1-0 til Lyngby efter 35 minutter.
Annoncering
Collapse
No announcement yet.
Reserveliga Lyngby-OB
Collapse
X
-
Ingen karakterer da jeg ikke er skolelærer, men jeg vil prøve at komme med en vurdering.
Jeg stod ud for OBs højre side på OBs banehalvdel i første halvleg og derfor udfor OBs venstre side på Lyngbys banehalvdel efter pausen. Dvs. Lukas Jensen og Anders Thomsen tættest på i 1.; Emil Larsen tættest på i 2. halvleg. Det gør det noget nemmere at vurdere dem.
Radza: Gjorde det godt de gange det var nødvendigt, synes jeg. Rigtig god til at råbe og dirigere sine medspillere. En enkelt blunder, som han selv reddede ud med en hård tackling. Chanceløs ved målet.
Forsvaret:
Emil Peter Jørgensen gjorde det rigtig fornuftigt. Som nævnt tidligere hårde, veltimede indgreb og ikke helt dum med fødderne. Lukas Jensen var meget offensiv på højre backen i starten af 1. halvleg, men forsvandt lidt. Han havde nogle gode defensive indgreb.
Magnus Pedersen havde en god defensiv aktion, hvor han pressede en Lyngbyangriber, der ellers var på vej igennem, til en svag afslutning. Ellers så jeg ikke meget til ham, men det er jo bl.a. et tegn på, at midterforsvaret stod, hvor det skulle. Diarra er der ikke meget at sige om i de 20-25 minutter han fik.
Barret på venstre back var meget offensiv, og det betød enkelte gange, at han manglede bagude. Generelt ok uden at være prangende.
Anders Thomsen kæmpede godt på højrekanten indtil han blev skiftet ud, men specielt i 1. halvleg så man ikke meget til ham offensivt. Muligvis fordi han trak ind mod midten, så der var plads til Lukas Jensens overlap. Simon Skrøder, der kom ind i stedet for, fik vist noget fight, men ellers ikke meget på den relativt korte tid, han var inde.
Jens Jakob Thomasen gjorde det fint i den halvleg han fik på midten. Han var meget på bolden, aggressiv på modstanderen og slog nogle fine dybdebolde.
Mathias Greve ved siden af, var noget mere anonym gennem hele kampen. Han kæmpede, men umiddelbart syntes jeg ikke, der kom så meget fra ham.
Jonas Hansen viste god energi, da han kom ind efter pausen. Han havde også nogle gode raids, og viste at han ikke var bange for, at gå ind og skubbe modstandere væk, selvom de var større en ham.
Emil Larsen... Jeg er så ærgerlig over, at han gik død de sidste 10-12 minutter. Sådan virkede det i hvert fald, for indtil da havde han spillet en rigtig god 2. halvleg og en fin 1.
I 1. halvleg var han til tider venstre back, når Barret var gået højt oppe, og han var tit ind over midten og prøve at finde løsninger. Det var også fra hans fod et par af de bedre muligheder i 1. halvleg kom.
I 2. halvleg tog han meget ansvar den første halve time. Offensive løb og pres, dirigerer de unge spillere med frem i pres (og enkelte gange også de unge forsvarerer), og flere gode defensive løb, hvor han hjalp med at dække af.
Desværre må jeg tildele ham en stor del af skylden for Lyngbys mål, og de sidste 10-12 minutter virkede han ikke til at have energi til flere løb. Muligvis pga. en høj mængde højintensive løb i løbet af kampen, men det er lidt bekymrende.
Lyngbys mål kom efter en lang bold på fra deres venstre side dybt ned i OBs venstre side. Der blev Barret fanget med 2 Lyngbyfolk fordi Emil Larsen ikke var fulgt med ned. Der kom støtte fra midten, men bolden blev slået fladt på tværs og sparket ind ved fjerneste stolpe.
Jeg giver ikke Emil hele skylden for målet, men jeg kan ikke lade være med at tænke, om det var blevet scoret, hvis han havde taget det defensive løb. Det er synd, for som skrevet havde han spillet en meget fin 2. halvleg indtil da.
Offensiven:
Lado var fuldkommen usynlig i sin halvleg, bortset fra den ene gang, han fik sig et frispark.
Kryger løb og kæmpede som en gal hele kampen og vandt mange dueller. Gode dybdeløb i 1. halvleg, god fight i 2.
Kristian Weber viste mere i sin halvleg end Lado, som han erstattede. Han kom ikke frem til meget, men han løb og lagde pres på Lyngbys forsvar, og der var mere liv i angrebet Kryger-Weber end i Kryger-Lado.
Comment
Comment