OB er ikke en klub på vej mod forfald, OB er en klub I forfald. Det er svært at sidde og fundere over grundende til hvorfor vi er kommet der til hvor vi er uden at fælde en tåre eller to. Grundende er mange, men for mig er der helt klart, enkelte og tydelige problemer, der skære sig igennem klubbens snart 133 års gamle DNA, lige så nemt som var det en kniv i en blød pakke kærgården.
Der har ikke været meget at fejre siden de gyldene år i 70/80erne og start 90erne, ud over de sporadiske glimt der viste at der stadig var en lille puls, som f.eks. Real Madrid 94/95, hvor man som bitte purk gladeligt stod i næsten kilometer lang kø, for at sikre sig en billet til at se, ikke stjernerne fra Spanien spille op til dans, men spillere som Lars Høgh, Michael Schjønberg, Steen nedergaard o.s.v, spillere som med deres attityde og fighter-instinkt gav de 15000+ tilskuere minder som aldrig forsvinder, men som stadig blot fejes af banen med en nedrykning til 1 division i 1998, og elendigt spil i flere sæsoner fremad rettet.
Pokal-sejren i 2002 og bronen i 2006, sølv i 2009/10 hjælper ikke meget på det faktum at klubben forlængst har mistet den røde tråd. Sammenholdet og samspillet mellem klub, spillere, fans og ledere, kan man stort set ikke se eksistere mere. At klubben gennem en længere årrække samtidigt formår at gå igennem den stort set samlede ledige skare af elendige trænere der kan opstøves fra diverse kosteskabe, hjælper heller ikke på hverken sammenhold eller spil. Spillere som Miti, Tempo, Borring, Berg og Utaka prøver at få pulsen op, men uden den røde tråd, ja så sker det ganske simpelt bare ikke.
Man vil som klub altid gerne tjene penge for hjulene på bussen skal gerne dreje rundt rundt rundt, hele dagen lang. Men når man sælger spillere som Laursen til FCK, Borring til Midtjylland, Fall til Moskva, Kadrii og Gislason ja så ofre man desværre spillet for mammon, og det ses tydeligt gennem de sidste 20 år. Den totale ”disconnect” der er mellem klubbens ledelse og det sportslige. Man tænker i hurtige hovsa løsninger som ikke bringer noget positivt, lidt som hvis man smidder hele formuen på nummer 21 på ruletten og håber at kuglen rammer lige der og ikke på et af de 36 andre tal, velvidende at man er en idiot fordi verden selvfølgelig ikke er sådanne indrettet at man med held vinder.
Ledelsen har gennem de sidste 20+ år vist meget af det som Ståle hev frem i det berømte interview for kort tid siden. De har nok forstand på både ejendomme, konference center, Leasy og meget andet, men fodboldt kender de intet til. Men lige som alle os almindelige dødelige ofte sidder og skriger på dommer og trænere til kamp fordi vi ved bedre, så sidder ledelsen selvfølgeligt også og tænker at de ved bedst.
Det ærgerlige her er dog blot at når jeg sidder i stuen og råber ind i tvét og agere som jeg gør, så smutter min kone en time eller 2, og når hun vender tilbage er alt normalt igen. Når ledelsen i OB sidder og skriger, så begynder de at famle i mørket og her gambler de ikke blot med det sportslige, men med klubbens DNA, for det er jo ikke spillerene de mister, men os, de helt almindelige dødelige fans, os der i tidenes morgen med glæde stod i kø i 10 timer for at få billetter til en kamp, men som nu bliver træt af bare at tænke tanken om at tage på stadion.
Man kan altid diskutere om JM er den rette træner, selvfølgeligt er han ikke det! Ikke fordi han ikke er en god træner, men fordi det er ligegyldigt hvem man har som træner i OB, når man har en ledelse/ejerskab som det der eksistere nu, og sikkert nok vil eksistere (desværre) Langt ud i fremtiden så er det nok begrænset hvad de fleste trænere kan præstere.
