Oprindeligt indsendt af ForzaLazio
Se indlæg
Hans udspark kunne da f.eks. godt blive bedre ja, men for mig er det lidt i samme boldgade som at kritisere en god teknisk central midt for, at han ikke er særligt god i hovedstødsdueller. Selvfølgelig er det en god ting at have i sit spil der klart kan øge ens værdi, men det er nu stadig langt fra det vigtigste at skulle kunne i den rolle, og Gryte har givet os alt det vi kunne drømme om i en OB-trøje, som vi har spillet de sidste mange år. Hvor ofte sker det lige, at vi har en spiller som alle Superligaens tre største klubber er/har været interesseret i på et tidspunkt?
Og i samme ombæring kunne vi så lige tage fat i en anden OB-syge, og det er forventningerne til vores egne talenter. Der var ingen grænser for, hvor stort et talent Eske han var efter nogle indhop, hvor meget han potentielt kunne sælges for, og jeg skal give dig skal jeg. Han har stadig rigeligt problemer med bare at komme i startopstillingen. Nu bliver Oliver også, umiddelbart primært baseret på en enkelt flot debutkamp, skreget op til at være et helt unikt talent, og at han nærmest på ingen tid udfylder Grytes sko til fulde.
Jeg siger ikke, at Oliver ikke er et stort talent. Heller ikke, at Eske ikke skulle være det. Men jeg tror ikke det gavner nogle, at vi går i selvsving så hurtigt og baseret på så lidt, og jeg tror i hvert fald slet ikke, at det gavner den unge spiller. At tro, at det ikke kommer til at give noget usikkerhed og en del flere udfald, at vi skal til at bruge Oliver i stedet for Gryte, er nok ret naivt. Dermed ikke sagt, at man ikke må håbe på det, eller at det er et fuldstændigt usansynligt scenarie, det er bare forsvindende få unge målmænd der er kommet ind i Superligaen, og slet ikke har haft nogle udfordringer ved at tage springet. Nogle af de bedste yngre målmænd vi har haft i Superligaen i de seneste år, som Rønnow, Hradecky og Lössl, var altså ikke super overbevisende fra start af. Der var klart kampe med tydelige tegn på potentiale, og så var der nogle med udfald.
Oliver vil sandsynligvis også have nogle udfald og være et klart dyk i niveau ift. Gryte i næste sæson, og det er helt okay. Det er i hvert fald vigtigt, at han ikke føler et kæmpe pres for, at han skal levere på ligeså højt niveau, og at han er en skuffelse, hvis han ikke gør det.
Leave a comment: