Annoncering

Collapse
No announcement yet.

SFÅ Podcast: Hvor svært kan det være

Collapse
X
 
  • Filter
  • Tid
  • Show
Clear All
new posts

    SFÅ Podcast: Hvor svært kan det være

    Må jeg ikke lige slå et slag for sidste nye podcast. Næsten 2,5 time om hvordan man laver en strategi i en fodboldklub. Man kommer også en masse ind over OB og det er ikke lige positivt det hele

    https://obstemmer.dk/podcast-strateg...kan-det-vaere/

    Hvis du forventer eller håber at sidde tilbage med færre frustrationer over ledelsesstyringen i OB efter denne udsendelse vil jeg anbefale at du springer den over.

    Husk at støt med en skilling

    #2
    Jeg er enig med Peter Brix i alt undtagen hans negative holdning til de sjove år med Eric DD. Her forsøgte OB ellers den ene af to strategier man kan forfølge ifølge Hammer, nemlig at bruge penge for at tjene penge. Den her midterposition vi har forsøgt siden, hvor NT spenderer minimalt samtidig med at man melder top seks ud, er værre talen-ned-til end hvad selv Mette Frederiksen formår.

    Det værste er at ingen i ledelsen lytter til den megen visdom der kommer frem i udsendelsen.

    I samme ombæring vil jeg anbefale Bech bag Bolden med Kim Brink. At man ikke kan bruge en sådan kapacitet er ud over min ringe forstand.
    OB: Danske mestre i 2075/6

    Comment


      #3
      Denne podcast kunne få mig til igen at sende et beløb til SFÅ - fremragende arbejde synes jeg og spændende lytning. Jeg har ellers længe været træt af Davidsen måde at gøre tingene på, men denne podcast er sgu god!

      Comment


        #4
        Oprindeligt indsendt af BLS Se indlæg
        Denne podcast kunne få mig til igen at sende et beløb til SFÅ - fremragende arbejde synes jeg og spændende lytning. Jeg har ellers længe været træt af Davidsen måde at gøre tingene på, men denne podcast er sgu god!
        Og Dan Hammer fik lige klædt Davidsen bedre på til næste interview med Thorborg. Han gav ham næsten en drejebog med specifikke spørgsmål der bør stilles

        Comment


          #5
          Oprindeligt indsendt af fynsland_85 Se indlæg
          Jeg er enig med Peter Brix i alt undtagen hans negative holdning til de sjove år med Eric DD. Her forsøgte OB ellers den ene af to strategier man kan forfølge ifølge Hammer, nemlig at bruge penge for at tjene penge. Den her midterposition vi har forsøgt siden, hvor NT spenderer minimalt samtidig med at man melder top seks ud, er værre talen-ned-til end hvad selv Mette Frederiksen formår.
          Det er jeg meget enig i, jeg forstår ikke det behov som Brix og andre har for at tale den periode ned. Der var nogle ting der skred i den periode ja, men handlede det om spillerne, eller handlede det om manglende evner hos træner og ledelse? Vi har lige set Lars Olsen blamere sig i hans korte ophold i Esbjerg, hvor historierne også gik på en dårlig og uinspirerende træningskultur. Jeg synes simpelthen det er for letkøbt at tørre det af på de udenlandske spillere. Folk som Djemba-Djemba, Fall, Utaka osv. satte i den grad kolorit på min oplevelse som fan og hævede i den grad også det fodboldmæssige niveau. Hvis der ikke er plads til at have sådan nogle spillere gående, så er det dit miljø i klubben og manglende ledelse der er noget galt med, ikke spillerne.

