I denne uge blev det officielt, at Anker Boye ikke genopstiller til kommunalvalget i november 2017. Mange har nok haft det på fornemmelsen, men omvendt kan det jo være svært at spå om, og han ville ikke blive den første borgmester i historien, som groede fast og til sidst måtte smides ud.
Anker Boye har alle dage været jagt vildt fra alle sider. Både de borgerlige og dem helt ude på venstrefløjen hader ham, men den almene odenseaner har altså været glad nok for ham gennem årene til trods for hede emner som Tina Turner, vandkulturhuset, lukningen af Thomas B. Thriges Gade, telefonregningen, nedskæringer på børneområdet og så videre.
En god mand for Odense
Jeg synes grundlæggende, at Anker Boye har været en god borgmester for Odense. Især efter valget i 2005, hvor han fortjent nok tabte til Jan Boye, som var en fantastisk og visionær bypolitiker. Æret været hans minde.
Nederlaget til Jan Boye var et stort wake up call for Anker, som vendte tilbage som en forandret mand efter sine fire år som rådmand. Jeg tror, at nederlaget i 2005 er noget af det bedste, som er sket for både Anker Boye og Odense.
Jeg kan huske, at jeg sammen med min gode kammerat mødte Anker i gågaden den 17. maj 2007, da vi fejrede OB's sejr i pokalfinalen. Jan Boye høstede alle klapsalverne oppe på Flakhaven, selvom han afslørede sig selv i at vide utroligt lidt om fodbold. Jeg var på et tidspunkt gået ned for at købe aftensmad, da jeg tilfældigt støder ind i Anker, som bare er ude og gå en tur.
Det var tydeligt, at han bare var ude for at indånde den fantastiske stemning i byen. For første og foreløbig eneste gang, talte jeg med ham der i Vestergade, mens musikken væltede ud oppe på Flakhaven. Havde vi været i Parken? Jo, det havde vi da. Den korte samtale fremstår noget alkoholtåget for mig, men det var tydeligt, at han var lige så glad som os. Mest af alt slog det mig, hvordan han var fuldstændig nede på jorden.
Mange andre politikere havde sikkert skyndt sig at tage en OB-trøje på (ahem, Jan) og fare op på Flakhaven for at blive genkendt af de mange mennesker, men Anker gik bare stille og roligt rundt i den blide aftenluft og var glad.
Vandkulturhuset var en lærestreg
Jeg tror, at Anker genopfandt sig selv i de fire år som rådmand. Han havde fået en dyr lærestreg, da han var med til at trække stikket til vandkulturhuset nede på havnen. Det skete, da finanskrisen lige var brudt ud, og arbejdspladserne så småt var begyndt at bukke under. Jeg tror, det gik op for Anker, at Odenses fremtid så aldeles dyster ud, hvis ikke der var politisk mod til at fornye byen.
Derfor stod han også fast som en klippe, da stormen omkring Thomas B. Thriges Gade var ved at vælte hele byen. Bevares, der findes stadig et lille antal modstandere af lukningen, men generelt har alle sortseerne måtte krybe til korset og erkende, at deres dommedagsprofetier for gadelukningen ikke holdt vand.
Odenseanerne er et pragmatisk folk, som da nok kan blive lidt irriterede over bilkøer og spærrede veje, men det vælter på ingen måde lysten til at færdes inde i byen. Derfor tror jeg også, at vi kun har set toppen af isbjerget, når det kommer til Odenses bymidte.
Store shoppingcentre har ingen fremtid
Al udvikling i de større byer i verden peger i retning af, at vi kører trætte i de store shoppingcentre. Med trafikballaden i Odense skulle man tro, at hele julehandlen var flyttet ud i Rosengårdcentret, men her var der faktisk en skuffende og meget beskeden fremgang i forhold til året før. Jeg tror ikke, at centret er i fare for at lukke de næste mange år, men jeg tror, at vi i højere grad kommer til at se pengene flytte ind til midtbyen, hvor folk søger den autentiske stemning med alt, hvad dertil hører.
