Kamptråd OB - FCK 23/10/2016

[ChrisOB]

Respekt Chris! Dejlig historie du har med klubben. Du må sgu ikke give op, ta' det blot som endnu et kapitel i din og vores historie - Det bliver godt når du om 20 år kan henvise til denne periode, og overbevise andre om at tingene slet ikke står så slemt til, fordi kan i huske dengang ... :-)

Jeg har ikke givet op - og jeg tror heller ikke, at jeg kommer til at give op. ;-) Det er bare indædte frustrationer, som kommer op til overfladen; hvor lyden af fynske/langelændske drenge, der synger FCK-sange på vej væk fra en kamp, der normalt plejer at trække mindst 10.000 tilskuere, uanset vejret, river i mig som et ekko, der bare ikke vil gå væk. Det er som at se et familiemedlem stille og roligt falde sammen, og der er intet, jeg kan gøre.

Den her nedtur er slemmere end noget andet, jeg har prøvet, og jeg græd, da vi rykkede ned i 90'erne. Men selv da vi rykkede ned, var det stadig "mit" OB. Jeg kan overhovedet ikke genkende det længere. Og apatien er sgu svær at holde fra livet. Når vi taber til Vendsyssel, burde jeg være vred - i stedet var jeg apatisk. Jeg var "nå - ja, det var jo forventeligt", og så ikke en døjt mere. I "gamle dage" vidste alle, at de ikke skulle prikke til mig, end sige kigge på mig lige efter, at vi havde tabt. Så var der dømt ren vulkan. Nu? Mere et slattent heksehyl

Jeg tror simpelthen ikke de herrer i direktionen er helt klar over, hvorfor denne nedtur adskiller sig fra flere af de (alt for) mange nedture, der har været igennem de sidste 20 år. Denne gang risikerer vi at miste en hel generation af fans til FCK, Brøndby og des lige. Hvor børn, der er taget med på stadion ikke gider at være der, når vi kommer bagud. Den slags. Hvor "fodboldfeber i Odense" knap nok trækker 10.000 på stadion længere.

Det er simpelthen en prøvelse at mandag efter mandag efter mandag, at skulle høre på kollegaer og andre elementer spørge, prikke og minde mig om, at nu har vi tabt igen; og alt jeg kan gøre er at trække på skuldrene.

Det eneste, jeg sådan set bliver vred over, det er at se og høre Jesper Hansen udtale sig. Og det piner mig. For han er helt sikkert en flink og dedikeret mand; men hvert eneste ord, der kommer ud af hans mund føles som et ekstra søm i ligkisten. Eller i min ene klunke. Pointen er, at det gør ondt - og så bliver jeg arrig. Så den mand skal væk. Ikke sikkert at alle vores problemer så med ét forsvinder; men jeg kan bare ikke tåle mere af det her.

Jeg glæder mig til om 20 år at underholde mine omgivelser med historier om hvordan det var, dengang, men lige nu er hver dag en pine, så længe kursen og sportsdirektøren er som den/han er.

MvH ChrisOB