Er det snart tid til at skifte formation?

[El New York]

OB er læst. Vi har spillet 4-4-2 i 300 år og det er læst for længe siden. Kent vil gerne spille flot teknisk spil, det har vi bare kreativitet nok til. Derfor tænker jeg, at vi nu skal have lukket defensiven fuldstændig af.
Der var noget perspektiv over de kampe, hvor Kent spillede med et 3 mands forsvar. Jeg håber der kan bygges et godt fundament der. Der skal snart ske noget andet, noget der tvinger modstanderen til at skulle omstille sig OB.

3-4-3

Grytebust

KEP - Tverskov - JP

Desler - Makrini - Nana - Lund

Joan - AK - Fester

3-5-2

Grytebust

KEP - Tverskov - JP

Desler - Makrini - Joan - Nana - Lund

AK - Fester

Man kunne også spille en 4-3-3/4-5-1

Grytebust

Lund - KEP - Tverskov - JP

Makrini - Nana - JJT

Joan - AK - Fester


Noget nyt skal der altså ske. Det kan godt være vi spiller fint i perioder, men det er jo lige meget når vi ikke vinder. Jeg savner kynisme. Et mere kontra baseret OB hold kunne måske give dette, en midtbane med Nana og Makrini kunne sagtens danne en god balance.

Har i et bedre bud?

[Tåhyler]

Spring midtbanen over i opspilagtigt - altså bare endnu et bud.

[Limefrugten]

Vi har jo prøvet med 3-5-2. Det blev det ikke bedre af. Det har set marginalt bedre ud i 4-4-2

[daniel1poulsen]

Jeg prøver lige en opstilling fra FIFA, der hedder 4-1-2-1-2 (2), hvor midtbane er knudepunktet:

Gryte
Lund - KEP - Tverskov - JBL
Izunna
Desler/Greve Makrini
Welbeck
Fester Jönsson

[Sheed]

Som Limefrugten skriver er der jo blevet prøvet andet end 4-4-2, og jeg er sikker på, at der er blevet lavet masser af små justeringer både før og under kampe, som vi måske ikke lige har kunne få øje på. Generelt er formationer lidt et diffust begreb, da der jo ofte er stor forskel i dag på, hvordan man organiserer sig med og uden bolden.

Når vi bygger op nedefra, står vores spillere jo ikke linet op i en 4-4-2. Ofte trækker El Makrini helt ned i mellem KEP og Tverskov, når vi starter opspillet dybt, samtidig med at vores backs bliver skubbet langt frem, og mindst den ene kant, ofte dem begge to, trækker ind centralt og forsøger at gøre sig spilbare. Oppefra vil det jo ligne en 3-5-2 formation. I takt med at spillet så skubbes frem, skal El Makrini jo gerne skyde frem og blive balancespilleren på midten, samtidig med at vores kanter og ofte også angribere skal trække ud mod fløjen og hjælpe med at skabe overtal, der kan give plads til indlæg og gennembrud. Her bliver formationer jo i høj grad udvisket, da vores kanter har carte blanche til at bevæge sig, hvor de vil stort set, og vores angribere også meget gerne skal bevæge sig og deltage i opspil. Hvordan vores restforsvar kommer til at blive organiseret, kommer jo så i høj grad til at bero på, hvorhenne vi taber bolden, og oftest vil det være de to stoppere, de to centrale midtbanefolk og en enkelt back som skal kontrollere omstillingen, og som skal spille med stor disciplin.

Når modstanderen er i etableret angreb, vil du som regel se os stå i en 4-4-2, som jo i udgangspunktet dækker banen godt, med to mand i hver side der skal dæmme op for overlap og overtal, samtidig med at du har kompaktheden centralt.

At flytte nogle brikker rundt på et taktikbræt, er på mange måder ligegyldigt i den her sammenhæng, med mindre at du vil spille 2-2-6 som Asaa f.eks. Det handler om filosofi og personel. Kent spiller ud fra den her filosofi med angrebsivrige backs og kanter med stor bevægelighed og ansvar i det opbyggende spil. Det vil næppe ændre sig særligt meget, om du så har en mand ekstra i forsvaret eller på midtbanen. Lige nu handler det om personel, og om at få spillere til at lykkes i de roller de bliver bedt om at varetage. Derfor er det også totalt diffust at snakke om, at Jönsson eller Edmundsson skal spille central midt i stedet for kant f.eks. da det i høj grad vil være det samme de bliver bedt om at gøre.

Der er to mulige løsninger på det nuværende problem. Enten kræver det at det spillemæssige personel kommer til at lykkes i de roller de bliver bedt om at varetage. Det vil formentlig kræve nogle nye kvalitetsspillere der kan hjælpe med at smøre maskinen. Ellers kræver det et skift i filosofi, hvor holdet bliver bedt om at gøre noget andet, og bliver trænet i at gøre noget andet. Den løsning kunne Kent Nielsen i teorien være en del af, men det vil i så fald være noget af en ansigtstab for ham at skulle opgive den spilfilosofi han har trænet med fra dag 1 her i klubben, og som bragte succes og et mesterskab til Aalborg. Det vil nok næppe være noget Kent vil være særligt interesseret i at gøre, og vil næppe heller få ham til at fremstå særligt troværdig over for truppen.

Jeg foretrækker personligt den første model, både fordi at det vil være med til at fastholde en eller anden form for kontinuitet i klubben, som vi efterhånden ikke har haft længe, og fordi at jeg stadig tror på Kent og synes, at han har bevist, at han kan skabe noget specielt som træner. Ulempen ved den model er klart, at jeg har en meget lille tiltro til vores evner inden for spillerrektruttering, og som jeg har påpeget i en anden tråd, så er kontinuitet selvsagt ikke en god ting, hvis den er baseret på et forstokket og bagudskuende fundament.

Fordelen ved den sidste model vil være, at der måske kan indløses noget potentiale i nogle af de spillere, som vi ved underpræsterer i høj grad for tiden, og som absolut ikke hører til på et hold der knap og nap er blandt de 14 bedste i Danmark. Ulempen er, at vi ikke aner hvad der ligger derefter, og at sådan en beslutning absolut ikke er ensbetydende med noget bedre. Husk på hvor mange eklatant ringe sportslige beslutninger OB har truffet, uden at have noget der ligner en plan liggende i skuffen. Min tro på, at den næste beslutning bliver noget der bare minder om genial, er sgu ret lille.