          Comment


            #6
            Oprindeligt indsendt af Sheed Se indlæg

            Det er jeg meget enig i, jeg forstår ikke det behov som Brix og andre har for at tale den periode ned. Der var nogle ting der skred i den periode ja, men handlede det om spillerne, eller handlede det om manglende evner hos træner og ledelse? Vi har lige set Lars Olsen blamere sig i hans korte ophold i Esbjerg, hvor historierne også gik på en dårlig og uinspirerende træningskultur. Jeg synes simpelthen det er for letkøbt at tørre det af på de udenlandske spillere. Folk som Djemba-Djemba, Fall, Utaka osv. satte i den grad kolorit på min oplevelse som fan og hævede i den grad også det fodboldmæssige niveau. Hvis der ikke er plads til at have sådan nogle spillere gående, så er det dit miljø i klubben og manglende ledelse der er noget galt med, ikke spillerne.
            Det var vel heller ikke det, der blev sagt. Kritikken gik vel netop på, at pengene kun blev brugt på spillere og ikke på at styrke setuppet og faciliteter

            Comment


              #7
              Mit indlæg fra Facebook:

              Den mest interessante podcast til dato 

              Et par refleksioner herfra.

              Først og fremmest meget interessant at høre fra Dan Hammer, som jeg ellers ikke var stor fan af fra hans tid i FCK. Jeg er helt enig i perspektivet om, at det her er det vigtigste emne i fodboldverdenen, og samtidig enormt underprioriteret.

              De følgende kommentarer er med udgangspunkt i, at jeg ikke har læst bogen endnu.

              For mig at se burde OB gøre følgende:
              1) Identificere identiteten/kulturen i Odense og OB
              2) Lav en vision, der bygger oven på identiteten, der definerer hvem vi er og hvor vi gerne vil hen (måske der endda er behov for videreudvikling af identiteten?)
              3) Lav en strategi, der fortæller hvordan vi kommer derhen på en række områder: økonomisk, sportsligt, faciliteter, relationen mellem klubben og omverdenen mv.
              4) Igangsæt de handlinger, der skal til at realisere det
              5) Kommuniker til og involver omgivelserne - og særligt fansene - undervejs

              Formålet med at arbejde strategisk, er at prioritere sine ressourcer og ensrette sine indsatser, så mest muligt af det man gør, peger frem mod målet. Det gælder både ift. hvordan man bruger sine penge, hvilke indsatser man fokuserer på og hvilke mennesker man ansætter. Det gælder i en by, det gælder i en fodboldklub.

              Det der også både gælder i både byer og fodboldklubber, er de mange interessenter, der har følelser investeret. I begges tilfælde kræver det bevidsthed om, at den omverden skal blive til byens/klubbens fordel og ikke til ulempe. For at det sker skal man skabe et projekt og en fortælling der er interessant at købe sig ind i og ofre sig for.

              Dan Hammer peger på der er tre veje til succes: 1) Lav økonomi uden om fodbold, 2) Invester i resultater, 3) Invester i talentudvikling.

              Den første fejes hurtigt af banen, men eftersom det er den erklærede vision for OB, så sker det måske lidt for hurtigt?

              Så peges der på, at der er to variable, som man selv har indflydelse på, der påvirker de langsigtede sportslige resultater: 1) Økonomi - større budget og 2) Effektivitet - udnyt budgettet bedre. Jeg er overordnet enig indenfor de nuværende rammer i moderne fodbold. Ovenstående fempunktsplan handler netop om effektivitet. I øvrigt opnår man gennem den strategiske tilgang også mange andre ting. Bl.a. en styrket kultur, hvor klubben betyder mere for flere mennesker.

              Der er også noget enormt interessant i analysen af hvorfor det er svært at skabe god økonomi i en fodboldklub. Der er uforudsigeligheden i de sportslige resultater og der er det faktum, at der er kærlighed i fodboldverdenen. Kærligheden betyder, at der i alt vil blive investeret mere end hvad der er rationelt. Derfor tvinges de fleste klubber - hvis de ikke ligger i landets største by eller har en berømmet historie – selv til at investere mere end rationelt for at skabe resultater.

              Men det er jo samtidig en kæmpe værdi for fodboldklubberne, som udnyttes alt for dårligt. Det var også Dan Hammers pointe, men det er samtidig her jeg bliver uenig.

