Oprindeligt indsendt af Magge
Se indlæg
Andre, og på papiret mindre klubber, har, på godt og ondt, formået at skabe både interesse om deres klubber, og komme ud med en fortælling om dem. Horsens har måske været mest sårbare, da de på det seneste primært har været identificeret ved Bo Henriksen (dødbolde og tidsudtræk). Men for mange har de været overleverne. Sønderjyske har stille og roligt, gennem flere års arbejde, sat landsdelen på landkortet (en landsdel, hvor fodbold traditionelt set ikke har spillet en så stor rolle som i resten af landet). Og de har stille og roligt opbygget en fanbase. Lyngby er klubben, der om nogen, har prøvet op-og-ned ture, men som så småt er ved at komme tilbage til deres værdier, de kongeblå, den ægte fodboldklub nord for København. I stor konkurrence med naboerne, købeholdet og -klubben Nordsjælland, der har oparbejdet deres egen identitet. Bare for at nævne et par.
Midt i dette står OB. Klubben fra landets tredje største by. En klub uden egentlig konkurrence på en ø, der rummer omtrent 1/10 af landets indbyggere (jovist, der sidder gamle folk fra 9erne og 13 og surmuler, men der bliver stadig færre af dem). OB står således med alle muligheder for at blive øens hold. Det nytter bare ikke noget at blive ved med at sige, at det er det, man vil være, når der ikke følger resultater med. Det er, i sidste ende, resultater, der får folk til ikke kun at komme med på vognen, men også at blive på vognen. i over ti år er vi vandret i middelmådighed, mens klubber som Esbjerg og Randers trods alt har været i pokalfinalen (og sikkert også andre som os - nævn dem selv), og Sønderjyske og Esbjerg har vundet medaljer. Jeg ved godt, at Esbjerg ikke lige pt. er godt kørende, men alligevel har deres fans succesoplevelser inden for de sidste ti år, de kan se tilbage på. Hvad kan vi se på?
Leave a comment: