Annoncering

Collapse
No announcement yet.

Status efter 4 kampe i foråret / 21 kampe i denne sæson

Collapse
X
 
  • Filter
  • Tid
  • Show
Clear All
new posts

    Status efter 4 kampe i foråret / 21 kampe i denne sæson

    Det er desværre (naturligvis) gået, som det plejer i Ådalen. OB spiller nogle spillemæssigt godkendte kampe mod FCM og FCK, hvor man tænker, hvis de bare spillede sådan mod de ”dårligere” hold i ligaen ville de jo hente masser af point. Men det er gået præcis, som det er gjort de sidste 10 år. Man kan ikke koncentrere sig og holde spillemæssigt (!), organisatorisk (!), teknisk (!) og taktisk (!) niveau i 90 minutter mod de mindre gode modstandere.

    Flere er inde på, at det handler om noget mentalt. Jeg tror, at de delvist har ret. Jeg er nemlig desværre bange for, at en mentaltræner ikke kan løse problemet. Det er den samlede pakke, som er problemet. Holdet består af en gruppe spillere, hvor alt for mange teknisk og taktisk ikke er dygtige nok, krydret med nogle unge, som man ikke kan forvente kan levere fejlfrit kamp efter kamp og så kombineret med ganske få, som disse unge kan støtte sig op af. Det skaber en usikkerhed, som man godt kan kalde ”mental”. Men den løses ikke ved mentaltræning. Den løses ved en bedre trupsammensætning. Der skal kvalitetsspillere til.

    King og Ivancevic er ikke kvalitetsspillere (endnu). Det kan de måske blive. Men de bliver det ikke i det setup de er havnet. Derfor taler også, hvis man kigger på, hvor mange OB-spillere, der de sidste 10 år har udviklet sig positivt i OB. Det er ganske få. Casper Nielsen er vel eneste rigtige solstrålehistorie. Falk var jo bare et übertalent, som ikke engang setup´et i OB kunne ødelægge. Jeg glemmer sikkert nogle få andre. Men hvis man tænker på, hvor mange ligegyldige spillere, der har været igennem Ådalen de sidste 10 år og hvor få der har rykket sig positivt i deres karriere, er andelen simpelthen for lav. Thranderson kan måske ende i kategorien. Men kan han fortsætte sin udvikling på et dysfunktionelt hold?

    Jeg vil altså vove den påstand, at det tæt på 100% er trupsammensætningen og mangel på bærende spillere med højt og stabilt nok niveau, der er problemet. Bjørn skal finde bærende kvalitetsspillere til holdet, hvis vi nogensinde skal rykke os. Jeg håber han kan se, at setup´et slet ikke er klar til den nye strategi. De unge spillere som skal sælges unge, kan ikke blomstre i den nuværende trupsammensætning. I stedet ender de i Randers og Silkeborg, hvor de vil tage deres næste skridt.

    Når man ser listen over offensivspillere bliver man chokeret – ikke over kvaliteten (jo negativt) – men over kvantiteten i samspil med kvaliteten. Hvor er der mange spillere, som ikke har det fornødne niveau. Navnene lyder jo fine: Kadrii, Sabbi, Jebali. Kadrii behøver jeg ikke skrive noget om, han er færdig. Sabbi forsøger og forsøger. Har to hårde (!) afslutninger – men som i 19 ud af 20 tilfælde scorer han ikke på sine chancer, da der lige mangler de sidste 10%. Samtidig virker han til at være en taktisk uintelligent spiller. Han kan ikke finde ud af at blive spillet i rum kun i fødderne. Altså mangler han rumlig intelligens. Han forsøger at drible. Men han bliver jo stoppet i 19 ud af 20 forsøg. Det løber næsen altid ud i sandet. Så set over alle kampe er han bare ikke god nok, da hans topniveau meget sjældent fører til noget andet end mistede bolde og missede afslutninger.

