Annoncering

Collapse
No announcement yet.

Fck - ob, u17 & u19

Collapse
X
 
  • Filter
  • Tid
  • Show
Clear All
new posts

    #31
    Lønfeldt går forbi to FCKere. Den tredje fælder ham. Dommeren siger udenfor feltet. Folk med striwet blod siger klart indenfor.

    Comment


      #32
      Høgstad er gået ud og Jannik Pedersen er kommet ind.

      Comment


        #33
        Gult til Jannik Pedersen. Han glider og må hive i FCKeren.

        Der er god fight og moral. Buus gør det rigtig godt i højre side.

        Weber går ud og Rune Rasmussen kommer ind. Han tager højre back og skubber Buus frem. Alexander Nicolajsen ligger umiddelbart fremme med Raben.

        Lad os nu få mål nummer to!

        Comment


          #34
          Der var det!
          Smukt venstrebensindlæg fra Buus, Alexander Nicolajsen stiger op og 5-2.

          Comment


            #35
            Det er ikke en god dag for OBs keeper. Han sparker forbi bolden, frit mål og 6-2.

            Comment


              #36
              7-2. Og slut. Hvor virker det bare unødvendigt.
              Mere når jeg er ved en computer, nok først i morgen.

              Comment


                #37
                Lidt status på, hvad jeg synes, jeg så:
                U17:
                Ikke nogen der sprang i øjnene i den kamp. I de første 10 minutter havde FCK bolden mest, men OB virkede farligst. FCK kom ikke rigtig til afslutninger. Det gjorde vores unge drenge heller ikke, men til gengæld var det hele tiden lige på grænsen til, at en kontra kunne slippe afsted. Pludselig skifter kampen karakter: OB foretager forkerte valg med bolden, afleveringerne sidder ikke som de skal, og når der presses op på en FCKer, der har bolden, så bliver man for let vendt væk. FCK presser OB helt, helt tilbage.
                Alligevel kommer OB foran 1-0 ved Frøkjær. Philip Stoustrup får bolden i venstre side af feltet. Han dribler mod baglinjen og sparker på mål. Keeperen halvklarer og bolden ryger ud af feltet, men ender hos en OBer. Jeg fangede ikke hvem, men han spiller den videre ud i højre side af feltet, hvor Al-Badri dribler mod midten. Han lægger den så på tværs, hvor Frøkjær står og sparker den ind ved nærmeste stolpe. Det var dybt, dybt ufortjent i den periode, men vi tager det med. 1. halvleg slutter med, at OB pludselig vågner op. Alt hvad der var galt før, er nu rigtigt: Presset fungerer og vores midt-midt bestående af Julius Eskesen og Mads Frøkjær kommer imellem mange FCK-bolde. Afleveringerne, både korte og lange, sidder pludselig, og spillet rykker tilbage på FCKs banehalvdel i de sidste 5 minutter.
                I 2. halvleg fortsatte FCK med at trykke OB ned, og vores drenge var ikke rigtig med. FCK har rigtig travlt og vil have tiden stoppet, når bolden ryger ud. Dommeren svarer at de selv har lagt reservebolde ud, så det er deres eget ansvar, at det tager tid.
                Der er ikke rigtig nogen tvivl efterhånden som halvlegen skrider frem, og FCK sender boldene i nettet op til 4-1. Det sker at OB kommer frem og lægger et godt pres, men alt i alt kan man ikke sige noget til FCKs sejr.

                Som skrevet i starten, så var der ikke nogen, der rigtig skilte sig ud. Julius Eskesen er nok klart det største talent: Han figther, han er hurtig, har overblik og teknik. En anke er, at han prøver for meget selv, så nogen gange løber han for meget selv med bolden, i stedet for at aflevere til en medspiller. Lyder det i øvrigt som en tendens en af vores superligaprofiler også har fra tid til anden? Jeg synes Eskesen har været bedre de gange, jeg har set ham på top, hvor han kan søge lidt ned.
                Når det lykkedes for Frøkjær, så er han en aggresiv, fysisk midtbanemand, der må være virkelig generende at spille overfor. Han er ikke bange for, at trykke til modstanderen.

                Comment


                  #38
                  U19:
                  Først og fremmest: Hvordan de tabte 7-2 forstår jeg ikke helt. Eller mere: Hvorfor? FCK var åbenbart bare det skarpere, for i spillet på banen var vores gutter i store dele af kampen det bedste hold.
                  Er der så nogen at fremhæve?
                  Keeper Würtz havde nogle aktioner, han nok gerne ville glemme. Han er direkte ansvarlig for to scoringer, og det kan han ikke løbe fra. Så vil jeg tilgengæld bringe lidt balance ved at fremhæve, at han havde flere fine redninger. Specielt en enkelt i 1. halvleg, hvor Hemmingsen for let bliver rundet (han har også hænderne undskyldende i vejret efterfølgende), og Würtz må hurtigt ned ved nærmeste stolpe. Det var sgu en fornemt redning. Desuden godt med lyd til at opildne holdkammeraterne - indtil de to fadæser; der blev han forståeligt nok noget mere stille.

                  Midterforsvaret med Alexander Hemmingsen og Hasan Kuracay har jeg set mere sikkert. Specielt Hemmingsen virkede noget usikker. Alle kan have en dårlig dag, og jeg har ikke opgivet håbet om, at vi igen ser lidt OB-dynasti. Hvad man ikke kan tage fra ham, er at han bærer anførerbindet med rette: Han kæmper, dirigerer, opildner. Og han holder hænderne i vejret når det var hans fejl. Spillemæssigt knapt så god en dag, men godt med point for moralen - og det kommer der lidt mere af senere.
                  Hasan Kuracay virker for god til det her niveau - og det virker som om han ved det. Han faldt lidt ud fra tid til anden og virkede i små perioder lidt lad efterhånden som kampen blev tabt. Han har også en tendens til at ville afgøre det selv, så pludselig er han gået med langt frem. Jeg ved ikke om det er en del af taktikken, at han får lov. Han får i hvert fald ikke skideballer for det. Og det går også sjældent galt, for han har en fin teknik og er i øvrigt også en fighter, sådan generelt. Det ville ikke generer mig, hvis han og Hemmingsen fik muligheden for at prøve sig af på en kort professionel kontrakt i fremtiden.

                  Jacob Buus, der startede på højre back og også spillede højre midt, scorede gode points i min bog. Meget af det farlige i 2. halvleg kom fra ham, når han med høj hastighed drønede ned af sidelinjen og løb tabte bolde op. Så demonstrerede han ved flere lejligheder en god teknik, bl.a. ved oplægget til det 2. mål, og hele tiden med fight. Fight er et nøglebegreb når det ikke går godt.

                  Rasmus Skovgaard Jensen, der startede på højre midt, nåede op i angrebet og sluttede på venstre back, overraskede mig. Jeg husker ikke at han for alvor brændte igennem mod Brøndby, men i den her kamp var han et stort, stort lyspunkt. Målspark blev tit sendt mod højre midt, hvor Skovgaard vandt 9 ud af 10 luftdueller. En gang missede han og to-tre gange måtte FCKerne begå frispark. Det er stærkt! Desuden viste han en rigtig god teknik, som jeg ikke havde set tidligere. Jeg blev ret begejstret, specielt over hans 1. halvleg, hvor han var lidt mere i vælten.

                  På midten så jeg lidt mindre til Frederik Humlegaard end tidligere. Han er en terrier, men blev, set fra min plads, i dag overstrålet af Alexander Nicolajsen, der leverede flere lækkerier i form af gode afleveringer og godt overblik. Og et godt mål med hovedet.

                  Raben på top har en god fysik. Det var også den, der gav ham målet, da han satte sig igennem overfor forsvaret. Weber ved siden af har en god teknik, og kan, hvis han slå igennem, muligvis blive vores smukkeste angriber siden Skoubo. Jeg har lidt svært ved at vurderer, hvor langt fra nåleøjet de faktisk er.

                  Oliver Lønfeldt gjorde det rigtig fint i den halvleg han fik. Bl.a. mener jeg klart at han fik tilkæmpet sig et straffespark da han tørrede to FCKere og den tredje måtte sparke ham ned, for at undgå samme skæbne. Dommeren mente det var lige udenfor feltet, men hvad fanden ved han?
                  Han har en god teknik, er rimelig hurtig og er ikke helt skidt fysisk - specielt i betragtning af, at han spillede U17 sidste sæson.

                  Endelig gjorde Jannik Pedersen det godt på midten, da han kom ind. Han viste både fight og teknik.

                  Det negative? 7-2. Det siger ganske enkelt sig selv.
                  Det positive? Fight og moral. Og i lange perioder af kampen, trykkede vores gutter FCK helt tilbage med højt pres. Jeg stod tilbage og undrede mig over et 5-målsnederlag, og jeg var ikke den eneste. OBs træner kaldte det flovt, hørte jeg, men jeg så positive ting:
                  Ved Rabens mål til 4-1 drøner han ind i målet og henter bolden. Hele tiden, selv ved det 5. og 6. mål imod, blev der opildnet, med Hemmingsen i spidsen, til at kæmpe videre. Og det gjorde de. Bagud 7-2 og kampen går på hæl, så er det altså nemt at slå op i banen, men stor ros: Det gjorde de ikke. De kæmpede og jagtede mål nr. 3. Så det positive er afgjort en rigtig god moral, nederlaget til trods. Det skal de tage videre, for på en skarpere dag og med lidt mere held (og med det straffespark på et rigtig godt tidspunkt, de skulle have haft), så havde FCK fået 0 point på hjemmebane i dag.

                  Jeg glæder mig, trods kulden og to store nederlag, til at se de unge drenge næste måned i Farum.
                  Således slutter reportagen på en dag, hvor jeg så min klub tabe 3 kampe - det er næsten deprimerende.

                  Comment


                    #39
                    Oprindeligt indsendt af Kaspernon Se indlæg
                    Og så lige et tak for dine updates...
                    Så lidt. Jeg synes selv det er superfedt, at få meldinger fra træning m.v., så når de spiller i nærheden, og jeg alligevel gerne vil se kampen, så er det en no-brainer.

                    Comment


                      #40
                      Oprindeligt indsendt af Marco van Tasten Se indlæg
                      TAK FOR INFO

                      Så fedt du gider dele!

                      MvT
                      D. 28. november er det i Farum det foregår. Just saying...

                      Comment


                        #41
                        Oprindeligt indsendt af nixcha Se indlæg
                        Tusind tak for updates
                        De nada.

                        Comment

                        Working...
                        X