              For mængden af brok fra fansene er ikke konstant over tid, som han påpegede. Der er langt mere brok, når man ikke kan se et projekt, ikke tror på det, eller er ekskluderet fra at vide noget om det.

              Og det er ikke præmiepenge, sponsorer og tv-selskaber, der får professionel fodbold til at dreje rundt. Det gør fodboldfansene. Uden fodboldfans, så er der ingen penge fra nogle af de andre. På den måde besidder fodboldfansene en utrolig magt, de slet ikke er klar over og ironisk nok er det deres kærlighed til de hold de følger, som betyder, at der kommer stadig flere penge ind i fodbolden, som samtidig betyder, at fremmedgørelsen for fodboldfansene bliver større og større.

              Jeg føler mig i hvert fald ikke længere som en idiot, når jeg ikke gider se Champions League og ikke bekymrer mig meget om hvilken rigmands fodboldhold, der fører Premier League.

              Det er lidt sjovt at se tilbage på hvad jeg i en fart fik kradset ned i Jonas Havelund og Tom Carstensens bog "Glimt af Dansk Fodbolds Fankultur" fra 2011:

              "En sport, der sælges som fængende og fængslende, men samtidig en sport, hvor følelserne ikke må tage overhånd […] På den måde kan man sige, at moderne fodbold hviler på en grundlæggende skizofreni.

              Man er nået frem til en erkendelse af, at pengenes indtog har gjort det tvingende nødvendigt at drive fodboldklubber på en ny måde, der gennemsyres af rationalistisk nyttemaksimering i alle henseender og derved også legitimerer et forsøg på at kontrollere fodboldfansene.

              Men samtidig forventer og kalkulerer fodboldklubberne med, at fansene forholder sig lidenskabeligt, romantisk og hengivent til klubben, ligesom sponsorer, tv-selskaber og alle andre interessenter, der tjener penge på fodboldens verden, sælger sine produkter ved at appellere til følelser.

              Der er altså en stor forskel på den reelle drift af en fodboldklub i et moderne fodboldlandskab og måden, man sprogliggør driften på for at kunne forsvare den. […] Denne skizofreni, dette fundamentale modsætningsforhold mellem virkelighed […] og måden hvorpå denne virkelighed beskrives og meningskonstrueres […] vil nødvendigvis vokse i takt med, at forskellene på det ene og det andet bliver større og større. […]

              Netop derfor står moderne fodbold i dag ved en skillevej, hvor man risikerer at fremmedgøre og apatiserer de aktive fans, der får trædemøllen til at løbe rundt og som binder de to modsætninger sammen."

              Og det fører til en vigtig pointe: Det eneste der kan gøre det muligt at drive fodboldklubberne langsigtet og rationelt er ironisk nok, at trække irrationaliteten fra fansene ind i klubberne.

              Hvis man får fansene ombord i bestyrelsen og fansene bliver inddraget i klubbernes visionsprojekter og taget alvorligt som en del af kulturen omkring fodboldklubberne, så forandrer man mange ting.

              Så har mandagsdommerne ikke så kortsigtet fokus og kræver trænerfyringer, fordi de ved hvad der ligger bag og hvad det langsigtede projekt er. Man uddanner fansene til at forstå noget af den kompleksitet, der er i at drive fodboldklub. Man får kort og godt ambassadører, frem for brokkerøve. Der er ingen OB-fans, der i dag forlanger mesterskaber – de forlanger at blive taget med på en rejse.

              Spørgsmålet om penge i moderne fodbold berøres kun kortvarigt i podcasten. Men jeg er uenig i konklusionen.

              Der er ikke noget naturgivent ved mængden af penge i fodbold. Det er resultatet af nogle bevidste valg, hvor man lader TV-selskaber pumpe milliarder ind i ligaer og europæiske turneringer. Hvor man konstant rekonstruerer de europæiske klubturneringer for at generere en større økonomi - særligt til de klubber, der allerede er rige i forvejen. Hvor man lader rigmænd - stort set uhindret - pengedope klubber. Det er ikke naturgivent. Det er et resultat af aktive valg.

