Oprindeligt indsendt af B(ob)
Se indlæg
Da JH så blev ansat blev de økonomiske bukser strammet yderligere og armbevægelserne blev mindre. Man blev forsigtig med målsætningen, men reelt blev der skruet ned for den. Det er rigtigt. Men det lagde man vel heller ikke skjul på?
Den overordnede strategi forblev den samme. Og jeg synes bestemt, at jeg stadig forholdsvist ofte hører både JH og KN referere til den. Der er jeg uenig med dig. De gør da ofte et stort nummer ud af at forklare, at truppen er blevet yngre og der er flere fynske spillere på banen. Hvilket også er sandt.
Og det er klart her snakker jeg kun den sportslige side af den strategi som vi i korte træk blev præsenteret for. Man vil gerne have flere fynske spillere på holdet. Det vil man opnå ved større satsning på talentafdelingen og udvidelse af Øens hold-samarbejdet. På banen vil man gerne spille mere teknisk betonet og underholdende (det har vi så ikke set meget til). Transfermæssigt ville man stræbe imod at hente få, men gode profiler ind udefra.
Hvilke smarte kampagner og andet lignende man så kører for at få folk på stadion er en anden sag. Derfor skrev jeg "på de store linjer".
Jeg kigger på hvad man har gjort rent sportsligt. Efter han startede var der en periode, hvor man efter hans eget udsagn med vilje hentede spillere, der ikke var gode nok til OB på nogle mellemkontrakter fordi man kørte med et ekstra reduceret økonomisk råderum pga. nogle dyre kontrakter, der skulle afvikles. Siden da synes jeg tydeligvis man har bevæget sig hen imod den trupsammensætning som man beskrev ifm. strategien. Man har investeret en del i enkelte profiler og andre spillere man henter ind har som regel en alder, der gør, at der er mulighed for udvikling og evt. salg.
På talentsiden hentede JH ret hurtigt Tonny Hermansen ind som u19-træner. Efter noget tid blev han så talentchef samtidig med en større omlægning og investering i talentafdelingen.
Det korte af det lange. Forsøger som sådan ikke at forsvare dem, opponerer bare imod, at det skulle være så utydeligt hvad man gerne vil. For mig at se har det primært været scouting og kommunikationen der har fejlet. Isoleret set har de fleste af JHs handlinger været i tråd med strategien.
Comment