husker ingen dårlige vibes omkring det skifte, ud over det selvfølgelig altid er svært når det er BIF...

[the_mj]

Nej, fodboldspillere er ikke selv fans. Fodbold er deres erhverv, og de har typisk en ti til femten år som aktivt erhvervsdrivende, hvilket adskiller sig fra andre jobs og fordrer hyppigere skifte af arbejdsplads. Der vil altid være en skillelinje mellem vores romatiske opfattelse og spillernes virkelighed. I ny og næ dukker en spiller op, som adskiller sig herfra: Totti i Rom, Maldini i Milano osv., og som fan håber man naturligvis på netop at opleve sådan et unikum i egen klub. Derfor bliver vi så skuffede, når Falk og UL skifter til den største og bedste klub i vort land. I sidstnævnte tilfælde var det øknomiske tilbud så lukrativt, at UL - i hvert fald efter eget udsagn - følte sig presset til at skifte, og det skal altså også med i ligningen, at vi fik uhørt mange penge for en spiller i sin karrieres efterår. Det var - nøgternt set - en meget god handel. Men det gjorde ondt, fordi UL talte stort og visionært om OB - vores klub. Falk, derimod, har aldrig været et OB-ikon for mig. En (meget) dygtig knægt fra ungdomsafdelingen - men ikon, nej.

Nej det er godt nok sørgeligt.. (Smiley der opgivende ryster på hovedet)

[Leander]

Jeg har alrig forstået hvorfor fodboldspillere ikke kan have et arbejde, efter at de er færdige med at spille fodbold..

Intet forhindrer dem i at tage et job i Netto!

[mckellberg]

Faktisk har de vel nemmere ved at få et arbejde end "almindelige" mennesker... Et cv med suppebold skal da nok åbne nogle døre... ,o)

Mvh

MaxHH

Intet forhindrer dem i at tage et job i Netto!

Jeg har faktisk været i en kort praktik i Spillerforeningen her i efteråret, og faktum er, at RIGTIG mange af Superliga-spillerne ikke giver efterfodboldtiden så meget som 10 sekunders tanke. Så snart de er færdige, og de ikke længere skal møde ind til træning - så begynder de at overveje, hvad der så skal ske. Og for mange er det ikke specielt nemt at få et job, hvis man hverken har gymnasiel uddannelse eller lignende, fordi man satte karrieren i første række som 16., 17. eller 18.-årig. Nu er det jo ikke alle, der kan blive TV-kommentatorer, så mange er der alligevel ikke behov for, så når de skal ud på det rigtige arbejdsmarked og arbejde med marketing, produktudvikling, regnskaber eller what ever, så giver 100 Superliga-kampe ikke meget. Jo, det åbner da nogle døre, der som udgangspunkt er lukkede for os andre, men bag de døre er der ikke plads til alle de professionelle fodboldspillere.