              Og det er jo hele antagelsen om, at det system er naturgivent - og derfor ikke kan laves om - som fører til Dan Hammers analyse om, at man kun kan skabe en succesfuld fodboldklub ved at kaste milliarder efter resultater eller i talentudvikling.

              Hvis vi nu forestillede os, at vi kunne lave det system om, så ville vi få en fodboldsport, hvor pengeforskelle mellem klubberne ikke er så astronomiske, at det kræver vanvittige beløb at nå nogen vegne.

              Så ville vi få en fodboldsport, der ikke er fremmedgjort fra fansene. Det vil nok stadig være de største byer og de mest populære hold, der vil vinde oftest - men slet ikke så ofte som i dag. Derfor ville man også have et reelt håb om, at den klub man følger kan skabe noget særligt, uden at skulle pengedope sig eller uden at skulle blive et rendyrket procestalentprojekt uden andre mål end at sende spillere videre.

              Det er en spændende debat - så tak for en fed podcast og jeg ser frem til at det lykkes igen at forholde ledelsen i OB nogle af de spørgsmål, der blev stillet undervejs.

              Comment


                #8
                Oprindeligt indsendt af fmprOB Se indlæg

                Og Dan Hammer fik lige klædt Davidsen bedre på til næste interview med Thorborg. Han gav ham næsten en drejebog med specifikke spørgsmål der bør stilles
                Jeg vil nu mene de har forsøgt at stille netop de spørgsmål til Hemme og Thorborg.

                Comment


                  #9
                  Oprindeligt indsendt af Limefrugten Se indlæg

                  Det var vel heller ikke det, der blev sagt. Kritikken gik vel netop på, at pengene kun blev brugt på spillere og ikke på at styrke setuppet og faciliteter
                  Tjo, hvis man ikke anerkender DD som en af de bedste spillere i nyere OB-historie har man noget imod spillerne. Det er indiskutabelt at han, Utaka, Traore og Carroll havde et topniveau der er flere gange højere end hvad Kløve og de andre Horsens-spillere vi har haft det seneste årti kan præstere.

                  Det er rigtigt at kritisere den manglende opdatering af klubhuset og de manglende træningsbaner. Men hvis nu vi havde nøjedes med at fyre LO, kunne det være OB havde ramt jackpot og fået lagt fundamentet til at blive en vinderklub.
                  OB: Danske mestre i 2075/6

                  Comment


                    #10
                    Oprindeligt indsendt af BLS Se indlæg
                    Denne podcast kunne få mig til igen at sende et beløb til SFÅ - fremragende arbejde synes jeg og spændende lytning. Jeg har ellers længe været træt af Davidsen måde at gøre tingene på, men denne podcast er sgu god!
                    Der går for ofte tomgang i de almindelige udsendelser, synes jeg. Sniksnak om marginalerne i den overståede kamp og hvad der skal til for at vinde næste kamp er uinteressant. Vi skal op i helikopterperspektivet og få talt om elefanten i rummet, nemlig den manglende strategi, håbløse ledelse og hvordan OB kommer på ret køl. Derfor er denne udsendelse, og den med AaB, langt mere interessant.
                    OB: Danske mestre i 2075/6

                    Comment


                      #11
                      Oprindeligt indsendt af Limefrugten Se indlæg

                      Det var vel heller ikke det, der blev sagt. Kritikken gik vel netop på, at pengene kun blev brugt på spillere og ikke på at styrke setuppet og faciliteter
                      Hvorfor så overhovedet nævne de udenlandske og eksotiske spillere? Så hold det til en diskussion om sportsligt budget kontra langsigtede investeringer. Spillerne blev hentet indenfor det sportslige budget, og så er det jo i den her sammenhæng sagen uvedkommende, hvor de stammer fra. De der navne bliver altid hevet frem, når man skal pege på det problematiske i de år, men du kan jo ligeså godt fremhæve Andreas Johansson, Henrik Hansen og Absalonsen. De blev også hentet til på dyre kontrakter, men de bliver sjovt nok aldrig nævnt som et symptom på det problematiske ved de år. Og det er ikke kun baseret på den her podcast, det er blevet italesat mange gange før og mere eksplicit.