Personligt tror jeg også, at letbanen bliver en enorm succes for Odense. Jeg har selv boet i udlandet, hvor der kørte moderne sporvogne, og man kan overhovedet ikke sammenligne det med busdriften. Jeg hader at køre i bus, men metroer og sporvogne tager jeg gerne. Odense kommer til at hænge sammen på en helt ny måde, når man i en fart kan komme ud til fx universitetet og tilbage igen.
Odense bliver Danmarks svar på Philadelphia
Derfor gætter jeg også på, at Anker Boyes eftermæle bliver et meget flot af slagsen. På sigt kommer vi ikke til at huske ham for Tina Turner og telefonregningen, men derimod som manden, der stod fast, da næsten alle andre hoppede fra i frygt for at blive upopulære.
Anker havde lært sin lektie fra 2008, og det vil komme Odense til gode de næste mange, mange år. Odense har en fantastisk beliggenhed i Danmark, og selvom vi nok var mange, som havde forventet os noget mere af Storebæltsbroens betydning for Fyn, så kan det godt være, at vi først begynder at se effekten af den 20-25 år senere.
Københavns boligmarked er ved at udvikle sig til et sandt ragnarok. Det siger sig selv, at deres boligbyggeri aldrig vil kunne følge efterspørgslen. Lige nu higer næsten alle unge (se bare vores egen Rasmus Falk) efter at komme til København, og det ændrer sig formentlig ikke voldsomt meget de næste mange år. Til gengæld er det så godt som umuligt at komme til at bo der, hvis ikke man har nogle stenrige forældre, og selv der kan det være svært. Derfor tror jeg også, at billedet af Odense og København, hvor de unge læser i Odense og pendler fra København, vil ændre sig. Mange flere kommer til at bo i Odense og arbejde eller læse i København.
Hvorfor? Fordi Odense for hver dag der går bliver en federe og federe by, som samtidig (endnu i al fald) er til at bo i, selvom man ikke er højtlønnet eller har stenrige forældre. Skal man sammenligne med udlandet, så kan Odense blive Danmarks svar på Philadelphia, der som gammel arbejderby er ved at blive en topmoderne og levende by, hvor mange bor, mens de hver dag tager toget i knap halvanden time for at komme på arbejde i New York, hvor meget få mennesker har råd til at bo.
På den måde kan man sige, at den nuværende udvikling af København også er godt for Odense, mens det er knap så godt for eksempelvis Aalborg og Esbjerg.
Politikere skal have mod, og vi andre skal tale byen op
Der ligger dog et massivt arbejde forude endnu. Både for politikerne og Odenses befolkning. Politikerne skal blive ved med at have mod til at føre en udviklingspolitik. Personligt er jeg da også imod, at der skæres ned på vores børneområde, men alle er altså nødt til at give sig lidt, hvis Odense skal spille en rolle i fremtiden. Hvis vi bare fortsætter med at lappe huller og håbe på bedre tider, så sker der simpelthen ingenting. Derfor håber jeg også, at vores byråd tør tage de upopulære beslutninger, selvom folk demonstrerer og skriver vrede ting på Facebook.
Men det er ikke kun politikerne, som skal gøre noget. Det er også Odenses borgere, som skal blive ved med at tro på projektet og fastholde det positive billede af Odense som en by i ekstrem forandring. På bare 10 år er der sket så ufatteligt meget med selvbevidstheden i vores by. Vi er ikke bare en lille, dum provinsby længere. Jo, måske med århusianske eller københavnske briller, men de ved ikke bedre - endnu.
Som fynboer er vi af natur ikke de mest højtråbende, og det skal vi heller ikke blive, men vi skal erkende, at det er OK at være stolt af sin by og fortælle om det til andre - også selvom de bor i København og føler sig lidt smartere end andre. I sig selv er det en underlig logik, at man er smart, fordi man følger i fodsporene på alle de andre, men danskerne er også et underligt folkefærd på mange områder.
Odense skal ikke forsøge at blive en billig kopi af København. Vi skal have vores helt eget image og stå fast på, at vi er vores egne, men at vi fandme er et godt alternativ til den alt for dyre hovedstad. Vi skal være byen for dem, der tør tænke bare en smule selvstændigt.
