Kære Oliver!
Dit skifte til OB blev diskuteret en del blandt klubbens fans sidste sommer. For kunne holdet virkelig blive forstærket af en spiller, der var rykket ned i 1. division sæsonen før?
De fynske fans er kræsne, og med mindre du havde spillet lige så mange kampe på landshold og i udlandet som Thomas Helveg, eller havde vist et niveau som Espen Ruud på hans bedste dage, så må man leve med at være genstand for kritik.
Vores sportsdirektør har for nyligt udtalt, at han har hentet spillere, han vidste, ikke var gode nok til at spille for OB, men jeg tror ikke, at du er en af dem, og det er heller ikke vigtigt i denne sammenhæng.
Jeg har altid været imponeret over, hvor meget du har givet dig for OB i kampene, og selvom vi har tabt, er du en af dem, hvor man altid har tænkt, 'Han gjorde sgu, hvad han kunne', og man har været sikker på, at når du er gået fra banen, har du altid givet dig 100%.
De seneste år har ikke været sjove for os fans, for hvem synes, det er sjovt, at ens hold ikke er med i den sjove ende, hvor man selv mener, de hører til? Vi har nok ikke haft holdet til at spille med om medaljer, men jeg mener, at man godt kan forlange, at spillerne giver ALT, hvad de har for trøjen, og det synes jeg bestemt, du har gjort, siden du kom til klubben.
Aftenens kamp var en forløsning for os fans, efter seks nederlag i træk uden sejr, men det var tydeligt at se, at det ikke kun var på tribunen, at sejren var meget vigtig.
Jeg må indrømme, at det gik direkte i mit OB-hjerte, da jeg så, hvordan du brød ud i jubel, da dommeren fløjtede af. Du har kun spillet i klubben i lidt mere end et år, men du lignede en mand, der havde spillet i OB hele livet, det mindede mig lidt om, da Daniel Høegh var i klubben.
Efter jublen havde lagt sig, brugte du meget tid på at gå en runde foran Stiften og give hånd, og stoppede hjertens gerne op for at få taget en selfie med de glade fans, hvor du bestemt ikke sparede på jublen.
Det er den slags, jeg som fan ville elske at se fra alle OB'ere, og du ligner en mand, der bærer den stribede trøje med stolthed. For fansenes vedkommende vil vi gerne have spillere på holdet, der har gjort sig fortjent til at trække OB-trøjen over hovedet, og det synes jeg, du har gjort.
Oliver Lund..Jeg er fan!

Comment