Når den røde-tråd en dag er tilbage i folden, når ledelsen tager klubbens fans seriøst, når spillerene med stolthed trækker den stribede ned over hovedet og igen bliver centrum for klubbens DNA, da vil en træner tage klubben til de højder vi alle higer efter, men ikke før!
Der har ikke været meget at fejre siden de gyldene år i 70/80erne og start 90erne, ud over de sporadiske glimt der viste at der stadig var en lille puls, som f.eks. Real Madrid 94/95, hvor man som bitte purk gladeligt stod i næsten kilometer lang kø, for at sikre sig en billet til at se, ikke stjernerne fra Spanien spille op til dans, men spillere som Lars Høgh, Michael Schjønberg, Steen nedergaard o.s.v, spillere som med deres attityde og fighter-instinkt gav de 15000+ tilskuere minder som aldrig forsvinder, men som stadig blot fejes af banen med en nedrykning til 1 division i 1998, og elendigt spil i flere sæsoner fremad rettet.
Pokal-sejren i 2002 og bronen i 2006, sølv i 2009/10 hjælper ikke meget på det faktum at klubben forlængst har mistet den røde tråd. Sammenholdet og samspillet mellem klub, spillere, fans og ledere, kan man stort set ikke se eksistere mere. At klubben gennem en længere årrække samtidigt formår at gå igennem den stort set samlede ledige skare af elendige trænere der kan opstøves fra diverse kosteskabe, hjælper heller ikke på hverken sammenhold eller spil. Spillere som Miti, Tempo, Borring, Berg og Utaka prøver at få pulsen op, men uden den røde tråd, ja så sker det ganske simpelt bare ikke.
Man vil som klub altid gerne tjene penge for hjulene på bussen skal gerne dreje rundt rundt rundt, hele dagen lang. Men når man sælger spillere som Laursen til FCK, Borring til Midtjylland, Fall til Moskva, Kadrii og Gislason ja så ofre man desværre spillet for mammon, og det ses tydeligt gennem de sidste 20 år. Den totale ”disconnect” der er mellem klubbens ledelse og det sportslige. Man tænker i hurtige hovsa løsninger som ikke bringer noget positivt, lidt som hvis man smidder hele formuen på nummer 21 på ruletten og håber at kuglen rammer lige der og ikke på et af de 36 andre tal, velvidende at man er en idiot fordi verden selvfølgelig ikke er sådanne indrettet at man med held vinder.
Ledelsen har gennem de sidste 20+ år vist meget af det som Ståle hev frem i det berømte interview for kort tid siden. De har nok forstand på både ejendomme, konference center, Leasy og meget andet, men fodboldt kender de intet til. Men lige som alle os almindelige dødelige ofte sidder og skriger på dommer og trænere til kamp fordi vi ved bedre, så sidder ledelsen selvfølgeligt også og tænker at de ved bedst.
Det ærgerlige her er dog blot at når jeg sidder i stuen og råber ind i tvét og agere som jeg gør, så smutter min kone en time eller 2, og når hun vender tilbage er alt normalt igen. Når ledelsen i OB sidder og skriger, så begynder de at famle i mørket og her gambler de ikke blot med det sportslige, men med klubbens DNA, for det er jo ikke spillerene de mister, men os, de helt almindelige dødelige fans, os der i tidenes morgen med glæde stod i kø i 10 timer for at få billetter til en kamp, men som nu bliver træt af bare at tænke tanken om at tage på stadion.
Man kan altid diskutere om JM er den rette træner, selvfølgeligt er han ikke det! Ikke fordi han ikke er en god træner, men fordi det er ligegyldigt hvem man har som træner i OB, når man har en ledelse/ejerskab som det der eksistere nu, og sikkert nok vil eksistere (desværre) Langt ud i fremtiden så er det nok begrænset hvad de fleste trænere kan præstere.
Når den røde-tråd en dag er tilbage i folden, når ledelsen tager klubbens fans seriøst, når spillerene med stolthed trækker den stribede ned over hovedet og igen bliver centrum for klubbens DNA, da vil en træner tage klubben til de højder vi alle higer efter, men ikke før!
Comment