    Jebali er jo svær at kritisere, fordi han jo er vores mest værdifulde spiller. Topscorer og involveret i så meget spil. Men samtidig er han også vores mest problematiske spiller. Han styrker ikke synergien. Han er god – men ikke god nok til at løfte OB i sin nuværende tilstand. Hans elendige indlæg, frispark, hjørnespark og uhyggeligt mange blokerede afslutninger på kanten af feltet er en fin reminder om, at der også hos ham mangler 5-10 % og så det som er skrevet om i lang tid: Han vil gerne spille småspil med spillere som ikke har teknikken til det. Ilsøe analyserer det faktisk rigtig fint inden kampen i går. Det bliver alt for snævert og spillet sander til, når man endelig når feltet. Han er faktisk med til at gøre vores andre spillere dårligere med sin måde at spille på. Det betyder, at næsten det hele skal komme fra ham selv. Hans assist fra kanten i går er meget atypisk. Normalt ligger han lige uden for feltet meget tæt mod sine modstandere, hvor der mod solide forsvar bare ikke er plads til at spille småspil med den teknik OB-spillerne har i øjeblikke. De er samtidig udtryk for det, som man på DBU-træner-sprog kalder mangel på "Stor skærm". Han kigger for meget ned og ser kun nærmeste spiller. Han ser ikke spilleren i mellemrummet længere fremme, hvilket spillere som Tverskov og JJ har evnerne til. Kampen i går viser jo også, at spillere som Sander og Fenger har lang vej endnu til at blive spillere, som kan rykke OB nogen steder. Begge var totalt anonyme (ud over Fengers mål).

    Alt i alt – og det er jo skrevet af flere herinde – mangler der kvalitet, som kan medføre stabilitet, som kan være ”korsettet” (citat RMN), som de unge og de knapt så gode spillere kan læne sig op af. I et setup med tre-fire kvalitetsspillere, kan de resterende spillere udvikle sig positivt i stedet for at stå i stampe.

    Det er rystende, hvad der er købt ind som ”kvalitetsspillere” de sidste år og vidner om manglende fodboldfaglig og menneskelig vurderingsevne, når man f.eks. henter Sabbi. Man har fuldstændig fejllæst, hvilken type spillere man havde brug for, set i forhold til den spiller han er. Man har købt en luksusspiller til et "fattigt" hold.

    Bjørn har en kæmpe opgave foran sig, og hvis den nødvendige økonomi ikke følger med, bliver han en fiasko. Jeg er rystende bange for at vi om 3-4 år ikke har rykket os en meter, fordi Thorborg ikke fatter, at det hold han har sammensat sammen med skiftende tvivlsomme trænere og sportdirektører de sidste mange år er langt fra godt nok til at foretage et turnaround.

    Endnu mere problematisk er det, at han økonomisk har lagt så mange æg i en kurv, som består af Jørgen, Kadrii og Sabbi. De binder uhyggeligt mange lønkroner og leverer så beskæmmende lidt til projektet. De kan nu – hvis Thorborg ikke er villig til at lægge ekstra millioner pga fortidens gigantiske fejldispositioner – udskyde, at OB rykker sig i flere år. Det vil efter Thorborg-logik medføre at AA blier fyret om 2 år pga manglende resultater, fordi Thorborg ikke har givet økonomien til at rydde op i hans egne fejldispositioner. Bjørn er ligeledes solgt, da han ikke kan vise fremskridt uden ekstra midler, fordi han hænger på dyre spillere, som ikke leverer og som nok ikke kan sælges, fordi de ikke leverer.

    Hvis Thorborg ikke bider i det sure æble og erkender sine fejl gennem mange år, står vi præcis samme sted om 4 år. Hvad der er mest bekymrende vil så være, at jeg faktisk tror, at AA og Bjørn faktisk er kompetente fodboldfolk. Hvis Thorborg ikke giver dem muligheden for at udnytte deres evner for at gavne OB, vil det simpelthen ikke være til at bære.

    #2
    Meget enig.

    Der mangler simpelthen kvalitetsspillere til "den røde tråd" op gennem banen - Målmand, midtforvarer, midtbanen, angriber. Bernat tager jo intet, og har "smørhandsker". Det hele starter dér. Fra de andre kampe i foråret, er der også mål, som han kan redde. Rigtig mange spillere kigger ned når de har bolden - de evner simpelthen ikke at se deres medspillere. Ja, JJT kan se rummene og afleveringerne, men han er ikke god nok til at eksekvere på det, og han er for langsom.

    Trist med OB, og jeg er glad for at jeg ikke var på stadion, og sov 2. halvleg væk på sofaen, for at være klar til Premier league kl 21.

