Oprindeligt indsendt af makitabel
Se indlæg
Jeg er enig i at Nordsjælland er et bedre hold end os, ikke mindst takket være et gennemarbejdet system, og at der er en pæn stor sandsynlighed at vi havde tabt either way, men at udelukke muligheden for at tingene kunne ha udviklet sig en anden vej, hvis vi havde startet med et trygt system fremfor et usikkert imod et hold, der er bygget op om trygheden, det er imo ikke at stikke sig selv blår i øjnene.
Det er at spekulere i en mulighed, der trods alt bærer på en vis sandsynlighed uden at man med sikkerhed kan sige, at hvis vi havde startet sådan og sådan så havde vi nappet dem.
Når vi har vundet 8 ud af de sidste 9 gange imod det hold, inklusiv 4 gange i træk på selvsamme bane og ovenikøbet kommer med en frisk 6-1 sejr i bagagen, upåagtet den manglende modstand, og alle disse sejre skete i vores trygge 4-4-2 som er terpet, så kan du hverken klandre os eller andre eksperter for at undre os over det systemskifte, når det så helt tydeligt ikke fungerede efter hensigten.
Enhver kan jo komme bagud på en personlig fejl, men efterfølgende fandt vi ikke trygheden til at kunne komme tilbage i kampen. Den fandt vi først da vi skiftede system. Midt i halvlegen.
Så I bund og grund handler det ikke om, at vi er vrede, fordi vi bilder os selv ind at vi med garanti havde vundet, hvis vi havde startet i 4-4-2 - nej det handler om at vi er vrede, fordi træneren formindskede muligheden for at få point ved at starte så radikalt anderledes, og så bagefter ikke vil indrømme, at det var en fejlvurdering, selv om manden selv skiftede systemet undervejs.
Alle dage er Nordsjælland et bedre hold, det skrev jeg også selv før kampen til de (over)optimistiske, der i en tåge af generel positiv indstilling og eufori over en trods alt uventet stor sejr i premieren var "sikre på at vi tog point", men det udelukker ikke muligheden for, at vi kunne ha fået point, hvis vi på dagen havde ramt niveauet, taktisk som såvel mentalt- et sted hvor vi statistisk set havde bedre mulighed for point end så mange andre steder.
MvH ChrisOB
Comment