Oprindeligt indsendt af ChrisOB
Se indlæg
Men trods min umiddelbare forståelse for de uofficielles situation og ageren i samme, så eksisterer der vel også et implicit problem i, at store dele af den øvrige fanskare på forhånd har afskrevet øvrigt stemningsinitiativer? Det er fair, hvis du som en del af det uofficelle miljø, eller med tilknytning dertil, ikke ønsker at bidrage til stemning eller boycutter kampene, men skruebrækker-beskyldningerne kan jeg ikke se hvordan har sin berettigelse med det lidet beskrevne hændelsesforløb in mente.
Når det så er sagt, så har jeg da også til gode at se, at den "nye" stemningskabelse udmønter sig i noget, som jeg kan relatere mig til, og noget som jeg synes bidrager til min stadionoplevelse. Men det er jo næppe ledelsens kalkule under nogen omstændigheder. Den er vel iskoldt, at de uofficelle er undværlige, og hvis man er i stand til at skaffe kunder i biksen uden der er ballade under klubbens faner, så er det at foretrække. Og lad os nu være ærlige Chris. Selvom både du, jeg og (hvad jeg vil gætte på er) størstedelen herinde gerne ser de uofficelle tilbage på tribunen og som repræsentanter for STRIWERNE, så er langt størstedelen af OB's kunder bedøvende ligeglade med RMN-tribunen, og i særdeleshed den kerne der har stået for stemningsskabelsen - og som en sidenote, har stået for den mest visuelle og verbale kritik af både den sportslige og kommercielle ledelse. Jeg siger ikke at der partout er kausalitet mellem ledelsens interesse og de mange karantæner. Jeg siger bare, at ledelsen ikke nødvendigvis ser en interesse i at løse den problematik.
Comment