I mine godt 20 år som OB-fan har jeg oplevet lidt af hvert. Men det, som altid tager hårdest på mig, er, når spillere, som man ellers sætter stor pris på, pisser på klubben.
Men hvem er egentlig værst? Personligt ser min top 5 sådan her ud:
5. Jonas Borring. Jeg har placeret Jonas nederst på listen, da jeg trods alt ikke mener, at han gjorde noget videre uvæsen af sig, da han skiftede til FC Midtjylland. Det var selvfølgelig formildende, at OB fik så mange penge for ham, men var det virkelig nødvendigt at gå ud og fortælle alt og alle om, hvor meget større og bedre FC Midtjylland var? Manden kunne godt have vist mere respekt for, at det var i OB, at han fik tillid og sit gennembrud.
4. Karim Zaza. Pizzabageren skyldte OB og Lars Høgh alt for sin ufattelige opblomstring. Manden kunne knap nok gribe en bold i FCK, men på en eller anden måde fik klubben gjort ham til en utroligt god målmand. På Carlsberg Corner havde han travlt med at love, at han gerne ville blive i OB, mens han hemmeligt forhandlede med Brøndby om at skifte gratis til dem. Han får dog kun en fjerdeplads, da han trods alt bare var en dum københavnerdreng, som nok helst ville hjem til ghettoen på Vestegnen.
3. Ulrik Laursen. Jeg er overbevist om, at OB havde vundet mesterskabet i 2009, hvis vi havde beholdt Ulrik Laursen. Derfor gjorde det også så ondt, at han valgte at skifte til FCK for at score kassen og vinde nogle titler. Man kan sige, at han var meget åbenhjertig omkring sit skifte, men som general og anfører laver man simpelthen ikke sådan et skifte.
2. Lars Jacobsen. Alle husker, hvordan Lars Jacobsen optrådte dybt usympatisk, da han skulle hjem fra et elendigt ophold i Hamburg. Han fortalte vidt og bredt om, hvor langt han var i forhandlingerne med OB, men det var kun et smart forsøg på at presse sin løn gevaldigt op i FCK. Manden havde ingen forståelse for, at fans i OB følte sig forrådt over hans griske optræden, og derfor gjorde han meget ud af at håne OB yderligere, da det lykkedes ham at score i Parken.
1. Rasmus Falk. På førstepladsen finder vi Rasmus Falk, som ødelagde sit forhold til Odense og OB, da han valgte at skifte til FCK. I sig selv er skiftet faktisk nok til en førsteplads, fordi han holdt OB hen med snak, mens han i formentlig lang tid havde en aftale med FCK. Men det, som slår førstepladsen fast, er naturligvis, at han valgte at trække i FCK-trøjen, mens han fortsat var på kontrakt i OB. Samtidig tillod han sig at skrive, at han stadig var stribet. Større forrædderi skal man lede meget længe efter.
Har jeg glemt nogen? Eller burde listen se anderledes ud? Giv gerne dit bud

![Cool](https://forum.ob.dk/core/ob/smilies/cool.gif)
Comment