Annoncering

Collapse
No announcement yet.

Anbefalinger af podcasts

Collapse
X
 
  • Filter
  • Tid
  • Show
Clear All
new posts

    Anbefalinger af podcasts

    Jeg er blevet rigtig glad for at lytte til podcasts, og er altid på udkig efter anbefalinger af ukendte perler... Og tænker jeg ikke er alene.

    Hvis jeg selv lægger ud, vil jeg gerne smide en anbefaling af "The Bugle". Komikerne John Oliver og Andy Zaltzman har igennem fem år lavet en ugentlig satirisk gennemgang af politiske emner fra hele verden, og gjort det vanvittigt sjovt. Og fortsætter med det, selv efter John Oliver er blevet en stor stjerne i USA med hans Last Week Tonight show, der muligvis er det bedste satireprogram på TV. Fem ud af fem stjerner...

    #2
    Jeg lytter til en masse forskellige Podcasts - både ind- og udland.
    En lille engelsk perle er programmet 'Me1 vs. Me2 Snooker with Richard Herring'. Det handler om komikeren Richard Herring, som spiller Snooker mod sig selv. Derudover er han også kommentator og alle andre roller. Det er sindssyg god underholdning. :-)

    Comment


      #3
      Hører Fodbold FM fra radio24syv, der er et ugentligt to-timers podcast, der gennemgår aktuelle emner, og går analytisk til værks på forskellige taktiske nørderier. Kvaliteten varierer efter gæsterne, men som regel er niveauet højt.
      Lidt det samme gælder for Politikens Fodboldpodcast med Martin Borre, der lidt er et spin-off på det første podcast - det er som regel godt og vel en time langt.

      Derudover hører jeg diverse amerikanske podcast, hvor især Planet Money og This American Life kan anbefales. Det første kommer 2-3 gange om ugen med forskellige værter og er som regel omkring 20 minutter langt, og fungerer som små, letfordøjelige indgange til forskelligt økonomisk stof, alt sammen så enhver kan forstå det, men uden at blive banalt eller trivielt. Det sidste er cirka 1 time langt, og er ret svært at definere præcist. Ofte er det opdelt i 3-4 acts, der har de samme overordnede tema, men angriber det gennem forskellige historier. Det kan være "cops see it differently" om politi- og racespørgsmålet, men også lettere emner, som at være eller ville være en "good guy". Historierne er som regel super godt producerede, og er relevante på en sært underfundig facon. Meget anbefalelsesværdigt.

      Endelig hører jeg P1's "Verden ifølge Gram", hvor DR's mangeårige udenrigskorrespondent/redaktør Steffen Gram behandler udenrigspolitisk stof. Standardformatet involverer et emne/en konflikt, hvis aktuelle situation og baggrund gennemgås sammen med 3 eksperter. Indimellem er der særafsnit, hvor Steffen Gram interviewer eller besøger bestemte folk om bestemte emner (eksempelvis ambassadører, eller - i anledningen af hendes 75-årsdag - et helt afsnits interview med dronningen om hendes forhold til omverdenen, og de udenrigspolitiske begivenheder, hun har været vidne til).

      The Bugle lyder fedt - det vil jeg undersøge! :)

      Comment


        #4
        Jeg podcaster ud over mange af de nævnte:

        The Infinite monkey cage - videnskab med et kraftigt humoristisk twist (min yndlingspodcast)

        Aflyttet (24/7) - til at pirre min paranoia i forhold til PET, NSA osv. :-)

        Football weekly (Guardian) - engelsk fodbold FM

        Comment


          #5
          Spændende bud, som jeg vil kigge nærmere på. Hvis jeg lige skulle liste mine faste podcasts op, vil listen se sådan her ud:

          Han Duo: Nørderi omkring film, serier og spil

          Bremsesporet: Brian Lykkes ugentlige snak med sjove mennesker på BT.