Vi har alt det, der skal til
I Munke Mose har vi i mine øjne landets absolut fedeste bypark. Vi har Tinderbox. Vi har et lækkert universitet. Vi har den fedeste natur og Danmarks største køkkenhave lige uden for døren. Jeg kunne blive ved, men summa summarum, så har vi en by i rivende udvikling. Typisk nok er det så udenlandske medier, der opdager det før de danske, men Danmark og især København er så provensiel, at mange simpelthen vil nægte at anerkende det, selvom de godt kan se det.
Men vi kommer heller ikke uden om, at Odense og Fyn har brug for mange, mange flere arbejdspladser - og her taler jeg ikke kun om gartnerier og landbrug. Vi skal fortsætte med at trække videnstunge arbejdspladser til byen og øen. Af samme grund bakker jeg meget op om udflytningen af de statslige arbejdspladser, selvom så godt som alle medier med deres rødder i København er i gang med at udråbe det til en skandale. Vi har brug for akademiske arbejdspladser. Vi får kun en interessant by, hvis vi har god blanding af høj og lav, faglært og højtuddannet, rig og fattig. Lige nu mangler vi højtuddannede mennesker i Odense, og dem skal vi altså gøre noget mere for at holde på og trække til.
Ud med sortseerne, ind med de rigtige politikere
Jeg vil slutte min rant med at sige Anker Boye tak for hans mangeårige indsats. Vi har ham heldigvis knap to år endnu, og jeg har også på fornemmelsen, at Peter Rahbæk Juel bliver en værdig afløser - forhåbentlig i samarbejde med Enhedslisten, SF, Radikale, Konservative og minimum et par nye mandater fra Alternativet.
I mine øjne har Venstre, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti intet godt at bringe til Odense. De har muligvis en berettigelse i national politik, men ingen af deres politikere er visionære nok til at føre en byudvikling frem. Det eneste, de har for øje, er penge ... Og frikadeller!
Let's go! Det er for fedt at være en del af den her historiske udvikling af Odense, og jeg vil opfordre alle til at tage del i den. Benyt jer af byen og dens mange muligheder. Køb billet til Tinderbox, meld dig ind i Odense Fødevarefællesskab eller bliv frivillig i Den Fynske Landsby. Vi kan alle gøre vores for at skubbe på!
Vh
StateTrooper
Anker Boye har alle dage været jagt vildt fra alle sider. Både de borgerlige og dem helt ude på venstrefløjen hader ham, men den almene odenseaner har altså været glad nok for ham gennem årene til trods for hede emner som Tina Turner, vandkulturhuset, lukningen af Thomas B. Thriges Gade, telefonregningen, nedskæringer på børneområdet og så videre.
En god mand for Odense
Jeg synes grundlæggende, at Anker Boye har været en god borgmester for Odense. Især efter valget i 2005, hvor han fortjent nok tabte til Jan Boye, som var en fantastisk og visionær bypolitiker. Æret været hans minde.
Nederlaget til Jan Boye var et stort wake up call for Anker, som vendte tilbage som en forandret mand efter sine fire år som rådmand. Jeg tror, at nederlaget i 2005 er noget af det bedste, som er sket for både Anker Boye og Odense.
Jeg kan huske, at jeg sammen med min gode kammerat mødte Anker i gågaden den 17. maj 2007, da vi fejrede OB's sejr i pokalfinalen. Jan Boye høstede alle klapsalverne oppe på Flakhaven, selvom han afslørede sig selv i at vide utroligt lidt om fodbold. Jeg var på et tidspunkt gået ned for at købe aftensmad, da jeg tilfældigt støder ind i Anker, som bare er ude og gå en tur.
Det var tydeligt, at han bare var ude for at indånde den fantastiske stemning i byen. For første og foreløbig eneste gang, talte jeg med ham der i Vestergade, mens musikken væltede ud oppe på Flakhaven. Havde vi været i Parken? Jo, det havde vi da. Den korte samtale fremstår noget alkoholtåget for mig, men det var tydeligt, at han var lige så glad som os. Mest af alt slog det mig, hvordan han var fuldstændig nede på jorden.
Mange andre politikere havde sikkert skyndt sig at tage en OB-trøje på (ahem, Jan) og fare op på Flakhaven for at blive genkendt af de mange mennesker, men Anker gik bare stille og roligt rundt i den blide aftenluft og var glad.
