Oprindeligt indsendt af ChrisOB
Se indlæg
Jeg mindes jeg tidligere har skrevet om, at det værste for en fodboldklub er ikke at være hadet. Det er at være ligegyldig. Det har alle dage været rigtigt. Vores DNA er fuldstændigt røget fløjten. Lige fra hårbåndsrettende færinge til anonyme australiere; så er der og har været en fundamental mangel på spillere, som modstanderne slår sig på. Som modstanderne frygter. Jeg vil i den henseende rette en hvis beklagelse imod spillere som Hans Henrik Andreasen, som jeg af visse grunde havde et ambivalent forhold til. Men hvor kunne jeg dog savne sådan én som ham, lige nu. Ikke fordi han var et dumt svin; men fordi han havde noget, som jeg faktisk vil betegne som OB-DNA. Hårdt arbejde. Ydmyghed. Og en umatchet målfarlighed. Hvor kan man pludselig se, hvad man havde, når man sammenligner med det, der kom efter.
I miks-maksen imellem Lado og Koval, imellem Kryger og Kirkeskov; imellem Poul Hansens regneark og Jesper Hansen såkaldte "fundament"; der har der været lange perioder, hvor det at tage på stadion nærmest kun var en "pligt"; hvor jeg ikke glædede mig til at komme på stadion for at se mit hold spille. Jeg skulle forklare overfor ikke indviede, hvorfor jeg dog gad at tage afsted uge efter uge og støtte noget, der ikke gav mig særligt meget igen. Jeg gik fra at se et hav OB-trøjer på unge purke til fodboldskoler, til ja, alle andres trøjer. Og så alligevel et menneskehav af entusiasme så sent som for 3 måneder siden. Vi KAN noget; fundamentet er der bare ikke for noget vedblivende.
Der er jo ingen, der kan påstå at Morten Bruun ikke har fat i noget af det rigtige. De 15.000 i Brøndby beviste at vi, endnu, ikke er helt ligegyldige på Fyn. Men når man går fra et stadion uden trofæet, som vores klub så desperat havde brug for, så virker det som om at hverdagen atter ringer på. Skaderne fortsætter i ét væk; OB's udtryk er gået fra "AV, dem slår man sig på" til "Ah det var sgu næsten for nemt". Vil Bjørn Weström forstå den frustration DET skaber? Jeg vil bilde mig selv ind, at han rent faktisk gør. Og at han udfordrer en milliardær, der gerne skifter både trænere og spillestile, som var det rene marketingsstrategier.
Hvis det her fortsætter, så risikerer vi også at blive ligegyldige for fynboerne. Og hvad har vi så tilbage? Et fodboldhold, som ingen rigtigt gives a shit about. Et Hans Henrik Andreasen, Morten Donnerup, Eric Djemba-Djemba, Miti, Højer, Søren Berg, Hemmingsen-frit OB; overladt til anonyme australiere, langlemmede centrale midtbanespillere og forsvarsspillere, der kom i vejen for intet. Det er en enkeltbillet på vejen mod intetheden. Om vi rykker ned eller ej.
Så OB fortjener hver en røffel. Hvert et lige ud af posen ord. BW har et kæmpe bjerg at bestige. Og jeg er tilbøjelig til at sige: Hvis han ikke kan vende skuden, så er der absolut ingen, der kan. Så bliver vi det sted, hvor fodbold og fodboldspillere kommer for at dø eller fade ud.
MvH ChrisOB
Comment