          Dead Robots Society: Fire amerikanske forfattere, der tager en snak om deres udvikling, faldgrupper, gode ideer og bullshit om forfatterfaget.

          Wiki-værkstedet: Torben Sangild tager et emne op, som er mangelfuldt på Wikipedia, og inviterer eksperter i studiet til en uddybelse.

          Fodbold FM: Den kender de fleste jo nok.

          Policast: Lidt som fodbold FM, bare med politik i stedet.

          Huxi og det gamle folketing: Huxi Bach inviterer hver uge tre pensionerede folketingsmedlemmer ind til en snak om aktuelle politiske emner...

          No such thing as a fish: Folkene bag QI, et fantastisk quizshow på BBC, bringer de sjoveste facts de har fundet i løbet af ugen, på en meget humoristisk måde.

          Verdens Bedste Filmklub: Lasse Rimmer og en håndfuld andre komikere tager IMDBs top 250, og ser en film af gangen, og anmelder den.

          Det dystre skæg: Elias Ehlers og Martin Nørgaard hygger hjemme i den enes køkken, og snakker løs om alt mellem himmel og jord.

          Fup i Farvandet: Morten Wichmann og Mikkel Malmberg inviterer sjove gæster ind til en løs snak om humor.

          Mvh

          MaxHH

          Comment


            #6
            Jeg hører primært NFL-podcasts, hvor jeg kan anbefale:

            Around the NFL, forholdvis letfordøjelig, altid god og humoristisk stemning, fine analyser. Til alle NFL-interesserede.

            Grantland NFL podcast, super god, seriøs podcast med rigtig velovervejede analyser. Nok primært henvendt til NFL-nørder.

            Move the Sticks, som hovedsageligt handler om scouting og draft, men i løbet af sæsonen selvfølgelig også om NFL. Henvender sig primært til draft- og collegeinteresserede.

            Med disse podcasts bliver det til 4-8 udsendelser om ugen a 45-60 min, og så tillader tiden desværre ikke mere.

            Comment


              #7
              Jeg hører Fodbold FM og Politikkens Fodboldmagasin hver uge.

              Næsten hver dag hører jeg 'Den Korte Radioavis' hver dag på Radio 24syv, som er nyhedssatire. Hovedkarakteren 'Kirsten Birgit Schiøtz Kretz Hørsholm' er en fantastisk parodi på Ulla Terkildsen og det er pivsjovt, hvis man spørger mig. 'Den Korte Radioavis' siger det alle andre seriøse medier ikke kan/vil sige.

              Jeg hører også 'Bæltestedet' på Radio 24syv, der er Simon Jul og Jan Elhøj når de er absolut bedst.

              Nogle gange hører jeg Wiki-værkstedet og Huxi og det gamle folketing, som MaxHH beskriver.

              Radio 24syv er gået hen og blevet min absolutte yndlingskanal.

              Er man til spansk bold, har jeg hørt at 'viva la liga' fra Roskilde Universitetsradio vist nok være god.

              Nogle gange hører jeg 'Unitbet Sportcast' med Per Marxen. Endnu en fodbold podcast.

              Nogle der kender til Dansk/Italiensk podcast for absolutte begyndere?

              MvT
              Får glæden tilbage, når OB vinder tre kampe i træk.

              Comment


                #8
                MaxHH, er SÅ meget QI-fan, så skal klart prøve 'No such thing as a fish'. Tak for tippet.

                MvT
                Får glæden tilbage, når OB vinder tre kampe i træk.

                Comment


                  #9
                  Hold nu kæft hvor er "no such thing as a fish" sjovt, det er lige i QI ånden.... 1000 tak for tippet 👍😃

                  Comment


                    #10
                    Oprindeligt indsendt af kbhob Se indlæg
                    Hold nu kæft hvor er "no such thing as a fish" sjovt, det er lige i QI ånden.... 1000 tak for tippet 
                    enig... Og så lærer man lidt undervejs... ,o)

                    Comment

                    Working...
                    X