                      Comment


                        #12
                        Oprindeligt indsendt af B(ob) Se indlæg

                        Jeg vil nu mene de har forsøgt at stille netop de spørgsmål til Hemme og Thorborg.
                        Det kan godt være, at de indledende spørgsmål er blevet stillet, men de er så meget sjældent blevet fulgt op med krav om uddybende forklaringer. Det kan godt være, at man ikke synes, at det er den stil man vil gå med, men så må man også acceptere, at man kan blive anset som værende en mikrofonholder der ikke for alvor går kritisk til værks. Og det sjove er jo, at Davidsen jævnligt selv italesætter, når der bliver snakket målsætninger, at "OB snakker om top 6 og Europa, men ikke om hvordan man kommer derhen", så det er jo ikke fordi, at tankerne er fremmede, men det kræver jo så oftest, at man følger op med opklarende spørgsmål.

                        Comment


                          #13
                          Oprindeligt indsendt af B(ob) Se indlæg

                          Jeg vil nu mene de har forsøgt at stille netop de spørgsmål til Hemme og Thorborg.
                          Man udfordrede aldrig deres svar. Det sagde han jo netop de skulle og gav dem eksempler på hvordan man gjorde.

                          Men hold nu op hvor man endte med at udstille Hemmingsen og bare skubbe bag på den stadig stigende udstilling af hans inkompetence

                          Comment


                            #14
                            Oprindeligt indsendt af B(ob) Se indlæg
                            Mit indlæg fra Facebook:

                            Dan Hammer er fornuftig at høre på og siger jo grundlæggende nogle kloge ting, men jeg er nu også påpasselig med at udråbe ham og Mads Davidsen til orakler på området. Dan Hammer har været en del af opturen og opbygningen af en klub, som havde nogle uvurderligt gode forudsætninger i form af et relativt nyt nationalstadion, og ved at være placeret i landets hovedstad og klart største by. Mads Davidsen har været med til at lave strategi og akademi i nogle kinesiske klubber, men har aldrig arbejdet med topledelse i en europæisk fodboldklub, som jo er et helt andet game. Så deres metode og tanker, skal jo også ses i kraft af det de er formet af, og når det kommer til stykket, har de jo meget begrænset erfaring med at lede klubber som har en relevans i OB-sammenhæng.

                            Jeg synes du har nogle rigtigt gode pointer omkring noget af det der mangler i Hammers analyse. For nej, mængden af brok fra fans er absolut ikke konstant, og det bedste eksempel lige pt. er vel Brøndby. I Brøndby-fans hoveder er de jo stadig Danmarks største klub, og skal vinde mesterskaber, men langt langt størstedelen er jo efterhånden også kommet til den konklusion, at det bliver et langt sejt træk at komme derhen igen, og derfor har de fleste jo fuldt ud accepteret den strategi man offentligt har stukket ud, og accepteret at ting tager tid. Der var ikke oprør, da man solgte Wilczek, Kaiser og Mukthar i vinters, og ikke rigtigt erstattede dem, og der var ikke stor utilfredshed, da man sluttede som nr. 4, fordi det anses som nødvendige onder i genopbygningen af Brøndby. Så meget desto mere bizart er det jo, at det virker til, at Jan Bech, og måske CV, er næsten de eneste omkring Brøndby der ikke vil beholde Niels Frederiksen, for de fleste kan jo se, at man følger det man har sagt man ville, og at der er fremgang, selvom den ikke er kæmpe stor.