Vandkulturhuset var en lærestreg
Jeg tror, at Anker genopfandt sig selv i de fire år som rådmand. Han havde fået en dyr lærestreg, da han var med til at trække stikket til vandkulturhuset nede på havnen. Det skete, da finanskrisen lige var brudt ud, og arbejdspladserne så småt var begyndt at bukke under. Jeg tror, det gik op for Anker, at Odenses fremtid så aldeles dyster ud, hvis ikke der var politisk mod til at fornye byen.
Derfor stod han også fast som en klippe, da stormen omkring Thomas B. Thriges Gade var ved at vælte hele byen. Bevares, der findes stadig et lille antal modstandere af lukningen, men generelt har alle sortseerne måtte krybe til korset og erkende, at deres dommedagsprofetier for gadelukningen ikke holdt vand.
Odenseanerne er et pragmatisk folk, som da nok kan blive lidt irriterede over bilkøer og spærrede veje, men det vælter på ingen måde lysten til at færdes inde i byen. Derfor tror jeg også, at vi kun har set toppen af isbjerget, når det kommer til Odenses bymidte.
Store shoppingcentre har ingen fremtid
Al udvikling i de større byer i verden peger i retning af, at vi kører trætte i de store shoppingcentre. Med trafikballaden i Odense skulle man tro, at hele julehandlen var flyttet ud i Rosengårdcentret, men her var der faktisk en skuffende og meget beskeden fremgang i forhold til året før. Jeg tror ikke, at centret er i fare for at lukke de næste mange år, men jeg tror, at vi i højere grad kommer til at se pengene flytte ind til midtbyen, hvor folk søger den autentiske stemning med alt, hvad dertil hører.
Personligt tror jeg også, at letbanen bliver en enorm succes for Odense. Jeg har selv boet i udlandet, hvor der kørte moderne sporvogne, og man kan overhovedet ikke sammenligne det med busdriften. Jeg hader at køre i bus, men metroer og sporvogne tager jeg gerne. Odense kommer til at hænge sammen på en helt ny måde, når man i en fart kan komme ud til fx universitetet og tilbage igen.
Odense bliver Danmarks svar på Philadelphia
Derfor gætter jeg også på, at Anker Boyes eftermæle bliver et meget flot af slagsen. På sigt kommer vi ikke til at huske ham for Tina Turner og telefonregningen, men derimod som manden, der stod fast, da næsten alle andre hoppede fra i frygt for at blive upopulære.
Anker havde lært sin lektie fra 2008, og det vil komme Odense til gode de næste mange, mange år. Odense har en fantastisk beliggenhed i Danmark, og selvom vi nok var mange, som havde forventet os noget mere af Storebæltsbroens betydning for Fyn, så kan det godt være, at vi først begynder at se effekten af den 20-25 år senere.
Københavns boligmarked er ved at udvikle sig til et sandt ragnarok. Det siger sig selv, at deres boligbyggeri aldrig vil kunne følge efterspørgslen. Lige nu higer næsten alle unge (se bare vores egen Rasmus Falk) efter at komme til København, og det ændrer sig formentlig ikke voldsomt meget de næste mange år. Til gengæld er det så godt som umuligt at komme til at bo der, hvis ikke man har nogle stenrige forældre, og selv der kan det være svært. Derfor tror jeg også, at billedet af Odense og København, hvor de unge læser i Odense og pendler fra København, vil ændre sig. Mange flere kommer til at bo i Odense og arbejde eller læse i København.
Hvorfor? Fordi Odense for hver dag der går bliver en federe og federe by, som samtidig (endnu i al fald) er til at bo i, selvom man ikke er højtlønnet eller har stenrige forældre. Skal man sammenligne med udlandet, så kan Odense blive Danmarks svar på Philadelphia, der som gammel arbejderby er ved at blive en topmoderne og levende by, hvor mange bor, mens de hver dag tager toget i knap halvanden time for at komme på arbejde i New York, hvor meget få mennesker har råd til at bo.
På den måde kan man sige, at den nuværende udvikling af København også er godt for Odense, mens det er knap så godt for eksempelvis Aalborg og Esbjerg.