    Comment

      #3
      Der er jo ikke så meget at være uenig i men jeg tror og håber på at den nye strategi, AA, BW osv. reelt er et udtryk for at NT har taget det op til revision.
      Der ER kommet flere unge spillere op, spillet ER blevet bedre på banen i forhold til sidste sæson og der ER igangsat en større oprydning og den tror jeg ikke er færdig.
      BW kunne ikke gøre meget i seneste vindue og har nu et par måneder til at se truppen an og forberede sig på det næste vindue.
      Ja man tror altid på næste sæson men jeg syntes at der sker ting organisatorisk der tyder på bedre tider. Det skal udmønte sig på banen og det tror jeg også at det kommer til med udskiftning af 4-5 spillere hvis man går efter noget kvalitet frem for flere spillere med henblik på salg, hvilket jeg tror King og Mihajlo er ..
      De er to unge spillere på måske lidt bedre niveau end de ældre men ikke nok til at styrke holdet nu. Måske om et halvt år ..
      "Fejlen ved verden er, at de dumme er så skråsikre på alting, og de begavede så fulde af tvivl."

      "Der findes ingen kendsgerninger, kun fortolkninger."

      Venter man for længe, får man ingenting ...

      Comment

        #4
        Er ret enig. Faktisk har vi 2-3 top6-spiller: Jebali, Tverskov og Aron. Det er bare ikke nok om at spille i Top 6.
        "Einstellung ist alles. Talent wird überschätzt. Talent ist Grundvoraussetzung, ohne Talent geht nichts, aber Talent stellt dich nur in die Tür. Charakter, Einstellung und Fleiß bringen dich hindurch"
        - Norbert Elgert -

        Comment

          #5
          Oprindeligt indsendt af andlox Se indlæg
          Er ret enig. Faktisk har vi 2-3 top6-spiller: Jebali, Tverskov og Aron. Det er bare ikke nok om at spille i Top 6.
          Helt enig. vi har de 3 som holdet skal bygges op omkring. Jeg kan ikke helt gennemskue om Okosun kan blive en brik såfremt man benytter ham rigtigt.
          Vores dødbolde er nærmest latterlige - måske fordi vi intet havde at kommer med i luften før Okosun kom på banen.
          Måske kan Mickelson også blive en top 6 spiller på sigt. Han er ok frem af banen, men mere tvivlsom i opdækning.
          Sander er ikke løsningen hvis han gemmer sig som i går. Sabbi laver gode ting og løber efterhånden meget, men træffer ofte de forkerte beslutninger.
          Fenger gør det fornuftigt og vores pres er langt bedre med ham frem for BK. Han skal spille og så må vi se om han bliver en goalgetter. Der er mange eksempler på at det tager lidt tid at blive en bomber.
          Ivan skal ikke dømmes ude på en kamp og King på 5 kampe, men lige nu ligner de bare niveauet omkring KL og Jørgen - det niveau flytter os ikke.

          Comment

            #6
            Oprindeligt indsendt af andlox Se indlæg
            Er ret enig. Faktisk har vi 2-3 top6-spiller: Jebali, Tverskov og Aron. Det er bare ikke nok om at spille i Top 6.
            Og så må man håbe at HC kan blive det.

            Når nu JJT fortsat ikke har forlænget så er det en kærkommen lejlighed til at få en reel profil ind på den plads. Højt niveau med erfaring. Måske ikke DD niveau men Makrini+ burde kunne lade sig gøre. En som holdet kan læne sig op ad.
            Forlængelse og anførerbind til Tverskov og så få Okusun mere i spil - han kan jo godt.
            Med mindre Kadrii brænder ligaen af i Nedrykningsspillet så må man et eller andet sted opgive projektet .. tager tid fra Max og Okusun kommer ikke i spil der mens der kommer nye unge spillere op ..
            "Fejlen ved verden er, at de dumme er så skråsikre på alting, og de begavede så fulde af tvivl."

            "Der findes ingen kendsgerninger, kun fortolkninger."

            Venter man for længe, får man ingenting ...

            Comment

              #7
              Undskyld mig, men selv om jeg er enig i det meste, i denne tråd, så mangler der for mig at se en ting, en diskussion om, hvor vidt AA er den rigtige mand på posten. Hvad er det, han har bidraget med? Godt humør, en bedre kommunikator end blandt andet Hemmingsen (det er ikke svært at være bedre), nogle synlige ideer i forhold til hvordan han mener at holdet skal spille?
              Men er det nok? Skal der ikke også, trods den ikke alt for gode sammensætning af vores trup, stilles krav til, at man vinder mere end 4 (SIC: 4) kampe ud af 21? Bevares, vi har klaret os godt i pokalturneringen, og land os bare håbe på succes dér. Men 4 sejre, i 21 kampe! Jo vist, nogle af de andre kampe kunne være gået vores vej, men det gjorde de så ikke. Og det ser da ikke ud til, at der resultatmæssigt er forbedringer i sigte. Men, tilbage til starten, hvorfor står AA ikke til diskussion?

              Comment

                #8
                Oprindeligt indsendt af Memoryhof Se indlæg

                AA står ikke til diskussion endnu, da det ville være det samme som at sige at strategien har fejlet.
                Personligt, tror jeg ikke han kommer til diskussion før end vi ryger under stregen eller ligger a-point med VB eller SJE

                Comment

                  #9
                  [QUOTE=Memoryhof;n294634]Undskyld mig, men selv om jeg er enig i det meste, i denne tråd, så mangler der for mig at se en ting, en diskussion om, hvor vidt AA er den rigtige mand på posten. Hvad er det, han har bidraget med? Godt humør, en bedre kommunikator end blandt andet Hemmingsen (det er ikke svært at være bedre), nogle synlige ideer i forhold til hvordan han mener at holdet skal spille?
                  Men er det nok? Skal der ikke også, trods den ikke alt for gode sammensætning af vores trup, stilles krav til, at man vinder mere end 4 (SIC: 4) kampe ud af 21? Bevares, vi har klaret os godt i pokalturneringen, og land os bare håbe på succes dér. Men 4 sejre, i 21 kampe! Jo vist, nogle af de andre kampe kunne være gået vores vej, men det gjorde de så ikke. Og det ser da ikke ud til, at der resultatmæssigt er forbedringer i sigte. Men, tilbage til starten, hvorfor står AA ikke til diskussion?[/QUOTE]

                  personligt syntes jeg det er for tidligt. Han kommer ind mens man ved der er en ny mand på ved i bjørn - det skal man så lige vente på og det kunne se ud som om man måske ikke har givet hemme lov til at lave de store ændringer mens man ventede på bw.

                  Jeg syntes det så ret sløjt ud i efteråret men det virker til at der så småt er lidt fremgang at sporer i spillet, især hvis man ser bort fra de mange enormt store fejl der bliver ved med at dukke op.

                  Jeg formoder at foråret er relativt "gratis" for AA - forstået som at vi "bare" skal overleve og helst i den pokalfinale. Top 6 målsætningen røg jo reelt for længe siden så nu skal holdet spilles yderligere sammen så man er klar til næste sæson - men så skal der også til at leveres.

                  Comment

                    #10
                    Oprindeligt indsendt af Memoryhof Se indlæg
                    Undskyld mig, men selv om jeg er enig i det meste, i denne tråd, så mangler der for mig at se en ting, en diskussion om, hvor vidt AA er den rigtige mand på posten. Hvad er det, han har bidraget med? Godt humør, en bedre kommunikator end blandt andet Hemmingsen (det er ikke svært at være bedre), nogle synlige ideer i forhold til hvordan han mener at holdet skal spille?
                    Men er det nok? Skal der ikke også, trods den ikke alt for gode sammensætning af vores trup, stilles krav til, at man vinder mere end 4 (SIC: 4) kampe ud af 21? Bevares, vi har klaret os godt i pokalturneringen, og land os bare håbe på succes dér. Men 4 sejre, i 21 kampe! Jo vist, nogle af de andre kampe kunne være gået vores vej, men det gjorde de så ikke. Og det ser da ikke ud til, at der resultatmæssigt er forbedringer i sigte. Men, tilbage til starten, hvorfor står AA ikke til diskussion?
                    Spillemæssigt har det set ret godt ud her i foråret i flere perioder. Det er defensiven som især er dårlig, som SK siger så burde de 2 indlæg som føret til Aab mål ikke kunne ske. Vi spiller nærmest Haderslev ud, men trækker os tilbage da vi er foran 2-0. Det kan vi slet ikke fordi vores defensiv simpelthen er for dårlig, og har været det meget længe.
                    Nu skal vi ikke opgive King og Ivan endnu, men håber der er meget mere i dem, ellers er de bare ikke gode nok.