                            Gennemsigtighed og ærlighed er en sikker vej til at få opbakning hos de fleste mennesker, og det er jo så simple mekanismer, at de fleste af os sikkert kender det fra vores arbejdsliv. Hvis vi føler, at cheflaget træffer beslutninger henover hovedet på os, og vi ikke aner hvad der bliver det næste, så kan man nemt blive enormt demotiveret og tvivlende overfor, om det man laver giver mening og fører noget sted hen. Hvorimod hvis der er en klar retning, og nogle ledere der kan opstille nogle planer og mål for en, så giver det en helt anden motivation, for så er der et sted at arbejde hen mod, og en plan at gøre det med.

                            Den gennemsigtighed har OB entydigt ikke hos deres fans, og jeg tvivler på, at de har den i deres organisation, for det forudsætter at der er en klar plan, og det er meget svært at forestille sig skulle være tilfældet. Og når det er den bane man vælger at spille på, så sørger man samtidig også for, at der absolut ingen tålmodighed er fra fans. Hvis OB ikke involverer mig i andet end en målsætning, hvordan skal jeg så reagerer med andet end brok og utilfredshed, når man langt størstedelen af gangene ikke opnår den målsætning, og nogle gange endda er langt fra? Det mindste man kan gøre er da, at involvere sine fans i nogle af de mellemregninger der ligger, og bag dem kan der jo så også ligge nogle årsagsforklaringer der gør, at vi pludselig ser tingene i et andet lys og får en anden forståelse af tingene.

                            Min interesse for OB er ikke forduftet, men mit engagement for klubben har da været støt faldende i en årrække nu. Og det handler primært om, at jeg føler mig mere og mere som en kunde, og mindre som en del af et fællesskab og et fælles projekt. Helt lavpraktisk giver det sig til kende i, at jeg ikke lægger ligeså mange penge i entré som jeg gjorde engang, og at jeg ikke køber ligeså meget merchandise som jeg gjorde engang. Jeg ser ikke mig selv som mindre OB-fan end jeg var engang, men jeg ser mig selv som mindre en del af klubben, end jeg førhen gjorde.

                            Og ja, der har du et eksempel på et strategipunkt som ikke bliver fremhævet i podcasten af Dan Hammer (måske gør det i bogen?), men som man absolut ikke må undervurdere. Hvis vores opbakning til OB handlede om mesterskaber og at vi ville se det bedste fodbold, var vi aldrig blevet OB-fans i første omgang. Det handler for langt de fleste om et fællesskab med familie, venner og andre fans, og en følelse af at vi var tæt på klubben og tæt på spillerne engang. Jeg ser ikke det samme fællesskab mere, og jeg er bange for, at det gør, at vi taber generationer af OB-fans på gulvet. Så kan man sagtens lave smarte marketingskampagner om "Sammen for klubben og byen", men de fleste kan altså godt gennemskue det forlorne i de ting. I en globaliseret og teknologiseret verden som i dag, er næsten det eneste danske fodboldklubber har at slå på: Fællesskab og nærhed. OB anno 2020 står for mig efterhånden for det modsatte.

                            Comment


                              #15
                              Fine indlæg fra Bob og Sheed.

                              Jeg glæder mig til at lytte til programmet. Jeg har før henvist til Hammer og Davidsens bog.

                              Jeg blev OB-fan, fordi jeg bor i Odense, og fordi vi - nogle kammerater og jeg - opbyggede et fællesskab om det at tage på stadion. Alt det OB har gjort de sidste ti år er nærmest som et aktivt forsøg på at støde mig væk. Jeg har slet ikke samme interesse som før, og jeg holder med OB af vane; ikke af begejstring. For mig behøver OB ikke vinde mesterskaber eller være enormt transferaktive for at få min begejstring tilbage. Så længe der er en kultur - hvilket der ikke er - så er jeg tilfreds. Jeg tror også, det giver flere mesterskaber på sigt.

                              Comment

                              Working...
                              X