Politikere skal have mod, og vi andre skal tale byen op
Der ligger dog et massivt arbejde forude endnu. Både for politikerne og Odenses befolkning. Politikerne skal blive ved med at have mod til at føre en udviklingspolitik. Personligt er jeg da også imod, at der skæres ned på vores børneområde, men alle er altså nødt til at give sig lidt, hvis Odense skal spille en rolle i fremtiden. Hvis vi bare fortsætter med at lappe huller og håbe på bedre tider, så sker der simpelthen ingenting. Derfor håber jeg også, at vores byråd tør tage de upopulære beslutninger, selvom folk demonstrerer og skriver vrede ting på Facebook.
Men det er ikke kun politikerne, som skal gøre noget. Det er også Odenses borgere, som skal blive ved med at tro på projektet og fastholde det positive billede af Odense som en by i ekstrem forandring. På bare 10 år er der sket så ufatteligt meget med selvbevidstheden i vores by. Vi er ikke bare en lille, dum provinsby længere. Jo, måske med århusianske eller københavnske briller, men de ved ikke bedre - endnu.
Som fynboer er vi af natur ikke de mest højtråbende, og det skal vi heller ikke blive, men vi skal erkende, at det er OK at være stolt af sin by og fortælle om det til andre - også selvom de bor i København og føler sig lidt smartere end andre. I sig selv er det en underlig logik, at man er smart, fordi man følger i fodsporene på alle de andre, men danskerne er også et underligt folkefærd på mange områder.
Odense skal ikke forsøge at blive en billig kopi af København. Vi skal have vores helt eget image og stå fast på, at vi er vores egne, men at vi fandme er et godt alternativ til den alt for dyre hovedstad. Vi skal være byen for dem, der tør tænke bare en smule selvstændigt.
Vi har alt det, der skal til
I Munke Mose har vi i mine øjne landets absolut fedeste bypark. Vi har Tinderbox. Vi har et lækkert universitet. Vi har den fedeste natur og Danmarks største køkkenhave lige uden for døren. Jeg kunne blive ved, men summa summarum, så har vi en by i rivende udvikling. Typisk nok er det så udenlandske medier, der opdager det før de danske, men Danmark og især København er så provensiel, at mange simpelthen vil nægte at anerkende det, selvom de godt kan se det.
Men vi kommer heller ikke uden om, at Odense og Fyn har brug for mange, mange flere arbejdspladser - og her taler jeg ikke kun om gartnerier og landbrug. Vi skal fortsætte med at trække videnstunge arbejdspladser til byen og øen. Af samme grund bakker jeg meget op om udflytningen af de statslige arbejdspladser, selvom så godt som alle medier med deres rødder i København er i gang med at udråbe det til en skandale. Vi har brug for akademiske arbejdspladser. Vi får kun en interessant by, hvis vi har god blanding af høj og lav, faglært og højtuddannet, rig og fattig. Lige nu mangler vi højtuddannede mennesker i Odense, og dem skal vi altså gøre noget mere for at holde på og trække til.
Ud med sortseerne, ind med de rigtige politikere
Jeg vil slutte min rant med at sige Anker Boye tak for hans mangeårige indsats. Vi har ham heldigvis knap to år endnu, og jeg har også på fornemmelsen, at Peter Rahbæk Juel bliver en værdig afløser - forhåbentlig i samarbejde med Enhedslisten, SF, Radikale, Konservative og minimum et par nye mandater fra Alternativet.
I mine øjne har Venstre, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti intet godt at bringe til Odense. De har muligvis en berettigelse i national politik, men ingen af deres politikere er visionære nok til at føre en byudvikling frem. Det eneste, de har for øje, er penge ... Og frikadeller!
Let's go! Det er for fedt at være en del af den her historiske udvikling af Odense, og jeg vil opfordre alle til at tage del i den. Benyt jer af byen og dens mange muligheder. Køb billet til Tinderbox, meld dig ind i Odense Fødevarefællesskab eller bliv frivillig i Den Fynske Landsby. Vi kan alle gøre vores for at skubbe på!
Vh
StateTrooper
Comment