                    Comment

                      #11
                      Oprindeligt indsendt af Memoryhof Se indlæg
                      Undskyld mig, men selv om jeg er enig i det meste, i denne tråd, så mangler der for mig at se en ting, en diskussion om, hvor vidt AA er den rigtige mand på posten. Hvad er det, han har bidraget med? Godt humør, en bedre kommunikator end blandt andet Hemmingsen (det er ikke svært at være bedre), nogle synlige ideer i forhold til hvordan han mener at holdet skal spille?
                      Men er det nok? Skal der ikke også, trods den ikke alt for gode sammensætning af vores trup, stilles krav til, at man vinder mere end 4 (SIC: 4) kampe ud af 21? Bevares, vi har klaret os godt i pokalturneringen, og land os bare håbe på succes dér. Men 4 sejre, i 21 kampe! Jo vist, nogle af de andre kampe kunne være gået vores vej, men det gjorde de så ikke. Og det ser da ikke ud til, at der resultatmæssigt er forbedringer i sigte. Men, tilbage til starten, hvorfor står AA ikke til diskussion?
                      Synes spillet under AA er blevet meget bedre og flydende. Desuden er Okosun blomstret op, hvilket jeg tilegner AA og hans tro på tingene. Det er altså et langt sejt træk han er i gang med for at leve op til den nye strategi.

                      Comment

                        #12
                        Jeg ser ikke træneren som problemet. Det er materialet, der simpelthen ikke er godt nok. Start med en målmand, der kan tage med hænder, så forsvar o.s.v. Hvis man spiller til 0, så er chancen for sejr noget større, end hvis man lukker mål ind.

                        Comment

                          #13
                          Der hvor OB har kontinuitet, der fungerer det i store træk nu. Vi scorer fint med mål og skaber mange chancer her i forårets første kampe.

                          Defensiven er det store problem, men der er også store muligheder for forbedringer.
                          HC har spillet en halvsæson. Han bliver kun bedre.
                          King er helt ny.
                          Mickelson har kun en halvsæson i OB.
                          Ivancevic er ny.
                          Tverskov er den eneste erfarne med lederpotentiale i bagsædet, i går var han endda væk.
                          Aron har været skadet hele foråret.
                          JJT var væk i går.

                          De 6 der skal udgøre vores defensiv har nærmest ikke spillet sammen. Efter sommer ser vi ikke det her elendige niveau som vi har set i foråret mere. Tiden kommer til at gøre os godt. Offensiv over middel og defensiv på top 8 niveau i til næste sæson og en plads mellem 4 og 7 i næste sæson er mit bud.

                          AA har udviklet holdet fint indtil videre. Jeg er ikke begejstret for ham under kampene, men man kan se det der arbejdes på, på træningsbanen virker

                          Comment

                            #14
                            Jeg kunne godt tænke mig at vide om King og Mihajlo er Hemmingsens ideer eller om det var nogen Bjørn kendte. Om ideen var at de skulle forstærke truppen eller er købt med henblik på salg asap.

                            Faktum er at OB’ udfordring er at forsvaret giver for meget væk. Modstanderne scorer simpelthen mere end de har chancer til jfr. expected goals og det virker ikke til at King eller Mihajlo ændrer det på den korte bane (baseret på et tyndt grundlag) eller at Nicholson har dæmmet mere op for det end tilfældet var tidligere.

                            Er de to nye Bjørns opfindelse så ser vi næppe en forstærkning i næste vindue og så skal de spilles bedre sammen men er det Hemmingsens så skal der ryddes op (igen)…
                            "Fejlen ved verden er, at de dumme er så skråsikre på alting, og de begavede så fulde af tvivl."

                            "Der findes ingen kendsgerninger, kun fortolkninger."

                            Venter man for længe, får man ingenting ...

                            Comment

                              #15
                              OB er en klub, hvor der skal ryddes op. Det har hobet sig op i over 10 år.

                              - Der mangler åbenlyst på stabsfunktionen.
                              - Jeg kan ikke pege på nogen særegen OB-kultur længere.
                              - Træningsforholdene er amatøragtige og koster skader hver sæson.
                              - Har OB overhovedet en metodik, hvad scouting angår?
                              - Trods udmeldt strategi (som minder om alle andre klubbers) vælger man fortsat gamle spillere uden fremtid fremfor unge spillere.
                              - Konstant kortsigtet fokus, jf top-6, der kan virke ødelæggende for den langsigtede udvikling.
                              - Halve løsninger i stedet for at tænke bæredygtigt og gøre det ordentligt første gang.

                              Jeg håber på, at BW får ryddet op i klubben og Alm får tid til - og succes med - udvikling af det konkrete hold.

                              Tror jeg reelt på det? Det svinger lidt. Jeg tvivler ærligt talt på, at det kommer til i nogen overskuelig fremtid at lykkes for alvor med OB.

                              Comment

                              Working...
                              X